Prøv avisen

Danmark vil samle EU i kamp for trosfrihed

En ny dansk enhed skal nu bekæmpe forfølgelse af verdens religiøse mindretal. På billedet ses pårørende til de kristne koptere, der døde under et angreb på Mar Mina-kirken i Kairo i Egypten. Foto: Amr Nabil/Ritzau Scanpix

Der skal være mere handling og mindre papirarbejde fra EU’s side i hjælpen til forfulgte religiøse mindretal, lød det, da Udenrigsministeriet onsdag lancerede sin nye enhed for trosfrihed. Nødvendigt at inddrage EU, men fokus på forfulgte kristne vil skabe værdipolitisk uenighed, vurderer professor i historie

Når en ny dansk enhed nu skal bekæmpe forfølgelse af verdens religiøse mindretal, vil den blandt andet gøre det ved at inddrage EU. Det sagde lederen af det nye kontor under Udenrigsministeriet, Franz-Michael Skjold Mellbin, da det onsdag officielt blev lanceret.

”Vi satser på EU som en mere aktiv aktør i arbejdet med religions- og trosfrihed. Vores indtryk er, at EU ikke står samlet nok og ikke har givet styring nok til den europæiske udenrigstjeneste, og at der ikke har været nok handling, men for meget papirarbejde fra EU’s side. Det har vi forsøgt at undersøge mere specifikt. Vi kan se, at der findes internationale guidelines for at arbejde med trosfrihed, men få kender dem, og færre bruger dem. Det er jo ulykkeligt, når de findes,” sagde lederen af enheden blandt andet.

Man vil altså satse på, at EU-medlemslandene kan enes og dermed gøre EU til en aktør, der politisk kan gøre en forskel for de forfulgte religiøse mindretal. Men det tvivler historieprofessor ved CBS Uffe Østergaard på, at EU kan magte. Han har forsket i EU-politik samt national og europæisk identitet i en årrække.

”Helt grundlæggende duer EU ikke til udenrigspolitik. Bare tænk på Rusland og Syrien som de seneste to eksempler. Helt overordnet har medlemslandene jo svært ved at enes om noget, når det gælder udenrigspolitik, og det kan også gøre sig gældende her,” siger Uffe Østergaard, som dog ikke kritiserer strategien om at forsøge at mobilisere EU i arbejdet for de forfulgte religiøse.

”For et land på Danmarks størrelse er det kun EU-vejen, man kan gå. Man er nødt til at prøve, men når jeg bliver spurgt om, hvorvidt det vil virke, er jeg i tvivl. Ikke mindst fordi der vil komme nogle værdipolitiske uenigheder, når diskussionen kommer til at handle om forfulgte kristne. Der vil komme menneskerettighedsforkæmpere og sige, at det er diskrimination kun at have fokus på en særlig gruppe, selvom det næsten udelukkende drejer sig om kristne, når vi taler om forfulgte religiøse minoriteter,” siger han.

De samme problemer med EU-arbejdet har Christof Sauer bemærket, men han forholder sig mere optimistisk til strategien. Christof Sauer er professor i religionsfrihed og kristenforfølgelser ved den tyske teologiske uddannelsesinstitution Freie Theologische Hoch-schule.

”Først og fremmest vil jeg lykønske Danmark med, at det nu er et af de første lande i Europa, der har fået sådan et kontor, der kæmper for religionsfrihed. Jeg tror, at det er den rigtige strategi at inddrage EU i dette arbejde. Sammen kan EU’s medlemslande være meget mere effektive, end hvis de arbejder på egen hånd. Jeg håber, at mange flere vil følge Danmarks eksempel, så der reelt kan komme et samarbejde i EU om dette problem med forfølgelse af religiøse,” siger han.

Ligesom Uffe Østergaard er han dog bekymret for, at EU’s medlemslande ikke kan finde fælles fodslag i dette spørgsmål.

”Naturligvis er der udfordringer for et EU, der er så forskelligartet, når det handler om, hvordan man taler om religion. Men der har været positive udmeldinger fra EU, hvor unionen har fordømt forfølgelse af religiøse minoriteter. Nu handler det om at bakke udmeldingerne op med handling, og der håber jeg, at Danmark har taget første skridt hen imod, at EU kan gøre noget ved problemet,” siger han.

Marlene Wind, professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, vil ikke spå om, hvorvidt strategien med at inddrage EU vil lykkes. Men modsat de to andre professorer ser hun ingen problemer i EU’s udenrigspolitik, der skulle stå i vejen for et samlet EU mod forfølgelse af religiøse minoriteter.

”EU’s udenrigspolitik er stadig ny og under opbygning. Jeg vil gerne se Udenrigsministeriets konkrete plan, der nu skal udarbejdes, før jeg vurderer, om den vil lykkes, men jeg ser intet i EU’s struktur, der skulle gøre det svært at arbejde for de forfulgte religiøse mindretral. EU’s fælles traktatgrundlag baner i hvert fald vejen for handling. Naturligvis vil der være uenigheder om fremgangsmåden. Men overordnet er Europa et kristent kontinent, og derfor tror jeg, at landene vil kunne blive enige om at gøre en indsats,” siger hun.