Forfølgelse af kristne på asylcentre. Pres på retten til omskæring. Chikane af religiøse minoriteter og et religionsrelateret terrorangreb.
Danmark får i fire internationale undersøgelser hug for at give køb på religionsfriheden. Senest i en rapport fra det amerikanske forskningscenter Pew fra midten af april. Her fremgår det, at religionsfriheden er blevet markant indskrænket fra 2007 til 2015. Det betyder, at Danmark er havnet i den dårligste fjerdedel af de europæiske lande.
”I 2015 oplevede Danmark flere religionsrelaterede terrorangreb, hvilket er en eskalering i forhold til tidligere år. I august 2015 smed en voldsmand en molotov-cocktail mod en moské i København, og i februar angreb Omar Abdel Hamid el-Hussein et kulturcenter, der afholdt en ytringsfrihedsdebat, og en synagoge ved en bar mitzvah-fejring,” udtaler Katayoun Kishi, ledende forsker bag Pew-rapporten.
Hun nævner dertil islamkritiske demonstrationer fra Pegida og Stop Islamisering af Danmark som forklaring på, at Danmark har fået en dårligere placering i den nyeste rapport.
Også den anerkendte årlige rapport fra den amerikanske regerings kommission for international religionsfrihed nævner som noget nyt Danmark i sin 2016-udgave. Her kritiseres Danmark for i 2014 at have forbudt rituel slagtning uden bedøvelse, ligesom det bemærkes, at der i Danmark er et øget pres på retten til omskæring af drengebørn.
Dertil har den katolske hjælpeorganisation Aid to the Church in Need (Hjælp til kirken i nød) i sin 2016-rapport om religionsfrihed karakteriseret Danmark som et land, der påkalder sig ”bekymring” på grund af blandt andet chikane mod kristne på asylcentre. Endelig kritiserer en FN-rapport fra ultimo 2016 folkekirken og ”danskheden” som ekskluderende over for religiøse mindretal.
Danmarks høje placering i forhold til øvrige europæiske lande i Pew-undersøgelsen kan forklares med både folkekirkens særstatus og blandt andet tørklæde- og omskæringsdebat. Det vurderer lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet.
”Den høje score i forhold til den statslige chikane skyldes, at folkekirken med sin særstatus har privilegier, som andre religioner ikke har. Det klassificeres blandt andre af Pew som værende begrænsende for religionsfriheden. Derudover har der i de senere år været lovgivningsmæssige tiltag, som kan forklare, at Danmark med årene har fået en dårligere rangering,” siger han.
Han henviser blandt andet til den såkaldte tørklædelov fra 2009, hvor det blev forbudt at bære religiøse symboler i retssale, og at der inden for de senere år er kommet strammere regler for rituel slagtning og strammere vilkår for missionærer.
Også i forhold til civilsamfundets tilgang til religion er der ifølge de internationale rapporter sket en forværring i Danmark.
”Det mener jeg er meget troværdigt. Det kan godt være, at politikerne bredt set ser Danmark som et fundamentalt tolerant land, hvor man kerer sig om hinanden, men man behøver ikke at have bevæget sig ret meget rundt blandt religiøse minoriteter, før man hører tale om en forværring af forholdene set fra deres perspektiv,” siger Brian Arly Jacobsen.
Selvom han generelt opfatter den nye Pew-undersøgelse som troværdig, er der enkelte områder, hvor han ser problemer ved selve metoden bag undersøgelsen. For eksempel ved, at Pew og FN-rapporten opfatter det som religionsdiskriminerende, at folkekirken har en særstatus i Danmark.
”De får ikke den historiske dybde med. Der er en god historisk forklaring på, at det ser ud, som det gør i Danmark med folkekirkens særstilling. Det skyldes, at der har været en tæt sammenhæng mellem befolkningens religiøse tilhørsforhold og folkekirken, som har fået nogle særlige privilegier i det danske samfund,” siger Brian Arly Jacobsen.
Også Institut for Menneskerettigheder har i sin statusrapport for 2016 konkluderet, at religionsfriheden i Danmark er under pres. Instituttet henviser blandt andet til den såkaldte forkynderlov fra 2016, der inkluderede nye initiativer rettet mod religiøse forkyndere.
Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) mener dog ikke, at regeringen har været med til at indskrænke religionsfriheden.
”Rent juridisk kan jeg ikke se, hvordan religionsfriheden skulle være presset yderligere. Det kan godt tolkes som om, religionsfriheden er under pres, hvis man følger debatten i det offentlige og politiske rum, men rent juridisk forstår jeg ikke, hvorfor der skulle være et øget pres.”