Dansk Folkeparti: Forbud mod bederum skal kun ramme islam

Nye tal viser, at bederum er rettet mod kristne. Radikale Venstre anklager Dansk Folkeparti for diskrimination, da partiet vil ramme muslimer med bederumsforbud

Beslutningsforslaget om forbud mod bederum skal til afstemning til efteråret. DF's Marie Krarup håber, der samles et flertal for forbuddet, der dog ikke er rettet mod kristne, men udelukkende muslimer.
Beslutningsforslaget om forbud mod bederum skal til afstemning til efteråret. DF's Marie Krarup håber, der samles et flertal for forbuddet, der dog ikke er rettet mod kristne, men udelukkende muslimer. Foto: Steen Brogaard.

Debatten om bederum på danske skoler har udviklet sig til en anklage om religionsdiskrimination. Radikale Venstre kritiserer nu skarpt Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marie Krarup for en kommentar om, at et forbud mod bederum er rettet mod muslimer.

”Det er helt grotesk. Det er tydeligt for enhver, at Marie Krarup kun vil ramme den muslimske trosretning,” udtaler Radikale Venstres fungerende politiske ordfører Lotte Rod og tilføjer:

”Man man må ikke diskriminere bestemte religioner i Danmark. Jeg synes ærligt talt, det er klamt. Det her er jo en afsløring af, at sagen slet ikke handler om religiøse bederum. Ellers ville DF jo også skælde ud over kristne bederum. Der er nærmere tale om en hetz mod en bestemt gruppe,” siger hun.

Den politiske strid mellem Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er opstået, efter at en undersøgelse fra Undervisningsministeriet i denne uge har vist, at antallet af lokaler til religiøs praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner er relativt lavt. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Dansk Folkeparti har et beslutningsforslag på vej, der skal forbyde bederum efter debat om social kontrol blandt muslimer i disse lokaler. Socialdemokratiet har indtil nu også været lune på sådan et forbud.

Men ud af 1261 uddannelsesinstitutioner har kun 27 institutioner svaret ja til at have bederum eller lignende faciliteter til religionspraksis. Og fra 15 af 27 institutioner lyder det, at det særligt er kristne, der benytter lokalerne. Undersøgelsen viser også, at der kun på 1 ud af 37 videregående uddannelsesinstitutioner er lokaler primært tiltænkt religiøs udøvelse.

Kritikken preller dog af på Dansk Folkepartis Marie Krarup. Hun lægger da heller ikke skjul på, at beslutningsforslaget er rettet mod islam.

”Det handler om at undgå islamisering, så det er klart, at det ikke er rettet mod KFS, Kristeligt Forbund for Studerende. Selvfølgelig vil jeg ikke ramme kristne, men muslimsk bøn, for det er det, som er problemet. Det er her, der har været problemer med social kontrol. Muslimer har ikke den frihed, som kristne har, og hvis Lotte Rod ikke har fattet det endnu, så er det på tide,” siger Marie Krarup.

Beslutningsforslaget skal til afstemning til efteråret, og Marie Krarup håber stadig, at der samles et flertal for et forbud mod bederum. Men i så fald skal det formuleres meget præcist i den følgende lovtekst, hvad et bederum er, så kristne ikke bliver ramt.

”Det er klart, at det er ekstremt vigtigt at få en præcis formulering, så det ikke rammer KFS. Derfor skal beslutningsforslaget, når det bliver vedtaget, gås grundigt efter i sømmene,” siger Marie Krarup.

Regeringen meddelte i juni, at den ikke ønskede et forbud mod bederum. Og ifølge Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl giver undersøgelsen fra Undervisningsministeriet ikke anledning til et kursskifte. Tværtimod.

”Vi har hele tiden sagt, at man skal give de rektorer, der har et problem, nogle ordentlige værktøjer. Men vi skal ikke belemre dem, der ikke har et problem, med yderligere bureaukrati. Det er jeg bare blevet bestyrket i af undersøgelsen,” siger Henrik Dahl.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Benny Engelbrecht.

Han meddeler dog, at partiet ikke vil udtale sig om sagen, før sommerferien er slut.