Prøv avisen

Dansk begravelseskultur står foran store forandringer

Religiøse minoriteter, forskellige nationaliteter og sociale grupperinger ønsker separate begravelsespladser på de københavnske kirkegårde. Her ses Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. Foto: HENRIK OLE JENSEN

Årets konference om kirkegårde fokuserede på gravsteder for alle, også for danskere, der ikke deler folkekirkens religiøse overbevisning

Jeg vil gerne udfordre jer. Bør man ikke åbne dørene for, at det er muligt at blive begravet på andre måder end de traditionelle på vores kirkegårde?. Ligestillings- og Kirkeminister Manu Sareen (R) så ud til at være glad for at være til stede på Kirkegårdskonference 2013, da han som den første gik på talerstolen i Nyborg i går.

Han var lettet over trods sne og blæst at være nået frem fra København, og stemningen var generelt let blandt de deltagende menighedsrådsmedlemmer, kirkegårdskonsulenter, forskere og andre interesserede.

LÆS OGSÅ: Den sidste hvileplads i skoven

Alle nikkede, da ministeren roste de kirkegårdsansvarlige for allerede at være fleksible. Men, understregede han, spørgsmålet om, hvordan danske kirkegårde skal tilpasses det sammensatte og multikulturelle samfund, er også mere aktuelt nu end nogensinde før.

I dag er kun 80 procent af de 40- til 60-årige medlemmer af folkekirken, mens 90 procent af danskerne over 70 år er medlemmer. Derfor vil vi formentlig se en stigning i antallet af mennesker, der ikke ønsker en folkekirkelig begravelse i de kommende år, sagde ministeren og understregede, at det både er en stigende sekularisering og en stigning i antallet af borgere med et andet religiøst tilhørsforhold, der udfordrer.

Kirkegården skal jo afspejle det samfund, vi lever i bare med 50 års forskydning. Det vigtigste er, at den enkeltes behov så vidt muligt tilgodeses, sagde landskabsarkitekt Barbara Joos fra Center for Kirkegårde i Københavns Kommune.

Ifølge Barbara Joos er tendensen, at ikke kun religiøse minoriteter og forskellige nationaliteter ønsker separate begravelsespladser på de københavnske kirkegårde. Også sociale grupperinger er ved at manifestere sig, og på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København arbejder man i øjeblikket med en særlig afdeling for hjemløse. Det er en væsentlig pointe for Barbara Joos, at alle kan ønske at blive begravet i en bestemt kontekst på en kirkegård.

Men det er ikke alle, der synes, at de får deres behov tilgodeset på landets kirkegårde. En tilhører rejste sig og sagde, at han som ateist ikke føler sig velkommen på den lokale kirkegård.

Hvordan vil menighedsrådene tage hensyn til os andre, spurgte han.

Provst i Vejle og tidligere formand for Provsteforeningen Leif Arffmann erkendte, at det stadig er større grupper og religiøse samfund, der har lettest ved at få opfyldt deres behov på kirkegårde rundt om i landet.

En kirkegårds kultur afhænger af, hvad menigheden beslutter, kirkegårdsvedtægten skal indeholde. Og derfor er det flere steder på tide at tage de måske forældede regler op til revision, lød det fra Leif Arffmann.

Ifølge Manu Sareen er spørgsmålet om at dele kirkegård med danskere af en anden religiøs overbevisning et individuelt spørgsmål:

Betydningen er helt afhængigt af, hvem man spørger. Hvis du spørger mig helt personligt, vil det ikke betyde noget. Men jeg tilhører nok også en generation, hvor man ikke tager det så tungt, siger ministeren.