Dansk missionær bliver fejret i Nigeria

En dansk missionær bliver fejret, når den lutherske kirke i denne uge markerer 100-året for grundlæggelsen af en missionsstation i byen Shellem i Nigeria

Op mod 4000 mennesker vil være samlet til festgudstjeneste i landsbyen Shellem i det nordøstlige Nigeria, når den lutherske kirke i Nigeria fra den 8. til den 11. november fejrer 100-året for grundlæggelsen af en missionsstation i landsbyen. Det var den danske missionær Mogens Uhrenholt, der sammen med hustruen, Eline, var udsendt af Dansk Forenet Sudan Mission – i dag Mission Afrika – der oprettede missionsstationen.

Som en del af fejringen bliver de danske missionærers historie fortalt, så de nigerianske kristne kan få en del af deres historie gjort konkret og levende. Det bliver kirke- og kulturmedarbejder i Lindholm Sogn, Hans Wendelboe Bøcher, der kommer til at give historien om den danske missionær tilbage til nigerianerne.

Han har i de seneste 12-13 år, efter at han under et besøg i Nigeria tilfældigt faldt over historien om Mogens Uhrenholt, forsket i mandens historie, og det er lykkedes ham at afdække hidtil ukendte detaljer i missionærens livshistorie. Dem vil han berette om, når han som en del af fejringen i Shellem skal mødes med højtstående kirkefolk og holde foredrag for de mange deltagere.

”Mit fokus er ikke missions-historie i traditionel forstand, for det, der optager mig, er de menneskeskæbner, der ligger bag, og de menneskelige grundvilkår, som former vores liv og også forener os,” siger Hans Wendelboe Bøcher, der blandt andet har eftersporet missionærens historie i arkiver i Danmark og USA og ved at opsøge fjerne slægtninge til Mogens Uhrenholt i begge lande. Desuden har det danske missionsmiljø bidraget med et væld af fotos, breve og genstande.

Den korte historie om Mogens Uhrenholt og hans virke i Nigeria er ellers ganske klar og på sin vis meget traditionel. Mogens Uhrenholt, der var læge, og hans hustru, Eline, der var uddannet både lærer og sygeplejerske, blev i 1914 missionærer i Dansk Forenet Sudan Mission, og de ankom til Numan i Nigeria i 1916. I Numan havde missionsselskabet allerede etableret en kirke og en missionsstation, og Mogens og Eline Uhrenholt valgte med afsæt heri at etablere endnu en missionsstation 40-50 kilometer derfra i landsbyen Shellem. Arbejdet begyndte i 1918, og i løbet af et års tid lykkedes det parret at få sat gang i opførelsen af 35 bygninger, blandt andet kirke, lægeklinik, skole og boliger. Mogens Uhrenholt nåede desuden at behandle omkring 1000 patienter. Allerede efter et halvt år blev han imidlertid syg af malaria, og nogle måneder senere i februar 1919 døde han af endnu et angreb af samme sygdom. Eline Uhrenholt rejste tilbage til Danmark, hvor hun året efter døde af samme sygdom. Arbejdet i Shellem fortsatte imidlertid med nye missionærer, og i dag ligger der på det sted, hvor Mogens Uhrenholt fik opført en lille kirke, en stor kirke med plads til fere end 1000 mennesker. Her samles op til 3000 troende til gudstjenester hver søndag, og det er her, festgudstjenesten skal finde sted, når fejringen af missionsstationens 100-årsjubilæum finder sted.

Under denne fejring vil Hans Wendelboe Bøcher fortælle historien om Mogens Uhrenholt, der står som en central figur i grundlæggelsen af det, der blev den lutherske kirke i Nigeria, som i dag har over to millioner medlemmer. Og han vil gøre det ved at tilføje historien nogle nuancer, der viser, at det var mennesker af kød og blod med sorger og vanskeligheder, der stod bag missionsarbejdet.

”Når jeg tidligere har været i Nigeria, har jeg fået indtryk af, at nigerianerne opfatter missionærerne som nogle helt særlige mennesker, der nærmest har været hævet over alle andre. Men selvom missionærerne var præget af stort mod, var deres historier også formet af begivenheder, som vi alle kan spejle os i,” siger Hans Wendelboe Bøcher.

Han er især optaget af, at Mogens Uhrenholt og hans anden hustru, Eline, muligvis kun blev missionærer, fordi de fandt sammen i et skæbnefællesskab præget af tab og sorg. Mogens Uhrenholts første hustru døde nemlig i USA i barselsseng med parrets anden datter, og kort efter døde parrets ældste datter på to år af tuberkulose, efter at Mogens Uhrenholt havde overladt hende til sine forældres pleje på fødegården i Øster Uttrup. Herefter besluttede Mogens Uhrenholdt at studere til læge, og det er sandsynligvis under sit lægestudium, at han mødte Eline, der var født af danske forældre i 1875 i Cedar Falls i Iowa. Hun var på det tidspunkt ved at uddanne sig til sygeplejerske, for penge efterladt af hendes forlovede, der døde få dage før det planlagte bryllup af tuberkulose.

”Dette skæbnefællesskab er sandsynligvis det, der fører dem sammen og får dem til at rejse ud som missionærer. Det er dette sammenfald af skæbner, der har været medvirkende til at skabe den kirke, som i dag blomstrer i Nigeria,” siger Hans Wendelboe Bøcher.

Mogens Uhrenholt blev begravet i Shellem, hvor hans gravsten i mange år lå urørt hen og blev besøgt af lokale kristne. For 30-40 år siden blev gravstenen imidlertid flyttet af nogle af områdets muslimske indbyggere som en del af en konflikt, hvor muslimske indbyggere annekterede dele af en kirkegård og byggede huse på grunden. I dag er området blevet købt af kirken og Mogens Uhrenholts grav reetableret det oprindelige sted, og Hans Wendelboe Bøcher glæder sig til at besøge graven – og til at videregive endnu en lille krølle på missionshistorien:

”Da Mogens Uhrenholt under sit første besøg i området besøgte høvdingen, som var muslim, behandlede han to af høvdingens hustruer for maveonde, og det fremgår af et brev, at han også behandlede en af høvdingens heste – formodentlig ved hjælp af en homøopatisk dyrlægebog, som han af ukendte årsager havde med til Nigeria. Min fortolkning er, at høvdingen accepterede placeringen af missionsstationen i Shellem i taknemlighed over, at Mogens Uhrenholt havde helbredt både kvinder og hest,” siger Hans Wendelboe Bøcher.