Dansk skepsis over frysetørring af lig

Som det første land i verden indfører Sverige på forsøgsbasis frysetørring af lig. I Danmark afventer man forsøget

I Danmark nøjes man endnu med to begravelsesmetoder -- kremeringen og jordfæstningen. Her er det Jan Pedersen fra Holbæk Krematorium, der bærer en urne væk fra maskinen, der maler knoglerne til aske. -- Foto: Scanpix.
I Danmark nøjes man endnu med to begravelsesmetoder -- kremeringen og jordfæstningen. Her er det Jan Pedersen fra Holbæk Krematorium, der bærer en urne væk fra maskinen, der maler knoglerne til aske. -- Foto: Scanpix.

Mens Sverige er klar til at tage en helt nye begravelsesmetode i brug i løbet af i år, er de kirkelige kredse i Danmark mere tilbageholdende over for forsøget.

Skepsisen kommer, efter at bestyrelsen for krematoriet i den svenske by Jönköping netop har besluttet at promere, det vil sige frysetørre, lig på forsøgsbasis. Årsagen til frysetørring er, at metoden er langt mere miljøvenlig end både begravelser og kremeringer, fordi man ved en frysetørring renser liget for både kviksølv, proteser og tandguld. På den måde undgår man udslip af tungmetaller, der er til skade for naturen, forklarer den svenske biolog Susanne Wiigh-Mäsak, der har udviklet teknikken, til Svenska Dagbladet.

Alligevel står blandt andre formanden for Danske Krematoriers Landsforening, Claes Foghmoes, på forhånd tvivlende over for forsøget.

– Vi vil først se erfaringerne fra Jönköping, inden vi vil overveje, om noget lignende skal ske i Danmark. Det er selvfølgelig positivt, at en frysetørring begrænser forureningen, men man glemmer at se på, at det kræver en masse energi at udarbejde flydende kvælstof. Derfor tvivler jeg på, at fortjenesten ved frysetørring er særlig stor, siger Claes Foghmoes.

Netop kvælstof er et bærende element i tørringen. Promation foregår ved, at den afdøde fryses ned til minus 18 grader. Herefter sænkes kisten med den afdøde ned i flydende kvælstof, hvor kroppen stivner. Efter en let vibration af kisten går kroppen i stykker i flere tusinde dele, og det tilbageværende materiale bliver renset for tandplomber, skruer og vand. Tilbage er der omkring 25 kilo frysetørrede rester, som herefter lægges i en kiste af majs- eller kartoffelstivelse. Denne kiste placeres i jorden tæt på jordoverfladen, hvor der er mest luft. På den måde bliver kisten og resterne af den afdøde nedbrudt efter omkring et år – ved en almindelig begravelse varer nedbrydningen op mod 20 år.

Alligevel kalder Claes Foghmoes metoden for "en sød og romantisk tanke", der bærer præg af, at man er hoppet over, hvor gærdet er lavest.

– Man har jo ikke taget stilling til, hvad der sker med det frysetørrede produkt, når det kommer i jorden. Min formodning er, at det vil optage vand igen, og så er man lige vidt, siger Claes Foghmoes, der generelt ikke ser nogle etiske problemer med en frysetørring.

Han peger på, at når danskerne allerede har fraveget traditionen for jordbegravelser ved at indføre kremeringer, vil det ikke betyde den store forskel at fryse frem for at brænde.

Samme holdning har formanden for Dansk Kirkegårdskultur, Leif Arffmann, der ligesom Claes Foghmoes vil afvente forsøget Sverige.

– Jeg vil ikke udelukke, at vi sagtens kan se det samme i Danmark om nogle år. Ud fra en økologisk betragtning er det selvfølgelig fint, men vi må også se på, hvad det koster, fastslår Leif Arffmann.

I Sverige skrev fire svenskere sig på en venteliste til promation, inden de døde. De ligger nu frosset ned, indtil forsøget går i gang. Både i Sverige i Danmark kræver det en lovændring, hvis frysetørring bliver indført som et fast tilbud på lige fod med begravelser og kremeringer.

loewendahl@kristeligt-dagblad.dk