Prøv avisen

Danmarks største kirkeejer er privat

Brorsons Kirke på Nørrebro i København er en af de kirker, der er ejet af Kirkefondet. Foto: Leif Tuxen.

Ud af 63 kirker i København ejer Kirkefondet 37 og kan tjene millioner af kroner på dem, hvis de sælges. Det er dog stadig efter gældende retspraksis op til de enkelte menighedsråd, som har brugsretten over kirkerne, at beslutte, om en kirke skal lukkes og sælges

Næsten uanset hvor man vender sig hen på Københavns gamle brokvarterer, ser man en af folkekirkens sognekirker. Selvom den i mange tilfælde er over 100 år, er den stadig ejet af den samme private organisation, som i sin tid sørgede for at den blev bygget. Navnet er Kirkefondet, og af de 48 kirker, der er bygget i København, ejer fondet stadig 37.

LÆS OGSÅ: Vanskelige kirkelukninger

I lyset af de seneste års heftige debat om at lukke kirker i København og sælge dem, har Kirkefondet bedt det internationale advokatfirma Bech-Bruun om at gennemgå de københavnske kirkefondskirker med henblik på deres nuværende ejerforhold.

Resultatet er blevet, at Kirkefondet fortsat har skøde på syv kirker og to daginstitutioner, mens det har hjemfaldsret på 30 kirker og en institution, hvilket betyder, at kirkerne tilfalder Kirkefondet, hvis de tages ud af brug.

Sidste år blev Sjælør Kirke i Københavns Sydhavn solgt til KFUM-Spejderne. Det er den første og hidtil eneste kirke, som er blevet taget ud af brug og solgt, siden debatten om kirkelukninger tog fart. Salgsprisen gav Kirkefondet et overskud på fem millioner kroner, når Københavns Kommune havde fået sin andel for i sin tid at stille grunden gratis til rådighed.

"Den tjente vi penge på, men det er jo ikke til at vide, hvad en kirke i København er værd, og hvem der vil byde på den," siger generalsekretær i Kirkefondet Morten Skrubbeltrang.

"Den anden side af sagen er så, at skulle en kirke blive lukket, så er det os, der har ansvaret for at finde en køber eller et nyt formål, og som derved kan komme til at hæfte for eventuelle udgifter. Man kan håbe på, at et eventuelt fremtidigt salg af en kirke i København giver overskud, for så vil pengene vende tilbage til os, som så på grund af vores formål om at skabe liv og vækst i folkekirken sørger for, at pengene bliver genanvendt til dette formål. Sådan som det oprindeligt var meningen med kirkebyggeriet," siger Morten Skrubbeltrang.

Hovedparten af de omkring 10 kirker, der i debatten har været peget på som egnede til lukning, er ejet af eller har hjemfaldsret til Kirkefondet. Gethsemane Kirke, som nu er taget ud af sognekirkelig brug og efter planen skal omdannes til kirke- og kulturhus til gavn for lokalbefolkningen, er således tilskødet Kirkefondet.

Etniske migrantmenigheder og politikere i Københavns Kommune har meldt sig som mulige købere af lukkede kirker.

"Jeg vil ikke blande mig i, hvad det enkelte menighedsråd beslutter sig for at gøre. Men der er uden tvivl for mange kirker i København på nuværende tidspunkt. Derfor er det nødvendigt meget nøje at undersøge, om det kan lade sig gøre at migrantmenigheder kan købe lukkede sognekirker, eller hvem der i det hele taget har mulighed for det. Der er så mange mennesker, som i øjeblikket er i færd med at skabe bevægelse i den københavnske kirkestruktur, så vores rolle er at melde os på banen, når bevægelsen er skabt," siger Morten Skrubbeltrang.

vincents@k.dk