Prøv avisen

DF: Indvandrere bør lære mere om kristendom

”Kristendom burde indgå allerede i første lektion i dansk kultur”, siger Marie Krarup (DF). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Når flygtninge og indvandrere kommer til Danmark, skal kristendommen være det første, de møder. Det mener Marie Krarup fra Dansk Folkeparti

Når man går ind i december, går man som regel også ind i en række debatter om, hvor synlig julens kristendom må være, uden at den trækkes ned over hovedet på indvandrere, som ikke er kristne. For kristendommens ret til at være til stede i det danske samfund afvejes hele tiden op imod ikke-kristnes ret til at blive fri for kristendommen. Det ses for eksempel i en debat, der udspillede sig i november mellem folketingspolitikere, som er uenige om, hvorvidt kristendom skal være et vigtigere element i undervisningsforløb for udlændinge, der kommer til Danmark.

Det bør den, siger Marie Krarup, der er medlem af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg for Dansk Folkeparti.

”Kristendom burde indgå allerede i første lektion i dansk kultur,” siger hun.

Den overbevisning fik Marie Krarup til at rette spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om ministeriets integrationsprogram, der blandt andet består af danskundervisning. Dansk Folkepartis integrationsordfører ønskede at vide, i hvilken grad kristendom var en del af introduktionen til dansk tradition. Ministeren svarede, at kristendomsundervisning ikke er et særskilt emne, men at der i forbindelse med en prøve på et af de sidste moduler kan optræde spørgsmål om kristendommens indførelse og Danmark efter Reformationen.

Men det er langtfra nok, mener Marie Krarup.

”Det er i høj grad kristendommen, der er årsag til, at landet ser ud, som det gør. Og det er man nødt til at lade de nytilkomne forstå, ellers vil de måske gå rundt og være ærgerlige over, at de ikke kan leve en islamiseret hverdag i det danske offentlige rum,” siger hun og peger på, at den store andel af muslimske indvandrere gør kristendomsundervisning mere aktuel.

”Muslimer skal kunne give hånd til en person af det modsatte køn, sidde til bords med mennesker, der spiser svinekød, og være i stand til at gå i bad efter gymnastik. De skal overvinde sig selv. Det synes jeg skal stå fuldkommen lysende klart fra den første dag, man ankommer, hvis man ønsker at være her. Og det er kun kristendomsundervisning, der kan gøre det lysende klart,” siger Marie Krarup og påpeger, at det kristne kulturgrundlag på mange punkter står i modsætning til islam.

Enhedslistens kirkeordfører Pelle Dragsted er ikke enig med sin politiske kollega og peger på Krarups ønske som et udtryk for symbolpolitik.

”Bagtanken med Marie Krarups spørgsmål om kristendomsundervisning, er, som jeg hører det, at forherlige kristendommen og udstille andre religioner som mindreværdige. En form for religionsnationalisme, som Dansk Folkeparti dyrker,” siger Pelle Dragsted, der ikke mener, at kristendom bør udgøre et selvstændigt fag i den undervisning, der indgår i et integrationsprogram.

Naser Khader, der ud over at være konservativ politiker er uddannet teolog, mener som Marie Krarup, at kristendommen bør fylde mere. Skal man forstå Danmark og dansk kultur, kommer man ikke uden om, at kristendommen gennemsyrer landet og kulturen på alle niveauer, påpeger han. Og ud over at have haft en væsentlig betydning for velfærdssamfundet, mener den konservative politiker, at der er en pointe i at præsentere nytilkomne for, hvordan kristendommen udøves i Danmark.

”Jeg mener, det er enormt vigtigt at se på ligheder og forskelle mellem islam og kristendom. I den luthersk-evangeliske kristendom er selve troen det afgørende. Hvordan du går klædt, og hvad du spiser, er noget sekundært. I islam er handlinger afgørende for, om man i sidste ende kan komme i himmeriget. Jeg synes, det er fint at komme ind på de her forskelle i forbindelse med danskundervisningen,” siger Naser Khader, der dog vil se et konkret forslag, før han tager stilling til lovændringer.