Prøv avisen
Interview

Danmission: Penge til forfulgte kristne kan forværre islam-debat

En af Danmissions vigtigste opgaver er at moderere debatten om islam og kristendom, mener general-sekretær Jørgen Skov Sørensen. – Foto: Danmission

Generalsekretæren i Danmission er glad for regeringens to millioner kroner til forfulgte kristne og vil bruge anledningen til at give nuancer til den danske værdidebat. Debatten om forfulgte kristne er ikke sort-hvid, siger Jørgen Skov Sørensen op til repræsentantskabsmøde i morgen

Milliontilskud til forfulgte kristne bør give anledning til en mere nuanceret debat om muslimers forfølgelse af kristne.

Det siger Danmissions generalsekretær, Jørgen Skov Sørensen, efter at regeringen har bevilliget to millioner kroner til et kontor i Udenrigsministeriet, der skal sætte religiøs forfølgelse på den politiske dagsorden.

”Bevillingen udtrykker, at forfølgelse af kristne og andre religiøse mindretal er et stigende problem, men det taler også ind i den lokale danske værdidebat omkring islam og kristendom. Og her er debatten noget sort-hvid. Her er det måske en af vores vigtigste opgaver at moderere den debat,” siger Jørgen Skov Sørensen op til Danmissions repræsentantskabsmøde, der begynder på Hotel Nyborg Strand i morgen.

”Det er særligt vigtigt, at vi i Danmission bruger lejligheden til at fortælle en nuanceret historie om forholdene i Mellemøsten. Der sker frygtelige ting i Mellemøsten, men det er langt fra alle muslimer, der bidrager til forfølgelse af kristne.

Det betyder ikke, at vi i Danmission er ligeglade med, at kristne bliver forfulgt eller diskrimineret. Det handler om, at der er mange kristne i Mellemøsten, der ikke ønsker at blive marginaliseret. De vil ikke være ofre, men vil være en del af samfundet. Så det er mere kompliceret end som så,” siger Jørgen Skov Sørensen, som understreger, at han er begejstret over den nye bevilling, som ifølge ham er et vigtigt signal til omverdenen. Regeringens bevilling på to millioner kroner er af en række trosbaserede organisationer blevet beskrevet som lidt af en milepæl.

Og forslaget om en særlig afdeling i Udenrigsministeriet til at belyse den religiøse forfølgelse er da også det første konkrete udspil fra det borgerlige flertal, der ved magtskiftet i 2015 annoncerede, at de forringede vilkår for religiøse mindretal i blandt andet Mellemøsten i højere grad skulle italesættes.

”To millioner kroner er jo ikke meget, men det er et signal om, at man vil noget på det her område,” siger Jørgen Skov Sørensen.

For nu kommer der helt konkret et telefonnummer, der kan ringes til, en e-mail-adresse, der kan skrives til, og en dør, der kan bankes på, siger generalsekretæren.

Regeringen har endnu ikke løftet sløret for, hvad det kommende kontor i Udenrigsministeriet skal beskæftige sig med, men Jørgen Skov Sørensen håber i første omgang, at det kan sætte problemet på den politiske dagsorden.

”En statslig instans kan legitimere, at der er et problem, vi skal være opmærksomme på. Og embedsmændenes fornemmeste opgave er jo at klæde politikerne på i forhold til de beslutninger, der skal tages. Så jeg håber, at afdelingen kan være med til at dokumentere og samle den viden, der er på området,” siger Jørgen Skov Sørensen.

Regeringens tiltag i forhold til religiøse mindretal har også genoplivet en debat omkring effekten af dialog i forbindelse med kristenforfølgelse. Det får dog ikke Jørgen Skov Sørensen til at vakle i forhold til Danmissions dialogfokus, som er et af missionsorganisationens primære værktøjer i forbindelse med religiøse konflikter. Danmission er dog flere gange blevet kritiseret for at prioritere dialog frem for kristen mission.

”Vi er nødt til at tro på, at det virker, og jeg har også svært ved at se alternativet. Man kan da også godt gå hårdere til værks og ønske at lukke moskéer og så videre, men så åbner de jo bare op igen et andet sted. Som mennesker er vi jo alle syndere, og selvom man forbyder synden, skal den nok spire op igen,” siger Jørgen Skov Sørensen.

Men han er helt med på, at effekten af dialogarbejdet er svær at kommunikere ud.

”Her er der virkelig tale om at arbejde, om ikke ud fra et evighedsperspektiv, så ud fra et meget langsigtet perspektiv.”8