Der er snart bispevalg i Roskilde Stift. Peter Fischer-Møller har valgt at gå på pension i 2022. Det er næppe tilfældigt, at det sker dette år. I 2022 fejrer stiftet sit 1000-årsjubilæum.
Dette jubilæumsår er dog en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at vi i 1022 med sikkerhed kender en biskop – han hed Gerbrand – i Roskilde. Men skal vi holde os til det historisk helt pålidelige, da er Roskilde Stift dog kun omkring 100 år. For det nuværende stift er et resultat af delingen af det historiske og omtrentligt tusindårige Sjællands Stift i 1922, som trådte i kraft året efter.
Befolkningen i København var dengang vokset så voldsomt, at København og Frederiksborg amter, København og Frederiksberg byer samt Bornholm (og dengang også Grønland og Færøerne) blev udskilt i deres eget stift benævnt København. I 1961 blev det nuværende Helsingør Stift udskilt af København.
Men der er en vigtig forhistorie. Ved Reformationen blev den danske kirke luthersk. Christian III afskaffede den øverste ærkebiskop i Lund i Skåne. I stedet blev Sjællands biskop med domkirke i Roskilde og residens i den nyere hovedstad København den vigtigste. Sjællands biskop blev såkaldt primus inter pares . Det er latin og betyder den første blandt ligemænd. Denne værdighed overgik så med delingen i 1922 til Københavns biskop.
Er man en rigtig kender af de gejstlige dragter i Danmark, kan man faktisk se en lille rangsforskel mellem Københavns og Roskildes biskopper på tøjet. Bispekjolen viser, at Københavns biskop og stift opfattes som fortsættelsen af det gamle Sjællands Stift og Roskilde Stift som den nye og yngre opkomling. De danske biskopper bærer en speciel præstekjole af sort silke med bryststykke af fløjl, mens alene Københavns biskop som den fineste og førstemanden bærer en kjole helt af fløjl.
Betragter vi sagen anderledes og ser på Roskilde Domkirke i stedet – da er 1000 års kristendom i Roskilde for lidt. Der har været kirker på Sjælland før 1022, og muligvis var Trefoldighedskirken, som lå, hvor den nuværende domkirke ligger i Roskilde, allerede årtier før i funktion som domkirke.
At stedet var betydningsfuldt, vidner Harald Blåtands påståede gravlæggelse i 986 i denne kirke om. Harald Blåtand havde grundlagt kirken og begavet Roskilde med den, og efterslægten arbejdede også for, at han skulle helgenkåres. Historien om Haralds gravlæggelse i Roskilde kan også være opfundet senere som led i styrkelsen af Roskildes kandidatur til det ærkebispesæde, der senere tilfaldt Lund.
Roskilde vandt ikke sejr før 400 år senere i denne strid. Først i 1537, hvor de første lutherske biskopper kom til – de blev dengang kaldt superintendenter – fik Roskilde biskoppernes førstemand. For altså igen i 1923 at miste værdigheden.
Alligevel er Roskilde med sin domkirke central for kristendommen i Danmark. Allerede i Svend Tveskægs regeringstid – han døde i 1014 – var der formentlig en biskop over Roskilde og Skåne, dengang ét stift.
Den første biskop hed sandsynligvis Godebald, og han menes at have været englænder.
Også den nævnte Gerbrand, fra hvis omtale Roskilde Stift nu regner sin alder, var indviet som biskop i England. Han var led i Knud den Stores planer om at bringe Danmark og England under én kirke, nemlig den engelske, og dermed fratage ærkebiskoppen af Hamborg-Bremen overhøjheden over den danske kirke. Til gengæld skulle ærkebiskoppen af York eller Canterbury være kirkens leder. Den plan lykkedes ikke, og i stedet gav paven i 1103 Lund et ærkesæde, der altså fungerede frem til Reformationen.
Faktisk kom der én gang til en ærkebiskop i Danmark – denne gang i Roskilde. Det var den lutherske biskop Hans Svane. Kong Frederik III gav som tak for Svanes hjælp med indførelsen af enevælden Roskilde-bispen titel af ærkebiskop.
Da der var tale om en personlig hæder, gik titlen ikke videre til Svanes eftermænd. De må i dag nøjes med at være biskopper i landets måske vigtigste kirke, men i et ellers ret ungt stift.
Rasmus H.C. Dreyer er ph.d. i kirkehistorie og sognepræst på Agersø i Roskilde Stift.