Dansk er vigtigt for den muslimske identitet

Når der prædikes på dansk i flere moskéer, handler det ud over den sproglige forståelse også om at forme en dansk måde at være muslim på

Abdul Wahid Pedersen er en af de stadig flere imamer, der taler dansk til fredagsbønnen. Her prædiker han i Nørrebrohallen i forbindelse med den muslimske eid-fest, der markerer afslutningen på ramadanen. –
Abdul Wahid Pedersen er en af de stadig flere imamer, der taler dansk til fredagsbønnen. Her prædiker han i Nørrebrohallen i forbindelse med den muslimske eid-fest, der markerer afslutningen på ramadanen. –. Foto: .

Imam Abdul Wahid Pedersen er født i Danmark og konverterede som ung til islam. Dansk er hans modersmål, og derfor er det helt naturligt for ham at gøre brug af netop dansk, når han prædiker til fredagsbønnen. Og det er han ikke ene om: Stadig flere imamer er blevet bevidste om, at der i deres menigheder findes en voksende gruppe muslimer, der ikke forstår arabisk eller et af de andre sprog, der ofte bruges i moskéerne.

De unge anden- og tredjegenerationsindvandrere har nemlig dansk som deres hovedsprog, og det samme gælder gruppen af danskere, der er konverteret til islam.

Men når fredagsbønnen foregår på dansk, så handler det ikke kun om forståelighed, fastslår Abdul Wahid Pedersen. Det handler i høj grad også om identitet.

Det er selvfølgelig mest nærliggende for mig at prædike på dansk, men det er også en vigtig del af det at få en dansk måde at være muslim på. Og det kræver, at sproget som minimum er der. Hvis islam bliver talt og prædiket og undervist på andre sprog, så bliver det aldrig en del af den danske dagligdag, fortæller Abdul Wahid Pedersen, der peger på, at det netop er de unge og konvertitterne, der for en stor del vil komme til at forme islams danske identitet i fremtiden.

De, der er født og opvokset her, har en dansk tilgang til tilværelsen, og det kommer til at præge islam. Ligesom kristendommen har forskellige udtryksformer rundt omkring i verden, så har islam det også. Derfor vil der komme en særlig måde at udtrykke sig på i en dansk kontekst, i forhold til den kulturelle virkelighed, der gør sig gældende her, uddyber han.

Et af de steder, hvor fredagsbøn på dansk har en høj prioritet, er hos det nyoprettede Moskeforeningen Kbh, der fortrinsvis er for dansk-talende muslimer, og både har undervisning og fredagsbøn på dansk.

Det er vigtigt, fordi vi er nået så langt i islam i Danmark, og der er en stor gruppe, der har dansk som modersmål. Enten fordi de er efterkommere eller konvertitter, siger talskvinde Bettina Meisner.

Da hun selv konverterede i begyndelsen af 1980erne, var der ikke så mange andre konvertitter, og derfor var der heller ikke et særligt behov for at kunne følge for eksempel fredagsbønnen på dansk. Men nu har både gruppen og behovet vokset sig stort, fortæller hun.

Og det mærker man også i Arabisk Kulturforening i Århus, der indtil nu har sørget for en gang imellem at arrangere fredagsbøn på dansk. Men fra det nye år tager kulturforeningen konsekvensen af de mange i menigheden, der ikke taler arabisk, fortæller imam Radwan Mansour.

Vi har en ung imam, der er i gang med at forberede sig på at prædike på dansk. Vi håber, at han er klar efter nytår, og så er det meningen, at han fast skal holde fredagsbøn på dansk. Det er vigtigt, at alle kan forstå, hvad der foregår, og mange af vores unge forstår ikke en pind arabisk, siger Radwan Mansour.

Derfor er det vigtigt at kunne appellere til de unge, der bedst kan identificere sig med en prædiken på dansk, uddyber han.

Adjunkt ved Aarhus UniversitetLene Kühle har tidligere lavet en kortlægning af moskéerne i Danmark. Hun påpeger som Abdul Wahid Pedersen, at dansk netop er en stor del af de unges identitet.

Udviklingen sker af den indlysende grund, at vi, om ikke i alle, så dog i nogle tilfælde med de unge ser, at der sker et brud med etniciteten. Netop mange af de unge siger, at de taler bedre dansk end andre sprog, eller at de har et mere varieret dansk, som også i langt højere grad end andre sprog vedrører deres dagligliv, mens deres originalsprog peger mod forældrene. Hvis man skal appellere til de problemer, de unge har i dagligdagen med skole og kærester og den slags, så skal det foregå på dansk, siger hun.

Et andet sted, hvor det danske sprog ligeledes er fremherskende, er hos fængselsimamerne, der også prædiker på dansk.

I Kriminalforsorgens Rapport om gejstlig betjening af indsatte fra 2006 skriver arbejdsgruppen, at fredagsbønnen som altovervejende udgangspunkt skal foregå på dansk. Både i fængslerne samt ude i resten af Danmark kan det have en særdeles positiv effekt også uden for muslimske kredse, påpeger Lene Kühle.

Efter Muhammed-krisen tror jeg, at det ligger lidt i baghovedet, at det er et godt signal at sende, når tingene foregår på dansk. Det har været et stort problem for nogen, at man ikke har kunnet forstå, hvad der bliver sagt i moskéerne, men når sproget er dansk, viser det, at her kan alle forstå, hvad der bliver sagt. Her er intet hemmeligt eller fordækt, siger hun.

freya@kristeligt-dagblad.dk