Danmarks brødremenighedsby renoveres for 250 millioner

Historiens vingesus skal blive hængende over Christiansfeld, som herrnhuterne grundlagde i 1773. Restaureringen af byen begyndte for 10 år siden og er stadig i gang. Håbet er nu at komme på Unescos liste over verdensarv

Akvarel fra 1797 af Kirkepladsen, der ligger midt i Christiansfeld og er bygget op efter specielt herrnhutisk forbillede. Kirkepladsen og kirken er det fysiske udtryk for Brødremenighedens ordning som troens, religionens og åndens udgangspunkt. På pladsen ligger de fleste af byens vigtigste bygninger – deriblandt kirken og Søsterhuset. – Kunstner ukendt.
Akvarel fra 1797 af Kirkepladsen, der ligger midt i Christiansfeld og er bygget op efter specielt herrnhutisk forbillede. Kirkepladsen og kirken er det fysiske udtryk for Brødremenighedens ordning som troens, religionens og åndens udgangspunkt. På pladsen ligger de fleste af byens vigtigste bygninger – deriblandt kirken og Søsterhuset. – Kunstner ukendt.

Den hellige treenighed fristes man næsten til at kalde det partnerskab, der er indgået mellem Brødremenigheden i Christiansfeld, Realdania Fonden og Kolding Kommune. Sammen udgør disse tre aktører grundpillerne i et storstilet bybevaringsprojekt, der blev sat i søen allerede for 10 år siden, og som hvis ellers tidsplanen overholdes forhåbentlig kan afsluttes i foråret 2014. Håbet er, at man til den tid kan fejre den nye, gamle by med en international klassisk musikfestival for de kræsne.

LÆS OGSÅ:
Christiansfeld har Jesus i fundamentet

Til den tid vil der være hamret, savet, malet, målt, lagt fliser og meget andet for rundt regnet 250 millioner kroner i den lille by Christiansfeld med blot 2863 indbyggere. Målet er at sikre en bæredygtig bevaring af den eneste danske brødremenighedsby i Danmark.

Christiansfeld, der i dag hører under Kolding Kommune, blev anlagt i 1773 og er et af de første eksempler på en dansk by, der er opstået som følge af nøje planlægning. Byen, der blev bygget hurtigt op det meste af bymidten så dagens lys imellem 1773 og 1812 var fra start af udset som hjemsted for brødremenigheden herrnhuterne.

Herrnhuterne, der er et evangelisk-luthersk kirkesamfund med samme bekendelsesgrundlag som den danske folkekirke, har rødder tilbage til 1457, hvor tilhængere af den tjekkiske teolog Jan Hus, der blev brændt på bålet for at ville reformere den katolske kirke, tog initiativ til at danne brødrenes fællesskab.

Herrnhuterne, der fra 1727 residerede i byen Herrnhut i den tyske delstat Sachsen, fik banet vejen til Danmark af den danske konge Christian VII (1749-1808) deraf navnet Christiansfeld. Efter at have aflagt besøg i Sachsen fattede den danske konge sympati for menighedsfællesskabet og sørgede for at anlægge en by efter nøjagtig samme skabelon som i Tyskland.

Det er nu snart 250 år siden, at kirken og de første huse i Christiansfeld blev bygget langs Nørregade og Lindegade, de to hovedveje der efter herrnhutisk forbillede løber parallelt og i lige linje igennem Christiansfeld. Og herrnhuterne er der endnu. Præst for Brødremenigheden i Christiansfeld og generalsekretær for brødremenighedens i alt én million medlemmer, Jørgen Bøytler, gætter på, at godt 100 af Danmarks cirka 350 herrnhuter bor i byen.

Med det beskedne antal danske medlemmer af brødremenigheden kan 250 millioner kroner umiddelbart lyde som et astronomisk højt beløb at ofre på en restaurering af Christiansfeld. Men det er det ikke. For ifølge fagfolk er byen noget ganske særligt.

