Prøv avisen

Dansk kirke i Berlin med historisk vingesus

Den danske kirke i Berlin er samlingspunkt for næsten 200 danskere, som bor i byen eller jævn-ligt kommer på ferie her. I denne weekend kan kirken fejre, at den har været her for danskere i 100 år. – Privatfoto.

Christianskirken kan i denne weekend fejre 100-års-jubilæum. Prinsesse Benedikte og kirkeminister Manu Sareen (R) deltager i festen

Der er stadig medlemmer af den 100 år gamle danske kirke og menighed i Berlin, som kan fortælle om deres mands tvangsmedlemskab af Hitler Jugend i sin tid, eller som var i russisk fangelejr og blev udsat for grusomme overgreb.

LÆS OGSÅ: Et omdrejningspunkt i det danske netværk i London

Endnu flere kan berette om, hvordan den berygtede mur blev bygget af det kommunistiske Østtyskland tværs gennem Berlin og tværs gennem menneskers forhold til hinanden. Men også om, hvordan den forhadte mur en dag i november 1989 blev væltet.

Den danske kirke i Berlin, Christianskirken, har om nogen af de danske kirker rundt om i verden haft skelsættende historiske begivenheder lige uden for vinduerne. I denne weekend fejrer kirken sin 100-årige eksistens i en af verdens mest berømte storbyer sammen med blandt andre prinsesse Benedikte, den danske ambassadør i Berlin, Per Poulsen, og formand for Danske Sømands- og Udlandskirker direktør Hans Skov Christensen.

Der er stor glæde i den danske kirke i Brienner Strasse, over at de prominente gæster viser kirken den ære, men den danske præst Iben Vinther Nordestgaard er også glad for, at hendes tyske præstekollega er til stede. Kirken har i den grad været en del af den delte bys historie.

Mine medlemmer af kirken kan stadig fortælle skæbnehistorier om dengang, historiens vingesus var tæt på, siger Iben Vinther Nordest-gaard.

Da den kolde krig brød ud efter Anden Verdenskrig, lå kirken i den vestlige del af Berlin, og derfor blev mange af medlemmerne ikke ramt af kommunismens undertrykkelse. Men da muren blev bygget, førte det til, at medlemmerne af den danske menighed i Berlin blev skilt fra hinanden. Den danske præst på det tidspunkt, Hans Olav Refshauge, sørgede heldigvis for hurtigt at få kontakt til den østberlinske sognekirke Pfingstkirche. Derfor blev der hver 14. dag holdt gudstjeneste for den danske menighed i Østberlin. Men der var ingen tvivl om, at Stasi fulgte med i, hvad der foregik, og en enkelt af de danske præster blev også forment adgang til Øst.

I dag er der fri adgang til kirken for alle de danskere, som bosætter sig eller ferierer i Berlin. Tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift Holger Jepsen kigger således forbi kirken, når han er i byen.

Medlemsskaren har været i vækst i den seneste tid og har nu rundet de 190 danskere. Søndagsgudstjenesterne, og især festgudstjenesterne, er godt besøgt, men når der for eksempel holdes sankthansfest i kirken, er der mere end fuldt hus, ligesom børnenes julegudstjeneste juleaften er særdeles populær.

Som dansk kirke er vi med til at bevare sammenhængskraften blandt danskerne, men vi har også en integrerende funktion. Vi lukker os ikke inde bag vores egen kirkedør. Vi er nødt til at være meget åbne, og nok mere end i Danmark, i forhold til det omkringliggende samfund. Jeg deltager i det tyske præstekonvent og har samarbejde med nordmænd og svenskere om at skabe noget nordisk kultur på tysk grund. Selvom vi ikke lukker os omkring os selv, kan man ikke bare hænge historieløst i luften. Vi kan møde danskere med en umiddelbar forståelse for, hvem de er, og derfor er kirken for mange en slags helle. Og så taler man bedst om Gud på sit modersmål, og fadervor når hjertet bedst på dansk for os danskere, siger Iben Vinther Nordestgaard.