Danske folkeretseksperter og sikkerhedspolitiske forskere advarer om, at en dansk deltagelse i en krig mod Irak uden FN-mandat strider med de grundlæggende folkeretslige principper.
Den danske regering har hele tiden betonet, at den betingelsesløse danske opbakning til de amerikanske krigsplaner kun gælder, hvis der foreligger et entydigt mandat fra FN. Men efterhånden som opbakningen fra USA's traditionelle allierede smuldrer, og truslen om et veto fra Frankrig og Rusland i FN's Sikkerhedsråd lyder stadig kraftigere, tegner der sig et billede, hvor Danmark måske alligevel vælger at gå i krig sammen med USA og Storbritannien.
Men Ole Wæver, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener ikke, at der kan herske særlig stor tvivl om, at det folkeretsligt vil være uholdbart at angribe Irak uden en ny FN-resolution i ryggen.
- Der er kun to tilfælde, hvor det ikke vil være i strid med folkeretten at angribe et andet land. Det er, hvis det sker i selvforsvar, eller hvis der foreligger et klart mandat fra FN. Ingen af delene er efter min mening opfyldt i den nuværende situation, siger Ole Wæver.
Han understreger, at folkeretten i vidt omfang bygger på fortolkninger, og at det ofte vil være sådan, at det er et flertal af de juridiske eksperter, der fastlægger, hvad der i en given situation strider med de folkeretslige principper. Men et angreb på Irak uden en ny FN-resolution vil ifølge Ole Wæver kun meget svært kunne berettiges ved at bruge argumenter om, at det er en humanitær intervention, eller at angrebet finder sted i selvforsvar.
- Amerikanerne vil sikkert mene, at den eksisterende FN-resolution 1441 er nok til at iværksætte et angreb. Men de har også et noget andet syn på folkeretten end for eksempel Danmark, siger Ole Wæver.
Til gengæld peger han på, at en dansk beslutning om at gå i krig uden FN vil afstedkomme en række problemer, når krigen først er overstået.
- Så vil vi stå i en situation, hvor vi skal afgøre, om vi også fremover vil vælge USA frem for en række europæiske kernelande, eller om krigen mod Irak er en exceptionel situation. Men det vil også rejse spørgsmålet, om vi ikke længere tillægger FN nogen betydning, siger Ole Wæver.
Men ifølge professor dr.jur. Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet kan man med rette stille spørgsmålstegn ved holdbarheden af den internationale folkeret, fordi den allerede er overhalet af den storpolitiske udvikling og det nye såkaldte asymmetriske trusselsbillede, hvor en skjult fjende angriber tilfældige mål over hele verden.
- FN er tunet til en anden verden, og den eksisterende folkeret er ikke indrettet på denne situation. Derfor kan den efter min overbevisning ikke bruges på det nye fjendebillede, hvor truslen er en helt anden. Når verden ændrer sig, må folkeretten også ændre sig, lige så vel som når man laver loven om for at tilpasse den til udviklingen i samfundet, siger Hjalte Rasmussen.
Professor Ole Espersen, der er ekspert i folkeret og menneskerettigheder, siger til Radioavisen, at hvis den danske regering beslutter at følge USA og Storbritannien i en krig mod Irak uden opbakning fra FN, vil det i yderste konsekvens betyde, at de ansvarlige politikere og soldater vil kunne stilles for en krigsforbryderdomstol.
Ifølge Ole Espersen vil sandsynligheden for, at Danmark gør sig skyldig i strafbare krigshandlinger være højere uden et FN-mandat, fordi de vil være et resultat af en ulovlig aktion. Blandt de strafbare krigshandlinger, som danske soldater kan gøre sig skyldige i under en Irak-krig, nævner Ole Espersen tilfangetagelsen af irakiske soldater, som eksempelvis udleveres til USA, der behandler dem i strid med internationale konventioner, eller drabet på civile irakere.
/ritzau/