Dansk Folkepartis vælgere går uden om kirken

De er for sløve og skal have et spark bagi, lyder det fra Søren Krarup (DF) om partifællernes manglende kirkegang. DFs vælgere finder dog kirken vigtig, men der er altid noget, der er vigtigere end kirkegang, lyder det fra samfundsforsker

– De er lidt for dovne og lidt for sløve, og derfor vil jeg da gerne benytte anledningen til at give dem et spark bagi, siger Søren Krarup om den svigtende kirkegang blandt DF-vælgerne. -
– De er lidt for dovne og lidt for sløve, og derfor vil jeg da gerne benytte anledningen til at give dem et spark bagi, siger Søren Krarup om den svigtende kirkegang blandt DF-vælgerne. -

Vi har i en menneskealder arbejdet i folkekirkens ydmyge vingård og kender til fulde den solidaritet, som danskerne har med denne folkekirke, der rigtignok kan foragtes og forhånes af sådanne moderigtige døgnfluer, men som alligevel rummer en vældig styrke og stabilitet i kraft af folkets fællesskab med den.

Sådan lød det fra den tidligere sognepræst Søren Krarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, da han i et indlæg i Kristeligt Dagblad i 2003 beskrev kirkens betydning for danskerne.

Noget tyder dog på, at partiets vælgere ikke føler helt den samme solidaritet eller det samme fællesskab med folkekirken.

I hvert fald ligger Dansk Folkeparti så godt som i bund, når det gælder det politiske tilhørsforhold hos dem, der går i kirke ugentligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun 2,6 procent af de ugentlige kirkegængere stemmer på Dansk Folkeparti, hvilket kun er en anelse bedre end Enhedslisten, der da også har som erklæret mål at afskaffe enhver forbindelse mellem stat og kirke.

At det forholder sig sådan, har Søren Krarup selv et ganske enkelt bud på.

De er lidt for dovne og lidt for sløve, og derfor vil jeg da gerne benytte anledningen til at give dem et spark bagi, siger Søren Krarup, der ikke ser nogen kontrast mellem vælgerskarens lave kirkegang og partiets stærke støtte til folkekirken.

Det er da oplagt, at Dansk Folkeparti er fuldstændig loyal med folkekirken. At folk så ikke har den gode vane at gå i kirke om søndagen er en anden sag. Det skyldes ikke andet end ugidelighed og sløvhed, og den bør de lægge fra sig, lyder det fra Søren Krarup.

Den vurdering deles dog ikke af Johannes Andersen, der er valgforsker og lektor i samfundsvidenskab ved Aalborg Universitet.

Søren Krarup ligner ikke sine vælgere. Det gør derimod en mand som Bent Bøgsted, siger Johannes Andersen med henvisning til Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, der som et af ganske få folketingsmedlemmer ikke er akademiker, men tidligere specialarbejder:

Bent Bøgsted er en mand, der betragter folkekirken som vigtig og som en smuk del af dansk historie. Derfor mener han også, at man bør går i kirke til jul. Men resten af året er der nu altid noget, der er vigtigere end lige at gå i kirke. Og så er det jo bedre at sidde et andet sted og tænke på kirken, end det er at sidde i kirken og tænke på et andet sted, lyder det fra Johannes Andersen.

Den danske forsker Ole P. Riis, der er professor i religionssociologi ved Agden Universitet i Norge, mener dog, at Dansk Folkeparti-vælgernes boykot af kirken stikker dybere.

Dansk Folkeparti er på mange måder en arvtager af en kultur, der også fandtes i et protestparti som Fremskridtspartiet. Vælgerne er ikke specielt orienterede i forhold til den kristne tradition og arv, men er udpræget skeptiske over for autoriteter, herunder staten og kirken, siger Ole P. Riis.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk