Prøv avisen

Danmissions vægtning af det kirkelige debatteres

Garvede missionsfolk frygter, at udvikling og fattigdomsbekæmpelse bliver for stor del af Danmissions arbejde, op til repræsentantskabsmøde

I takt med at organisationen Danmission har fået adgang til flere offentlige midler, er det traditionelle kirkearbejde blevet en mindre del af organisationens arbejde. Det mener en bekymret del af baglandet op til det repræsentantskabsmøde, der begynder i morgen.

For mens organisationens omkostninger til arbejde med kirkeudvikling og dialog er på samme niveau som tidligere, er Danmissions udgifter til fattigdomsbekæmpelse og udviklingsarbejde mere end fordoblet siden 2011. Blandt andet fordi organisationen har fået adgang til flere offentlige midler, hvilket har resulteret i, at der sidste år blev brugt dobbelt så mange penge på fattigdomsbekæmpelse som på arbejdet med dialog og kirke ude i verden.

Det er ikke et godt tegn, mener pastor emeritus og tidligere missionær Leif Munksgaard, der har taget temaet op flere gange i de-batter om organisationen.

”Når der kommer flere penge til fattigdomsbekæmpelse og udviklingsarbejde, betyder det, at ressourcerne på decideret kirkeligt arbejde falder procentuelt. Så godt nok bliver der ikke brugt færre kroner og øre på den del, der hedder kirke og dialog i dag, men i forhold til det samlede budget bliver det mindre. Det er værd at holde øje med den udvikling, når man jo er en missionsorganisation først og fremmest,” siger han.

I 2017 blev der ifølge Danmissions regnskab brugt godt 10 millioner kroner på kirke og dialog i verden. Det gælder for eksempel arbejde med at bygge bibelskoler eller religionsmøde mellem kristne og muslimer. Fattigdomsbekæmpelse blev der brugt knap 22 millioner på, for eksempel på undervisning i landbrug for bønder i Tanzania.

Generelt er det lettere at få offentlige midler til sidstnævnte end førstnævnte, og det skaber endnu et problem, mener Leif Munksgaard. For en forudsætning for at få offentlige midler til projekter med fattigdomsbekæmpelse er ofte, at man kan dokumentere en vis selvfinansiering. Og det går ifølge den tidligere missionær ud over de midler, der burde være brugt til kirkeligt arbejde.

”Som løftestang for at få statsmidler skal man bruge af de penge, der er samlet ind via gaver og genbrug. Men jeg mener jo, at de penge burde gå til projekter med kirke- udvikling, som vi jo kun kan støtte ud fra de penge, vi selv samler ind,” siger han.

Tidligere missionssekretær Lorens Hedelund har samme bekymring. Han har været udsendt af Danmission til Pakistan og Oman.

”Det er en vigtig diskussion, hvordan man holder balancen mellem det kirkelige missionsarbejde på den ene side og udviklingsarbejdet, der ikke er kirkeligt, på den anden. Den balance kan hurtigt komme til at tippe, når der er store offentlige tilskud involveret,” siger han.

Lorens Hedelund mener desuden, at stigningen i offentlige tilskud går ud over organisationens evne til selv at samle ind. Fra 2011 til sidste år er personlige gaver til Danmission faldet fra 7,7 millioner kroner til 6,1 millioner.

”Når man ser, at pengene bare ruller ind fra Danida, er man mindre tilbøjelig til selv at give. Det giver en tryghedsfornemmelse, og det går ud over den pulje, der er at gøre godt med til kirkelige projekter. De kan ikke støttes offentligt, så de er dybt afhængige af penge fra givere og fra genbrugsbutikker,” siger han.

Generalsekretær i Danmission Jørgen Skov Sørensen ser ingen grund til bekymring over forholdet mellem fattigdomsbekæmpelse og kirkelige projekter. Det kirkelige og fattigdomsbekæmpelsen hænger nemlig uløseligt sammen i Danmission.

”Når vi laver fattigdomsbekæmpelse, er det på et trosbaseret grundlag. Vi arbejder sammen med kirker og kirkelige organisationer ude i verden om alle aspekter. Vi vil gerne lave mere kirkeudvikling ude i verden, men de offentlige midler er øremærket til fattigdomsbekæmpelse eller dialog,” siger han og tilføjer, at Danmission indirekte udvikler kirker i udlandet, når de arbejder sammen med dem om udviklingsprojekter.

Derfor er der ikke som sådan nogen grænse for, hvor meget fattigdomsbekæmpelse Danmission kan involvere sig i.

”Fattigdomsbekæmpelse kan i princippet ikke fylde for meget, så længe vi hele tiden sikrer os, at det sker på et stærkt kirkeligt og kristent grundlag.”