Det unikke ved Christiansfeld er hele byens planlægning både selve byplanen som en herrnhuter-idealby, og opbygningen, som forløb over ganske få år. Byen er utroligt velbevaret og afspejler både i sin arkitektur og udformning det religiøse liv, der er blevet levet der, og som stadig leves der af aktive brødremenighedsmedlemmer, lyder beskrivelsen fra Bolette Lehn Petersen, arkitekt og Kulturstyrelsens kontakt til Unesco vedrørende verdensarv.

Christiansfeld skiller sig da også allerede ved første øjekast ud fra alle andre danske småbyer. Allerede når man passerer den magiske grænse mellem omverdenen og herrnhut-territorium, bemærker man den ordentlighed, perfektionisme og gennemgående symmetri, der gennemsyrer en brødremenighedsby.

De ensartede huse bygget af de samme bleggule mursten og byens centrum med den kvadratiske kirkeplads, hvorfra hele grundplanen for udbygningen af Christiansfeld i sin tid udgik, fuldender billedet af en perfekt anlagt by.

Den omfattende restaurering af Christiansfeld kan ikke betragtes som værende et stort, sammenhængende projekt. Flere bygninger for eksempel kirken og Brødrehuset blev allerede istandsat før årtusindskiftet, og bybevaringen bør ses i lyset af tre forskellige indsatser, hvoraf den første tog sin start for 10 år siden, da Realdania med 99,2 millioner kroner skød sin støtte ind i bybevaringsprojektet en donation, der sidenhen blev fulgt op af 7 millioner kroner fra Augustinus Fonden.

Planen med denne første indsats var og er stadig ud over grundlæggende istandsættelser af bygninger og pladser via en helhedsplan at sikre, at Christiansfeld i fremtiden vil kunne udvikle sig som moderne by med blik for og hensyntagen til de historiske rammer.

Derfor har det også været en vigtig del af projektet at sørge for et bæredygtigt grundlag, hvor beboelsesejendomme er blevet istandsat tidssvarende, og den forretningsmæssige drift af butikker er sikret. Blandt andet er der i byens hotel, som også er blevet restaureret, indsat et stort industrikøkken, der sikrer, at hotellet ikke alene er afhængigt af betalende gæster, men også kan levere mad til plejehjem og andre institutioner og på den måde sikre sin indtjening.

I overskuelighedens navn delte man i sin tid Realdania-projektet op i tre faser, hvoraf man nu er nået til den tredje og sidste fase, som forventes afsluttet i 2014.

I den første fase, der strakte sig fra 2002 til 2005, begyndte man renoveringen af flere af byens huse, ligesom man fik etableret Christiansfeld Centeret, der i dag fungerer som et formidlingscenter, hvor interesserede blandt andet via fotos og byrundvisninger kan følge med i bevaringsprojektet. Under anden fase, der blev afsluttet i 2008, fortsatte man med at istandsætte bygninger, men gik også i gang med at se på udendørsarealerne, hvor historiske haver har været under nænsom behandling, og hvor blandt andet flere fredede havepavillioner også er blevet restaureret.

Tredje fase er stadig i gang, og her er blandt andet byens kendte honningkagebageri blevet sat i stand, ligesom man løbende arbejder med at forbedre byens facademæssige udseende.

Under hele processen har Jørgen Toft Jessen, der selv på 40. år er bosat i Christiansfeld, været rådgivende arkitekt på projektet, og ifølge ham kendetegnes hele restaureringen af ét princip:

Dybest set skal der gøres så lidt som muligt under hele restaureringen. Husene skal nok forbedres, men til det, de var engang. Vi skal passe meget på ikke at puste sommerfuglestøvet væk, så ægtheden forsvinder, siger han.

Jørgen Bøytler, brødremenighedspræst og primus motor for hele bevaringsarbejdet, er enig og fremhæver flere eksempler på, hvordan man undervejs har værnet om det såkaldte sommerfuglestøv.

Når man skal restaurere en gammel dør, kan man gøre arbejdet på to måder. Man kan vælge at putte den i syrebad, få al maling slebet af, pudse den op igen og så få den malet. Eller man kan tage døren og sørge for kun at fjerne det, der drysser af den og så naturligvis beskytte den, så den ikke forfalder. Vi har valgt at gøre det sidste for at bevare det autentiske, siger han og fortæller også, at man flere steder opsætter forsatsvinduer for at tætne husene i stedet for at skifte de oprindelige vinduesglas ud med termoruder.

Selvom man de seneste 10 år er nået langt med Realdanias knap 100 millioner kroner, ligger der stadig vigtige opgaver forude, før man kan kalde sig færdig. Blandt andet skal de 200 år gamle lindetræer, der omkranser byens torv, fældes. For skønt de i sig selv står og troner som forhistoriske stormonumenter, er fældningen af træerne et eksempel på, at fortiden ikke betingelsesløst overtrumfer nutiden i Christiansfeld. Eksperter har således erklæret træerne for mere døde end levende, og det vil derfor ikke vare længe, før nye, spæde lindetræer overtager kirkepladsen.

Også på Brødremenighedens kirkegård, Gudsageren, skal der fældes træer. Men formentlig reduceres de ikke udelukkende til opstigende røg i sønderjyske skorstene, for flere udøvere af det gamle håndværk trædrejeri har allerede henvendt sig med ønske om at overtage noget af træet, fortæller Jørgen Bøytler,

En herrnhutisk kirkegård adskiller sig væsentligt fra andre danske kirkegårde. Ganske som resten af bykernen er Gudsageren tilrettelagt med så sirlig en symmetri, at man næsten ved sin blotte tilstedeværelse føler, at man træder ødelæggende ind i et ellers perfekt koordinatsystem. Her er kvinder og mænd begravet hver for sig, og ud fra tankegangen om, at alle er lige for Gud, når den sidste time kommer, er alle gravpladser ens. Kun påskriften på de mange stentavler, der ligger side om side på lange rækker, afslører, hvem der hviler derunder. Flere af de ældste gravsten er dog ramt af tidens tand og har fået dybe revner, mens nogle helt er knækket fra hinanden. Også disse sten indgår i planerne for den samlede restaurering.

For at kunne løse den omfattende opgave, det er at restaurere en hel by, har det krævet, at alle interessenter har spillet efter samme melodi. Blandt andet har det været en udfordring, at mange af de bevaringsværdige huse i Christiansfeld er ejet af Brødremenigheden, mens omgivende veje og pladser er kommunalt ejede. Ifølge både Jørgen Bøytler og Kolding Kommunes kulturchef, Lone Leth Larsen, har samarbejdet dog været forbilledligt.

Samarbejdet med Kolding Kommune er båret af gensidig respekt og forståelse, og da vi begyndte at se på, at det kunne være fint at få lavet vejene i Christiansfeld, besluttede byrådet i 2010 at give 47 millioner til at forbedre veje og pladser, hvilket jo er fornemt. Arbejdet skulle først være færdigt i 2023, men nu har de oven i købet fremskyndet det, så det forhåbentligt kan være færdigt sammen med resten til næste forår, siger Jørgen Bøytler, mens Lone Leth Larsen supplerer.

Naturligvis er Kolding Kommune også interesseret i, at dette bybevaringsprojekt bliver udført så godt og grundigt som muligt. Der er jo ikke meget ved at have nogle rigtig flot restaurerede huse, hvis så der står en masse vand og sjapper på vejene ude foran, siger hun.

