Danmark og Polen fejrer en fælleskristelig arv

For 1050 år siden blev Danmark og Polen kristne med kun ét års mellemrum, og det blev i denne uge fejret i Roskilde. Årsagerne til den fælles overgang er interessante, fordi de belyser en historisk bølge af kristendom, forklarer arkæologer

”Vi deler en historisk og kristen arv, og det binder os sammen,” siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, da han byder velkommen. Arkivfoto.
”Vi deler en historisk og kristen arv, og det binder os sammen,” siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, da han byder velkommen. Arkivfoto. . Foto: Finn Frandsen/Polfoto.

Det hvide projektorlærred er rullet ned foran de blyindfattede, gotiske vinduer i konventhuset bag Roskilde Domkirke. Det er torsdag, og mange er samlet for at markere det dansk-polske jubilæum for kristendommens indførelse. De to lande blev nemlig begge kristne for godt og vel 1050 år siden.

”Vi deler en historisk og kristen arv, og det binder os sammen,” siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, da han byder velkommen.

Derefter overlader han ordet til de to professorer i arkæologi, som skal kaste lys over, hvorfor Danmark og Polen blev kristne med kun ét års mellemrum i henholdsvis år 965 og 966.

”Polen og Danmark var tæt forbundne i middelalderen. Der er fundet slavisk keramik i Danmark og danske mønter i Polen. Landene blev kristne efter samme proces og på samme tid. Det er, som om en historisk vind er blæst over de to lande,” siger Hanna Kóčka-Krenz, der er professor i arkæologi og dekan for det historiske fakultet på Poznań-universitetet i Polen.

Ifølge legenden blev Harald Blåtand overtalt til kristendommen af Poppo, en tysk gejstlig, som bar jernbyrd for den kristne tro. Mere præcist holdt Poppo et stykke glødende jern uden at komme til skade på hånden, og dette mirakel overbeviste Harald Blåtand om kristendommens storhed.

I virkeligheden har der nok været mere politiske årsager til kongens overgang til kristendommen, forklarer Else Roesdahl, der er professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

”Kristendommen havde været på vej længe, og man kendte til den fra både rejser i udlandet og missionærer og handelsfolk i Danmark. Der var desuden pres fra det store og farlige Tyskland, hvis kejser anså det for god kristen skik at omvende de skrækkelige hedninge. Derfor var det et smart træk af Harald Blåtand at gøre danskerne kristne netop der,” siger Else Roesdahl.

Den polske legende lyder, at den polske hersker Mieszko som den første blev overtalt til en kristen dåb, da han giftede sig med den tjekkiske prinsesse Dobrava, og ifølge Hanna Kóčka-Krenz har dette også formentlig været politisk motiveret.

”Vi ved ikke, præcis hvorfor han valgte kristendommen, men der kan have været politiske grunde, fordi han havde brug for militær støtte fra Bøhmen (Tjekkiet, red.). Det var også en ny måde at overtage territorier på, fordi han som kristen hersker fik sin magt fra Gud og ikke fra folket,” forklarer Hanna Kóčka-Krenz.

I Polen gik udbredelsen af kristendommen langsomt, fordi det i første omgang kun var overklassen, der tog den nye tro til sig.

I Danmark var det dog ganske anderledes, forklarer Else Roesdahl.

”Det er interessant at se, at overgangen til kristendommen sker temmelig hurtigt i Danmark. Det var en blød overgang, hvor man eksempelvis stadig tillod hedenske gravskikke, men allerede inden år 1000 ser man, hvordan korset fuldstændig erstatter hedenske symboler som Thors hammer,” siger hun.

Harald Blåtand selv markerede den bløde overgang med opførelsen af det store, kristne anlæg i Jelling, hvor han lod sin far, Gorm den Gamles, hedenske gravhøj være i centrum og tæt på runestenen, hvor det står skrevet, at Harald Blåtand ”gjorde danerne kristne”.

De to professorer runder oplægget af i den gamle bygning bag den kirke, hvor Harald Blåtand menes at være begravet. Else Roesdahl forklarer, hvordan anlægget i Jelling i de senere år er blevet udgravet, hvilket har ledt til nye dateringer og fund. Både hun og Hanna Kóčka-Krenz mener, at det stadig er interessant at undersøge kristendommens indtog i Danmark og Polen.

Danmark og Polen var nemlig de første i en lang række af nordeuropæiske lande, som i løbet af godt og vel 50 år konverterede til kristendom.

”Efter Danmark konverterede Polen, og umiddelbart derefter fulgte Rusland, Ungarn, Island og Norge. Det var en bølge af kristendom, så det kan give os viden om en større, historisk begivenhed,” siger Else Roesdahl.