For første gang i Danmark kan buddhister nu blive bisat på et særskilt afsnit på en kristen kirkegård. I fredags blev 108 kvadratmeter jord på Bispebjerg Kirkegård i København indviet og velsignet af tre lamaer fra et tibetansk kloster, så danske buddhister nu kan blive bisat sammen med trosfæller i det fri.
Det er den nyoprettede Buddhistisk Bisættelses Forening, der har ansøgt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om at få et kirkegårdsafsnit for sig selv. Indtil nu har buddhister fået hensat urner i en urnehal tæt på. Men ifølge foreningens formand, Ole Nordstrøm, var der efterspørgsel på mere.
”Folk har været glade for muligheden for at sætte urner i en urnehal, hvor man kunne komme og meditere. Men nogle har haft et ønske om at blive bisat i naturen udenfor. Vi er glade for, at det kan lade sig gøre nu,” siger han.
Kirkegårdsafsnittet vil have enkelte særpræg. For eksempel har foreningen fået tilladelse til at opstille et buddhistisk gravmonument, en såkaldt stupa, hvor man kan opbevare hellige relikvier. Ifølge Københavns Kommune er Bispebjerg Kirkegård ”ef-ter sigende” den første kristne kirkegård i verden, hvor man kan se sådan et monument.
”Man kan også forestille sig, at nogle vil recitere mantraer og meditere ved grav-stederne. Nogle vil måske også ofre røgelse. Ellers tror jeg ikke, at der er så mange særpræg, der vil stikke andre kirkegårdsbesøgende i øjnene. Vi føler ingen modsætning til kristendommen og ønsker grundlæggende, at alle mennesker skal have lykke og være i harmoni med hinanden,” siger Ole Nordstrøm fra den buddhistiske forening og tilføjer, at der var omtrent 150 mennesker til indvielsen.
Bispebjerg Kirkegård er dermed blevet endnu mere multikulturel og multireli- giøs, end den var i forvejen. Ud over det buddhistiske afsnit har kirkegården særlige områder for blandt andet katolikker, mellemøstlige mandæere, muslimer, ateister, russere og svenskere.
Det eksempel bør flere følge, mener landets biskopper, der tidligere i år opfordrede kirkegårdene til at slå portene op for andre religioner. Når mange af landets kirkegårde i forvejen står halvtomme, er det oplagt at gøre dem mere inkluderende over for andre trosretninger, lød det.
Tidligere sager om for eksempel muslimske særafsnit på landets kirkegårde har skabt konflikt, blandt andet i forhold til hvorvidt muslimer må begraves sammen med folk med en anden tro, og hvordan man så adskiller afdelingerne.
For sognepræst Nana Hauge fra Hårslev-Padesø Pastorat på Fyn er der dog intet problematisk ved hverken muslimske eller buddhistiske afdelinger på kristne kirkegårde.
”Det synes jeg, at der skal være plads til på en kirkegård. På den måde kan kristne vise, at vi ikke deler op i rent og urent. Om ikke andet bliver det en form for kristen mission, når andre trossamfund kommer ind og oplever en kristen kirkegård,” siger Nana Hauge.
Lektor i religionsvidenskab Jørn Borup tror heller ikke, at der kommer konflikter på grund af det nyåbnede buddhistiske særafsnit i København. Han forsker i buddhisme ved Aarhus Universitet.
”Buddhister har et fint ry, og der er ikke nogen, der skælder ud på dem i samfundsdebatten. Så jeg har svært ved at se, hvem der skulle problematisere, at de får et særafsnit på en i for- vejen multikulturel kirkegård,” siger han.
Han tror desuden ikke, at eksemplet fra Bispebjerg Kirkegård vil føre til mange flere buddhistiske afdelinger rundtom på landets kirkegårde uden for storbyerne.
”De buddhister med interesse for det er typisk etnisk danske konvertitbuddhister. Dem er der ikke så mange af, og de har ikke meget at gøre med de ikke-vestlige buddhister her i landet, som jo absolut er i overtal. Det kunne være interessant, hvis nogle af dem begyndte at bruge dette nye afsnit, men det vil tiden vise,” siger han.