Prøv avisen
Spørgsmål svar

Danmission fik stort underskud

Underskuddet er en kombination af vigende indsamlingsindtægter, faldende indtægter på genbrug og en forskydning i offentlige tilskud. Samtidig havde vi budgetteret med en stor arv, der af juridiske grunde først blev udbetalt efter regnskabsåret, siger generalsekretær i Danmission, Jørgen Skov Sørensen. Foto: Michella Ermark

Danmission vil delvist dække underskud på 5,9 millioner kroner gennem en omlægning af ungdoms-arbejdet, siger generalsekretær

Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i Danmission, hvorfor endte I med et underskud på 5,9 millioner kroner i 2017?

Det er der flere årsager til. Det er en kombination af vigende indsamlingsindtægter, faldende indtægter på genbrug og en forskydning i offentlige tilskud. Samtidig havde vi budgetteret med en stor arv, der af juridiske grunde først blev udbetalt efter regnskabsåret.

Hvad var det for offentlige midler, hvor udbetalingen blev forskudt?

Vi havde søgt og fået en fireårig bevilling fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Men udbetalingen kom ikke den 1. januar, som vi først blev meddelt, men først i juli. Det betød, at vi udbetalte løn uden projektfinansiering til nogle fastansatte medarbejdere i det første halve år.

Hvorfor valgte I at beholde disse medarbejdere, når finansieringen blev udskudt?

Fordi det er gode medarbejdere, der er meget svære at finde inden for dette område. De er højt specialiserede inden for dialogarbejdet i Mellemøsten. Vi vurderede, at det mest ansvarlige var at beholde disse medarbejdere og den viden, de lå inde med, i stedet for at finde helt nye et halvt år efter.

Hvad skal finansiere underskuddet?

Heldigvis har vi en pæn egenkapital på godt 50 millioner kroner, ikke mindst på grund af vores ejendom, hovedsædet i Hellerup. Derfor er underskuddet ikke katastrofalt for os. Dog er det kritisk for vores likviditet. Den er ramt, og derfor har vi optaget en kassekredit, som kan hjælpe os igennem.

Er der blevet nedlagt stillinger?

Ja, vi har foretaget beskæringer som en del af en genetableringsproces. Vi ser ingen tegn på, at indsamlede midler umiddelbart kommer til at stige i 2018, så vi forsøger at tilpasse nogle aktiviteter, for eksempel i ungdomsarbejdet, der bliver omlagt.

Kunne man forestille sig nogle være kritiske over, at en periodeforskydning i forbindelse med en bevilling til arbejde i Mellemøsten skal gå ud over ungdomsarbejdet?

Bestyrelsens ønske har været, at aktiviteter uden for Danmark så vidt muligt skulle holdes fri for nedskæringer. Så måtte vi spørge os selv, om der var andre steder at fjerne udgifter. Det var der blandt andet ved at trække ungdomsarbejdet tættere på sekretariatet og spare medarbejderudgifter. Vi håber, at det vil vise sig at være en god løsning.

Vil I gribe det anderledes an, hvis en bevilling næste år bliver holdt periodeforskudt?

Det er ikke noget, der kommer til at ske hvert år. Vi har typisk at gøre med bevillinger for tre-fire år ad gangen. Jeg mindes heller ikke at have oplevet noget lignende før, men det kan selvfølgelig ske igen, når man har adgang til offentlige midler og fondsmidler. Jeg mener, at det er noget, man må tage stilling til fra gang til gang, afhængigt af, hvilke projekter vi har med at gøre.