Med en bog hvert halve år i tre år vil Danmission beskrive mere end 180 års missionsarbejde på flere kontinenter. Formålet er at huske historien og blive bedre til at udvikle missionsarbejdet i årene fremover.
»Historien rummer såvel fejlgreb og ting, som mislykkedes, men den indeholder også tiltag, som fik betydning, og som i høj grad lykkedes. Både det ene og det andet udgør de erfaringer, som er gjort af generationer før os, og som vi nu står med«, skriver Danmissions formand, Lars Mandrup, i forordet til den første bog i serien.
Teolog og missionssekretær i Danmission Harald Nielsen er redaktør af de seks bøger i serien ved navn »Mission på vej«. Ifølge ham er serien nødvendig for at fastholde historien over for både ansatte og frivillige.
- Historien kan blive tabt på gulvet, for glemslen rider på hurtige heste. Så mens nogle stadig kan fremstille det, skal det samles op og gøres tilgængeligt, så fremtiden kan gøre brug af fortidens erfaringer, siger han og fortsætter:
- Der har været stor per-sonudskiftning i både bestyrelse og administration, og desuden er der opbygget en helt ny struktur, som følger folkekirkens stifter. Desuden har vi masser af nye unge medarbejdere, for hvem selv Santalmissionens historie i 1990'erne er fjern fortid.
Inspiration fra historien
Fusionen Danmission blev en realitet den 1. januar 2000 som en sammenlægning af Dansk Santalmission fra 1867 og Det Danske Missionsselskab fra 1821. Den første bog i serien er netop udkommet med en beskrivelse af »Dansk Santalmissions vej til Danmission«.
Bogen er skrevet af en af dansk missions mest erfarne skikkelser, tidligere sognepræst Ole Christiansen, som både har været formand for Santalmissionen og Dansk Missionsråd og medlem af bl.a. Det mellemkirkelige Råd og Det økumeniske Fællesråd.
- I bogen har jeg prøvet at se de store linjer i Santalmissionens historie, og der er især tre forhold, som har haft stor betydning. For det første er det ønsket om hurtig selvstændiggørelse af de kirker, vi har samarbejdet med. Når det gjaldt økonomisk selvstændiggørelse, satte vi for eksempel i Bangladesh meget tidligt en tidsfrist for, hvor længe den økonomiske støtte ville vedvare, og den åndelige selvstændiggørelse prøvede vi at fremme ved at hjælpe dem til at sige og gøre tingene på deres egen måde, siger Ole Christiansen.
Han peger for det andet på, at ønsket om at gøre missionen mobil også i mange årtier har været en afgørende ambition for Dansk Santalmission.
- Vi ville ikke gøre den fejl, man tidligere har gjort med at blive hængende ét sted og gøre kirken afhængig af missionen. Så når man ikke længere ud. I stedet for må vi prøve at være på vej, sådan som Danmissions nye målsætning nu også siger.
Det tredje element, Ole Christiansen fremhæver, er den såkaldte syd-syd mission, hvor for eksempel kristne fra ét asiatisk land bliver missionær i et andet asiatisk land.
- Det har været en udvikling i de seneste årtier, at missionærer ikke længere så meget er folk herhjemmefra men i stigende grad folk fra Den tredje Verden, som vi så har støttet fra Danmark.
Ole Christiansen er ikke i tvivl om, at det kun fire år gamle Danmission kan lære meget af rødderne i Dansk Santalmission.
- Ved at fokusere på den del af arven, der er fra Santalmissionen, kan Danmission lære noget om samarbejde med kirker, mobilitet og gensidighed i mission. Jeg tror, det er vigtigt, at disse forhold nu repræsenteres af et virkeligt stort selskab som Danmission. På den måde kan inspirationen gå bredt ud i vores folkekirke, siger Ole Christiansen.