Prøv avisen

Trods advarsler: Danmark slap nådigt fra at fjerne blasfemiparagraffen

Politiets Efterretningstjeneste, PET, var en af de instanser, der forud for afskaffelsen af blasfemiparagraffen meldte ud, at det kunne føre til et skærpet trusselsbillede i forhold til Danmark. Men afskaffelsen har altså ikke været genstand for omtale i militant islamistisk propaganda, lyder det nu fra PET i en kommentar til Kristeligt Dagblad. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hverken medier, meningsdannere eller militante islamister har udnyttet sidste års ophævelse af straffelovens forbud mod blasfemi til at skabe negativ opmærksomhed mod Danmark, lyder det fra PET. Alligevel har ophævelsen ikke været konsekvensløs, siger lektor

Koranafbrændinger i gaderne og en øget risiko for terrorangreb. Sådan lød nogle af advarslerne om, hvad der ville ske, hvis politikerne ophævede forbuddet mod blasfemi i straffeloven. Alligevel besluttede politikerne i sommer at trodse advarslerne og fjerne blasfemiparagraffen.

Kristeligt Dagblad har bedt en række forskellige myndigheder redegøre for konsekvenserne af afskaffelsen. Og her cirka ni måneder senere lyder det samstemmende, at trods alle advarslerne er Danmark sluppet nådigt fra at afskaffe blasfemiparagraffen.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, var en af de instanser, der forud for afskaffelsen meldte ud, at det kunne føre til et skærpet trusselsbillede i forhold til Danmark og danske interesser i udlandet. Sådan er det ikke gået, lyder konklusionen nu:

”Det er PET’s vurdering, at der ikke har været medier og meningsdannere, der har udnyttet ophævelsen af straffelovens paragraf 140 om blasfemi til at skabe negativ opmærksomhed om Danmark. Sagen har heller ikke været genstand for omtale i militant islamistisk propaganda,” skriver PET i en kommentar til Kristeligt Dagblad.

Samme konklusion lyder fra Rigspolitiet, ligesom Udenrigsministeriet understreger, at man ”ikke er bekendt med, at danske interesser i udlandet har lidt skade på grund af ophævelsen af blasfemiparagraffen”. Og hverken hos Københavns Politi eller Østjyllands Politi har man kendskab til episoder med offentlige afbrændinger af koraner, bibler eller nogen former for uro relateret til den afskaffede paragraf.

Artiklen fortsætter under grafikken

Men selvom ophævelsen ikke har haft en målbar effekt, har den alligevel haft konsekvenser – især for fortalerne for paragraffen, hvor mange har set den som en officiel anerkendelse af, at religion er vigtig. Det siger Sune Læ-gaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet.

”Det har en klar signaleffekt, at staten nu snarere ser religion som noget problematisk end som noget, der er vigtigt og skal beskyttes. Politikerne vil formentlig sige, at det ikke var deres intention, men det ændrer ikke ved, at det er sådan, mange vil opleve det,” siger han.

Sune Lægaard uddyber, at oplevelsen af statens ændrede syn på religion bliver forstærket, når man ser ophævelsen i forlængelse af regeringens andre religionsrelaterede love. Blandt andet udtrykker loven imod hadprædikanter samme syn på religion som noget problematisk.

Ophævelsen har dog ikke betydet, at der er kommet mindre fokus på blasfemi i offentligheden. Det så man blandt andet, da Skovgaard Museet i Viborg i efteråret åbnede udstillingen ”Billedstorm” om blasfemi. Udstillingen skabte en ophedet offentlig diskussion, blandt andet fordi Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger ikke blev vist. Men debatten om blasfemi fik en anden karakter, end den tidligere havde haft, siger Signe A.E. Larsen, ph.d. og forskningskonsulent ved institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet. I stedet for at være en juridisk diskussion om, hvad man må og ikke må gøre, kom den til at handle om, hvorvidt hån, spot og latterliggørelse af religion var gavnligt for den offentlige samtale.

”Tidligere gled blasfemi-debatterne hurtigt over i principielle spørgsmål om, hvorvidt man har lov til at kritisere og krænke religioner. I debatten om udstillingen var der plads til flere nuancer,” siger hun.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var en af dem, der blandede sig i debatten om ud-stillingen ved at sætte Kurt Westergaards Muhammed-tegning som baggrundskærm på sin iPad.

Dermed kom sagen også til at vise, hvordan den politiske kampplads om blasfemi ser ud i dag, siger Signe A.E. Larsen. Mens lovgiverne historisk set har været på de krænkedes side, er det i dag blasfemikerne, flere politikere gerne vil identificere sig med.

”Politikerne vil gerne indskrive blasfemikere i deres egne politiske projekter og dernæst koble dette projekt til vores ’særligt danske måde at være på’,” siger hun.

Spørgsmålet om blasfemiparagraffens ophævelse var også på den politiske dagsorden i 2014. Dengang udgav Straffelovrådet en betænkning om de mulige konsekvenser af en ophævelse, som blev et vigtigt argument for regeringen for at beholde paragraffen. I dag glæder den tidligere formand for rådet Bent Carlsen sig over, at ophævelsen tilsyneladende ikke har givet anledning til problemer indtil videre, men ønsker ikke at kommentere det yderligere.