Prøv avisen

Dansen om pengene til reformationsjubilæet

Tegning: Rasmus Juul.

Mangel på politisk vilje og statslige midler samt risiko for kirkelig slagside får både fonde og større kulturinstitutioner til at tøve med at tage del i reformationsjubilæet. Snart er det for sent, erkender involverede

Da Martin Luther med sin 95 teser på kirkedøren i Wittenberg for præcis 498 år siden lagde grunden til Reformationen, opstod et nyt forhold mellem stat og kirke. Men ikke nødvendigvis et afklaret forhold.

Netop det delikate forhold mellem stat og kirke er nu blevet et problem, som går igen i forberedelsen af 500-året for Reformationen, hvor både politikere og statslige institutioner tøver med at tage aktivt del i markeringen.

”Det kan bestemt ikke udelukkes, at man fra politisk side har opfattet reformationsjubilæet som en kirkelig fejring og derfor har været tilbageholdende med at gå ind med statslige midler. Derfor har vi brugt mange kræfter på at forklare både politikere og fonde, at jubilæet består af to spor, en kirkelig fejring og en bredere, folkelig markering. Men det er ikke nemt, og fraværet af statslige midler har ikke gjort det nemmere,” siger Jens Oddershede.

Den folkekirkelige del af fejringen tager stille og roligt form med Luther-øl, reformationsgudstjenester og talrige små som store arrangementer i kirker og sognegårde.

Men præsidiets hoved-opgave, den nationale del af reformationsjubilæet, halter efter.

Indtil videre er ansøgningsfristen for støtte til projekter forlænget til midten af november, men der er ikke mange penge at dele ud af.

Der er to millioner kroner fra Kulturministeriet, yderligere en halv million er øremærket en konference på Aarhus Universitet, og endelig lægges der op til at afsætte fem millioner kroner til forskning på den finanslov, som forhandles i øjeblikket.

Der er slet ikke penge nok til en bred kulturel markering. Staten tøver. Fondene tøver. Skal. Skal ikke.

”Det er en skam, at det er der, vi står lige nu, for markeringen af 500-året for Reformationen er en kæmpestor national begivenhed. Det er langt større end 1864 og langt større end markeringer af kvindernes valgret eller tabet af Norge. Det handler ikke om ensidig hyldest af Luther og alt, hvad han stod for, men om en fælles markering af Reformationens enorme betydning for vores sprog, vores familieopfattelse, for kulturlivet, for vores holdninger i det hele taget. Jeg håber virkelig, det lykkes, men lige nu er det lidt op ad bakke,” siger Jens Oddershede.

Politikernes tøven genfinder man også hos flere statslige aktører og kulturinstitutioner.

På Nationalmuseet, hvor direktør Per Kristian Madsen desuden er medlem af reformationspræsidiet, er planerne for 2017 indtil videre en udstilling i forbindelse med 100-året for salget af De Vestindiske Øer. Han siger, der hovedsageligt er museumsfaglige grunde til ikke at lave en stor reformationsudstilling.

”Vi har en meget stor fast udstilling, som dækker hele perioden. Dermed ikke være sagt, at vi ikke laver noget i 2017, men en særudstilling hos os skal rumme fysiske genstande, og der er bare ikke meget at vise, ud over hvad vi har stående allerede. Til gengæld vil vi gerne gøre noget ud af formidling- og undervisningsdelen, ikke mindst for de mange unge og skoleklasser, som kommer her, og det kommer vi også til,” siger Per Kristian Madsen.

Hos DR er der heller ingen tvivl om Reformationens relevans, men der er løbende drøftelser om graden af involvering.

”I 2017 vil vi følge jubilæet for Reformationen tæt. Vi er især optagede af de ændringer af kirke og samfund, som Reformationen førte med sig. Og så er det i øvrigt journalistisk helt oplagt for os at benytte anledningen til at sætte bredt og nuanceret fokus på religion i vores egen tid i det hele taget. Selve reformationsdagen den 31. oktober 2017 vil DR gøre noget helt ekstraordinært ud af, men det er endnu for tidligt at fortælle hvordan,” siger redaktionschef for DR Historie & Tro Morten Thomsen Højsgaard.

I samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus har kultur- og historiefestivalen Golden Days et stort ønske om at løfte den bredt formidlende del af reformationsfejringen, men afventer svar fra præsidiet på deres fælles ansøgning om i alt tre millioner kroner.

For Golden Days-direktør Svante Lindeburg rummer reformationsmarkeringen et kæmpe potentiale.

”Vi vil vise, hvordan protestantisk tankegods gennemstrømmer hele vores indretning af samfundet, familien og os selv. I Danmark kan protestantismen spores i alt fra vores minimalistiske arkitektur til vores arbejdsmoral, fra nypuritanisme til patriarkalske familiestrukturer. Uden protestantismen ville vi slet ikke være danskere,” siger Svante Lindeburg.

Om der nogensinde bliver et bredt formidlende reformationsprojekt, fra Golden Days eller andre aktører, er endnu uvist.

Ifølge Jens Oddershede skal der komme en afklaring, inden året er omme. Ellers er det for sent.

Men selv hvis en eller flere fonde træder til, vil der med stor sandsynlighed følge bestemte betingelser med pengene, herunder mere præcist, hvilke arrangementer, der støttes.

”Fondene er naturligvis interesseret i at nå bredt ud, men mange fonde er også påvirket af sporene fra H.C. Andersen-fejringen og vil sikre sig, at der ikke bliver kritik efterfølgende. Derfor er det endnu ikke til at sige, hvor det ender,” siger Jens Oddershede.