Prøv avisen

Danmark knækker socialt

"I fremtiden vil der ikke bare være tale om A- og B-hold, men om A- og Å-hold, fordi der er så stor forskel på de stærkeste og de svageste i samfundet," siger Bjarne Lenau Henriksen, korshærschef for Kirkens Korshær. -- Foto: Leif Tuxen.

Hullerne i det sociale sikkerhedsnet er blevet så store, at hele grupper af udsatte borgere nu bliver tabt på gulvet, advarer landets største kirkelige, diakonale organisationer. Beskæftigelsesminister erkender problem

I toethalvt år efterlyste en enlig mor aflastning til sit handicappede barn hos kommunen, uden at der skete noget som helst. Først da en familiekonsulent fra Frelsens Hær ringede til kommunen på hendes vegne, fik hun den nødvendige hjælp.

Eksemplet fra den virkelige verden beviser ifølge en række af landets største kirkelige hjælpeorganisationer, hvordan gruppen af socialt udsatte i Danmark farer vild i et rigidt system og bliver ramt af politiske stramninger. Mens den brede middelklasse har fået det bedre, bliver de allersvageste borgere tabt på gulvet med et brag, advarer organisationerne samstemmende i Kristeligt Dagblad, som i dag indleder en serie om de udsatte på samfundets bund.

"Vi er i gang med at dele samfundet ind i et A- og et B-hold, som man aldrig havde forestillet sig kunne forekomme, da man skabte velfærdsstaten. Der er tale om en mindre social revolution, og hullet til dem, der ikke klarer sig godt, bliver større og større. Politisk er skruen blevet strammet gevaldigt, og kravet til de udsatte lyder, at de skal normalisere sig," siger Thomas Pedersen, kommunikationsmedarbejder på Kofoeds Skole i København.

Korshærschef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen kalder den danske politik over for samfundets svageste for noget "griseri".

"I fremtiden vil der ikke bare være tale om A- og B-hold, men om A- og Å-hold, fordi der er så stor forskel på de stærkeste og de svageste i samfundet. Socialpolitikken bygger på et negativt menneskesyn, hvor alle med problemer bliver sendt på jobcenteret. Når vi taler socialpolitik i dag, er det i virkeligheden beskæftigelsespolitik. Arbejde er åbenbart kuren mod både fattigdom, fodvorter og inkontinens," siger Bjarne Lenau Henriksen.

De diakonale organisationer mærker alle en øget tilgang fra prostituerede, narkomaner, flygtninge, psykisk syge og andre socialt udsatte, som har brug for støtte til at klare livet.

"Det er systemet, som er blevet mere rigidt, og der er ikke længere midler eller fleksibilitet til at se individuelt på det enkelte menneske," forklarer familiekonsulent i Frelsens Hær Hanne Wahl.

Hun får opbakning fra organisationer som Samvirkende Menighedsplejer og KFUM og KFUK's Sociale Arbejde. Og af diakoniekspert og lektor i teologi ved Aarhus Universitet Johannes Nissen, som mener, at der er god grund til at bekymre sig:

"Samfundets målestokke er meget styret af arbejdsmarked, erhverv og løn. Det betyder, at nogle bliver tabere i det spil. Hvis du tager begrebet revalidering, så handler det om, at du gør dig selv gyldig igen ud fra de skrappe arbejdsmarkedsbetingelser, som ikke alle kan leve op til. For mig er det menneskesynet, der står på spil. Mange bliver sorteper, hvis vi kun måler på arbejdsmarked og ikke på det hele menneske som skabt i Guds billede," siger Johannes Nissen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at den bedste socialpolitik netop er beskæftigelsespolitik:

"Vi skal bestemt ikke have et A- og et Å-hold. Det bedste, vi kan gøre for mennesker uden for arbejdsmarkedet, er at få dem ind på arbejdsmarkedet, hvor der er kolleger og forventninger til dem. Jeg synes, det er et fattigt samfund, der siger til en socialt udsat, at det eneste tilbud, vi kan give dig, er et socialt hold kæft-bolche i form af en løncheck hver eneste måned," siger Inger Støjberg, som dog erkender, at beskæftigelsessystemet er for bureaukratisk.

"Der er ingen tvivl om, at det kan og skal gøres mere enkelt. Bøvlet skal væk. Det er en opgave, vi er i gang med at løse ."

schelde@k.dk