Prøv avisen

Danmark bør sige undskyld for slaveri

UNDSKYLDNING: Efterkommerne til slaverne på De Dansk Vestindiske Øer vil have en undskyldning af Danmark, som bør gå forrest internationalt i denne sag, mener Washington-baseret stiftelse

»En blev langsomt brændt til døde, en anden blev savet i to dele og en tredje spiddet gennem endetarmen. To negerkvinder fik hænderne og hovedet skåret af, efter at alle fem var blevet tortureret med glødende tænger«.

De sorte slavers forhold på De Dansk Vestindiske Øer var ikke altid meget bedre end i andre europæiske landes slavekolonier. Det turde fremgå af ovennævnte franske øjenvidnebeskrivelse i forbindelse med nedkæmpelsen af et slaveoprør i 1733 på St. Jan, den ene af Danmarks tre små slaveøer i Caraibien.

Efterkommerne af de danske slaver har på ingen måde glemt denne mørke fortid. De vil have en undskyldning af det Danmark, der i 1673 indførte de første afrikanske slaver på de danske øer St. Jan., St. Thomas og St. Croix - og først 167 år senere, i 1848, ophævede slaveriet.

- Danskerne var brutale i forbindelse med slavehandelen. Det kan man se på deres slavereglementer. Slaver fik skåret lemmer af, hvis de forsøgte at stikke af. Danskerne blev først mere humane, da Danmark forbød nyindførsel af slaver i 1802. Inden da blev slaverne praktisk taget arbejdet til døde i sukkerplantagerne og derefter erstattet af nye slaver fra Afrika. I gennemsnit holdt de i fire til fem år, forklarer den sorte jurist Wayne James i telefonen fra Frederiksted på St. Croix.

James grundlagde i forbindelse med 150-året for Danmarks frigivelse af slaverne i 1998 The Homeward Bound Foundation, en Was-hington-baseret stiftelse, der arbejder for øget sort bevidsthed om blandt andet slavehandelen.

Han har siden intensivt beskæftiget sig med, hvorvidt de gamle europæiske slavestater skal give slavernes efterkommere en undskyldning og økonomisk kompensation for slaveriet.

- Danmark bør uden diskussion give en undskyldning, siger James i forlængelse af, at den danske udenrigsminister, Mogens Lykketoft (S), forleden tilkendegav, at Danmark ingen problemer vil have med at give en eller anden form for undskyldning eller beklagelse for slaveriet.

Undskyldning er nødvendig

- Kravet om, at de tidligere europæiske slavestater udsteder en undskyldning, er ikke noget, der kommer fra en lille, isoleret gruppe. Vi har at gøre med millioner af mennesker, der siger: »Hvadenten I kan fatte det eller ej, så føler vi, uagtet hvor længe siden det er, at slaveriet fandt sted, at en undskyldning er det første skridt, der må tages i denne helingsproces«, siger James.

- En undskyldning fra Danmark må ske af moralske grunde. Danskerne vidste hele vejen igennem, at slaveriet var umoralsk, påpeger han.

Diskussionen om en undskyldning fra de tidligere slavestater er atter blevet aktuel i forbindelse med FN's netop afsluttede verdenskonference i Durban i Sydafrika om racisme.

Mens en række afrikanske lande og sorte interesseorganisationer kræver en undskyldning, afviser de europæiske lande med henvisning til, at det ikke giver mening at undskylde over for nulevende sorte, der ikke selv har været slaver. Des-uden frygter de tidligere slavestater de krav om økonomisk kompensation, der uvægerligt vil komme i forlængelse af en erkendelse af skyld.

Wayne James finder i lighed med, siger han, hovedparten af de sorte indbyggere på de tidligere dansk-vestindiske øer, de nuværende amerikanske Jomfruøer, at de nulevende efterkommere af slaverne bør have erstatning for slaveriet. Han finder, at et sådant krav er fuldt berettiget.

- Slaveriet sluttede ikke den dag, slaverne blev givet fri. Der er en del af slaveriet, der er psykologisk. Hvide mennesker har aldrig haft svært ved at forstå konceptet cyklisk adfærd, altså eksempelvis at en alkoholiker får børn, der på grund af opvækstmiljøet også bliver alkoholikere, eller at incest-ofre sidenhen i livet selv forgriber sig mod børn. Vi sorte forstår også rækkeviden af cyklisk adfærd. Det være sig den nedarvede manglende selvtillid, selvhad og alle de ting, sorte lider under i dag som følge af slaveriet, forklarer lederen af The Homeward Bound Foundation.

Økonomisk kompensation

På spørgsmålet om økonomisk kompensation for slaveriet henviser han til de erstatninger, der hidtil er blevet givet til andre minoriteter som følge af tidligere tiders overgreb på dem som befolkningsgruppe. Tyskland, der siden Anden Verdenskrig har udbetalt ca. 420 mia. kr. til nazisternes ofre, primært jøder. USA, der har udbetalt sammenlagt omkring otte mia. kr. til landets indianske befolkning. Og ikke mindst USA's beslutning i 1988 om at udbetale ca. 160.000 kr. til hver af de ca. 60.000 overlevende amerikansk-japanere, der blev interneret i amerikanske lejre under Anden Verdenskrig.

- Det, der virkelig blev katalysatoren for de sortes krav om erstatning, var, da USA kompenserede de amerikanske japanere, konstaterer James.

- Lige siden har erstatningen for slaveriet stået højt på de sortes dagsorden i USA, siger James.

Han finder, at særlige argumenter taler for, at Danmark bør udbetale erstatning til efterkommerne af slaverne i det tidligere Dansk Vestindien.

- Andre europæiske landes argument imod udbetaling er blandt andet, at de siden kolonitidens ophør har støttet deres gamle kolonier i disses overgang til uafhængighed. Med u-landsbistand, katastrofehjælp og så videre, forklarer han.

Danmark handlede imidlertid anderledes over for sine besiddelser i Caraibien.

- Da slaveriet blev afskaffet her i 1848, ophørte danskerne stort set med at investere i øerne. Da USA omsider købte dem i 1917, lå øerne i bund og grund i ruiner. Danskerne udnyttede os, for derefter at forsvinde, siger Wayne James.

Han mener også, at det, i modsætning til de fleste andre tidligere slavenationer, vil være let for Danmark at finde frem til, hvem der skal have udbetalt erstatning. To år før de danske slavers frigivelse gennemførte de danske myndigheder en folketælling på Dansk Vestindien. Den viste, at der på de tre øer fandtes i alt 21.990 sorte slaver.

- Danskerne førte nidkært protokoller, og annalerne findes. Det er derfor meget nemt at fastslå, hvem der var slaver på øerne den 3. juli 1848, da slaverne blev frigivet.

- Den altovervejende holdning i dag på øerne er: »Danskerne rippede os, og så skred de. Derfor må de betale«.

James mener ikke, at sagen kan ties ihjel.

- Det er kun et spørgsmål om, hvornår europæerne bøjer sig. Og jeg tror, at de vil blive udsat for stort pres, indtil det sker. Danmark bryster sig af, at være det første land i verden, der forbød slavehandelen. Danmark bør også lede an i denne sag, siger Wayne James. /ritzau/