Prøv avisen

Dansk udenrigsminister vil ikke betegne IS-overgreb mod kristne som folkedrab

Den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), har i et skriftligt svar til Folketingets Udenrigsudvalg ikke ønsket at betegne Islamisk Stats systematiske overgreb mod religiøse mindretal i Mellemøsten som folkemord. Foto: Gary Cameron/Reuters

Terrorbevægelsen Islamisk Stat har dræbt tusindvis af kristne og andre fra religiøse minoriteter, og overgreb er beskrevet internationalt som folkedrab. Men udenrigsministeren vil ikke betegne det som folkedrab. Det møder kritik fra kristen hjælpeorganisation

EU har gjort det, paven har fulgt trop, og også en af FN’s særlige rapportører har omtalt Islamisk Stats forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter som folkedrab.

Men den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), har i et skriftligt svar til Folketingets Udenrigsudvalg ikke ønsket at betegne Islamisk Stats systematiske overgreb mod religiøse mindretal i Mellemøsten som folkemord:

”Hvilken juridisk betegnelse der kan knyttes til overgrebene, vil i sidste ende være et spørgsmål for en juridisk instans,” svarer udenrigsministeren på spørgsmålet om, hvorvidt han vil give sin opbakning til en opfordring om, at FN’s Sikkerhedsråd anerkender Islamisk Stats overgreb mod tusindvis af religiøse som folkemord.

Udenrigsministerens tøven møder kritik fra Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst. Han har flere gange besøgt fordrevne kristne og yazidier i Mellemøsten og er overbevist om, at Islamisk Stat er skyldige i folkedrab:

”Jeg mener, at det er helt forkert ikke at anerkende forbrydelserne som folkedrab. Men det er desværre det samme, som når Danmark ikke har villet anerkende folkemordet mod armenierne som et folkemord og i stedet siger, at ’det må eksperterne tage sig af’. Politikerne skal da netop mene noget. Det er det, de er sat i verden for, og jeg mener, at udenrigsministeren kryber uden om den her,” siger Kim Hartzner.

Ifølge generalsekretæren vil det have en enorm betydning, hvis Danmark italesætter forfølgelsen af religiøse minoriteter i Mellemøsten som folkemord.

”Det giver mulighed for et juridisk retsopgør mod gerningsmændene, og det har ofrene en kæmpe interesse i. Derudover vil det have den konsekvens, at der kommer en debat om det her,” siger Kim Hartzner.

Også ifølge eksperter er der tegn på, at Islamisk Stat har begået folkemord. Martin Mennecke, lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, har folkeret som forskningsområde, og ifølge ham er der tegn på, at i hvert fald yazidierne er udsat for folkedrab.

”Der er mange indicier og rapporter, der peger på, at der kan være tale om folkedrab. Det skyldes, at der ikke kun er tale om massemord, men også bortførelser af børn og kvinder. Islamisk Stat tager yazidiernes fremtid og ødelægger også kulturelle og religiøse monumenter. Så der er mange ting, der gør, at det peger i retning af et folkedrab,” siger Martin Mennecke.

Han henviser ligeledes til en rapport fra United States Holocaust Memorial Museum fra efteråret sidste år, der konkluderede, at yazidierne var udsat for folkedrab, mens det samme ikke var tilfældet for overgrebene mod kristne i Mellemøsten.

Martin Mennecke understreger, at det er komplekst at afklare, hvorvidt der juridisk er tale om folkedrab eller ej.

Det handler nemlig ikke om, hvor mange der bliver dræbt, hvordan de bliver slået ihjel, og om ofrene er kvinder eller børn. Det, der afgør, om der er tale om folkedrab eller andre forbrydelser, er, om gerningsmændene har en særlig hensigt om at udslette en specifik befolkningsgruppe.

”Hvis intentionen er at udslette gruppen helt eller delvist, kan man tale om folkedrab. Men problemet er, at man praktisk skal kunne føre beviser for, at netop dette er den særlige hensigt, og det er meget svært konkret at dokumentere,” siger Martin Mennecke.

Selvom det kan have umådelig stor betydning for ofrene, at forbrydelsen betegnes som et folkemord, må det vigtigste ifølge Martin Mennecke være, at overgrebene bliver bragt til ophør.

Når udenrigsministeren tøver med at beskrive de omtalte forbrydelser som folkedrab, kan det skyldes, at sådan et begreb er så kompliceret juridisk og politisk ladet, at det ikke egner sig til at blive besvaret med et ”ja” eller et ”nej” i en igangværende konflikt.

”Og hvis du siger folkedrab til den ene situation, bliver du spurgt, hvorfor du ikke også siger den til den anden situation, og i dag er det i forhold til internationale muligheder for at gribe ind ikke afgørende, om det er et folkedrab eller ej,” vurderer Martin Mennecke.

Heller ikke for Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er det afgørende, om overgrebene mod religiøse mindretal officielt bliver betegnet som folkedrab:

”Uanset om der er tale om et folkedrab, er det en massakre, både mod religiøse og civile. Det er uhyrligt uanset hvad, og derfor har vi også besluttet at sætte soldater ind mod Islamisk Stat i Syrien og Irak,” siger Michael Aastrup Jensen.