Det religiøse landskab i Danmark er for alvor under forandring. Medlemstallet i den evangelisk-lutherske folkekirke er faldende, og på grund af indvandring vokser andre trosretninger.
De nye religiøse danskere hedder dog ikke allesammen Muhammed og Marwa, men også Mikolaj og Maria. Nye beregninger fra Københavns Universitet viser nemlig, at der kommer flere og flere kristne fra især Central- og Østeuropa, og at de sammen med deres efterkommere i dag udgør en større del af befolkningen end muslimske indvandrere og efterkommere.
”Der har længe eksisteret et stort mørketal for, hvor mange kristne indvandrere og efterkommere der findes i Danmark, fordi man her i landet ikke officielt registrerer religiøse tilhørsforhold,” siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og migration på Københavns Universitet.
Han har netop foretaget beregninger, som kaster lys på mørketallene:
”Jeg har indsamlet tal for hvert enkelt oprindelsesland og set på, hvordan befolkningen er fordelt på forskellige kristne tilhørsforhold. Den fordeling har jeg så overført på de danske tal for indvandrere og efterkommere fra disse lande. Det giver så et godt estimat af, hvor mange kristne indvandrere der er kommet til Danmark,” siger Brian Arly Jacobsen.
Han estimerer, at der alene i de seneste 10 år er kommet over 100.000 kristne indvandrere til Danmark, og at der i dag er 318.422 kristne indvandrere og efterkommere.
Det svarer til, at cirka 5,5 procent af den danske befolkning er kristne indvandrere og efterkommere, og det er en større andel end muslimske efterkommere og indvandrere, der ifølge Brian Arly Jacobsens beregninger udgør cirka 4,4 procent af Danmarks befolkning.
Kristne er på fremmarch
Sammenligner man størrelsen på de to grupper af indvandrere over en 10-årig periode, viser det sig tydeligt, at gruppen af kristne indvandrere vokser hurtigere end muslimske:
”Den relativt højere stigning i kristen migration afspejler den øgede arbejdsmigration fra en række central- og østeuropæiske lande, hvor befolkningerne overvejende er kristne,” siger Brian Arly Jacobsen.
De fleste kristne indvandrere og efterkommere i Danmark stammer fra Polen og Rumænien, hvor der er henholdsvis flest katolikker og ortodokse kristne.
Jeg håber, at de nye tal kan være med til at nuancere debatten omkring indvandring. Medier og politikere har nemlig haft for vane at sidestille indvandring med muslimer, og det betyder, at de kristne indvandrere længe er gået under radaren.
Religionssociologen understreger dog, at tallene er estimater, og at der skal tages en række forbehold:
”I mine beregninger har jeg for eksempel ikke taget højde for en række faktorer, som kan have indflydelse på migranternes religiøsitet som køn, uddannelse og alder, eller hvorfra i de enkelte oprindelseslande migrationen er sket. Men beregningerne giver de hidtil bedste estimater på størrelsen og sammensætningen af den kristne indvandring til Danmark,” siger Brian Arly Jacobsen.
Men de fleste danskere opdager ikke, at der er mange kristne blandt de indvandrere, de møder, ikke mindst fordi de ved meget lidt om de kristne trosretninger. Det vurderer Marie Vejrup Nielsen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet,
”Det skyldes dels, at mange sætter lighedstegn mellem kristendom og folkekirken, dels at religion er et meget privat anliggende for danskerne. Man ved nok ikke, om ens kolleger er kristne, og overvejer ikke altid, om de kunne være katolikker eller ortodokse,” siger Marie Vejrup Nielsen.
Det er efter hendes opfattelse vigtigt, at danskerne bliver bedre til at forstå, at der findes denne mangfoldighed blandt indvandrere, for ”det giver en bevidsthed om, hvad det er for et samfund vi lever i”.
Er gået under radaren
Udviklingen er enestående, mener professor i kirkehistorie Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet i Aarhus:
”Vi har aldrig før i danmarkshistorien set så mange forskellige trosretninger, som vi gør nu. Nogle af dem har aldrig før eksisteret i landet, og andre vokser enormt hurtigt,” siger Kurt E. Larsen.
Også Marie Vejrup Nielsen mener, at udviklingen går særdeles hurtigt i disse år, men peger på, at den lægger sig i kølvandet på en historisk internationalisering.
”Lige siden religionsfrihedens indførelse i 1849 er Danmark blevet mere og mere religiøst mangfoldigt. Den katolske kirke vendte tilbage til landet, og siden dukkede metodistiske og baptistiske kirker op,” siger Marie Vejrup Nielsen.
At de nye beregninger viser, at kristne er den største gruppe af indvandrere, kan være med til at ændre den danske integrationsdebat, mener lektor Moritz Schramm fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU.
”Jeg håber, at de nye tal kan være med til at nuancere debatten omkring indvandring. Medier og politikere har nemlig haft for vane at sidestille indvandring med muslimer, og det betyder, at de kristne indvandrere længe er gået under radaren,” siger Moritz Schramm.
Han tvivler dog på, at den store voksende gruppe af kristne indvandrere får lettere ved at integrere sig end de muslimske.
”De fleste undersøgelse viser, at det er indvandrernes sociale baggrund, og ikke deres religion, der spiller den største rolle for, hvor godt de integreres. Jeg kender ikke nogen undersøgelser, der viser, at kristne er lettere at integrere end muslimer,” siger han.
Ifølge religionssociolog Brian Arly tyder intet på, at den kristne indvandring vil stilne af. Men han er dog forsigtig med at fremskrive sine tal:
”Den kristne indvandring hænger tæt sammen med udlændingepolitikken, som hurtigt kan vende. Og vi ved for eksempel ikke, hvor mange af de kristne arbejdsmigranter der bliver i landet. Det er desuden svært at vurdere, om de kristne indvandrere bliver mere eller mindre religiøse med tiden. Men der er ingen tvivl om, at de kommer til at påvirke det religiøse landskab i stadig højere grad.”