Ud over Realdanias donation har Augustinus Fonden også støttet bybevaringsprojektet med syv millioner kroner, og for godt et års tid siden modtog man endnu en stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Donationen, som Jørgen Bøytler helst ikke vil sætte præcist tal på, men som ifølge flere andre medier, blandt andre Berlingske og JydskeVestkysten udgør hoveddelen af en 60 millioner kroner stor donation, muliggør en restaurering af en af byens største bygninger, det såkaldte Søsterhuset på 4000 kvadratmeter. Det var oprindeligt hjemsted for ugifte, herrnhutiske kvinder og har senest fungeret som tilholdssted for fire forskellige missionsselskaber, deraf Brødremenighedens Danske Mission.

Et besøg i det store hus vidner om, at arbejdet og den såkaldte anden indsats i bybevaringsprojeket allerede er i gang. Der er intet interiør, kun rå vægge og flere steder fritstående bjælker. Når huset står færdigt næste år, vil det være som et stort kultur- og videnscenter, der ud over det informative Christiansfeld Centeret både skal indeholde kommunal musikskole, lokalarkiv, Brødremenighedens Museum, bibliotek, arkiv og musikarkiv.

Og så er vi ved den tredje indsats, der er tæt forbundet med både Realdania- og A.P. Møller-donationen. Netop nu sidder et lille udvalg med blandt andre Jørgen Bøytler og arkitekt Jørgen Toft Nissen nemlig og arbejder på en komparativ analyse, der skal munde ud i en ansøgning om at få optaget Christiansfeld på Unescos liste over verdensarv. Byen er lige nu sammen med Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke og Kronborg på Unescos tentative liste over unik verdensarv, men håbet er altså at rykke fra første division og op i superligaen.

Analysen, der forventes at være færdig om et par måneder, skal blandt andet kaste lys over, hvorvidt Christiansfeld skal søge om optagelse på den eftertragtede liste alene, eller om der skal søges sammen med andre brødremenigheder og dermed som en samlet enhed.

I Christiansfeld mener de involverede, at den sønderjyske herrnhutby har nogle klare fordele sammenlignet med de byer i primært Holland og Tyskland, som man sammenligner sig med.

Blandt andet har Christiansfeld et velfungerende hotel og nogle korhuse, som kan blive tungen på vægtskålen. Men intet er sikkert, og presset fra omverdenen mærkes også tydeligt, fortæller kulturchef Lone Leth Larsen.

Vi har et unikt stykke intakt historie, hvor der stadig er en velfungerende brødremenighed og et godt lokalsamfund, og folk er positivt interesseret. Men der er også et stigende forventningspres fra både befolkning og politikere. Nu har vi været så længe undervejs, og så er der en iver efter at få den ansøgning skudt af sted, siger hun.

I Kulturstyrelsen understreger Bolette Lehn Petersen, arkitekt og Kulturstyrelsens kontakt til Unesco vedrørende verdensarv, at det er for tidligt at spå om Christiansfelds konkrete chancer for at komme op i verdenseliten.

I og med at vi har optaget dem på den tentative liste, er det selvfølgelig, fordi vi tror, at Christiansfeld har en chance. Men vi er nødt til at vente og se på, hvad den komparative analyse viser. Skal der søges om, at Christiansfeld alene skal på verdensarvslisten, kan det gå relativt hurtigt, hvorimod der vil gå længere tid, hvis der skal søges sammen med andre brødremenighedsbyer. I så fald skal disse byer først optages på den tentative liste, inden der kan søges om, at de kommer på verdensarvslisten, siger hun og understreger, at det uanset hvad ikke er realistisk at forvente en afgørelse før tidligst i sommeren 2015.

Film på hjernen og pensler i hånden. Richard Raskin lader kreativiteten råde.
Film på hjernen og pensler i hånden. Richard Raskin lader kreativiteten råde. Foto: Jørgen Toft Jessen.
Utilfredse kroatisk bænk under kampen mod Danmaerk.
Utilfredse kroatisk bænk under kampen mod Danmaerk. Foto: Jørgen Toft Jessen.