Indrømmet: Overskriften trækker veksler på den bedste af Indiana Jones-filmene, den, hvor pagtens ark findes gemt i et nazilager for stjålne antikviteter. Men længe inden Steven Spielberg tog arken til Hollywood, indledte et dansk arkæologisk team en jagt på pagtens ark. Eller for at være helt præcis: en jagt på det sted, hvor pagtens ark stod i næsten 350 år ifølge den indre-bibelske historieskrivning. Vi taler om stedet Shilo, der ligger i det centrale højland på vejen mellem Jerusalem og Nablus, og vi taler om den indtil nu eneste danske udgravning i Israel/Palæstina af et bibelsk sted.
Den fandt sted mellem 1926 og 1932 under ledelse af Hans Kjær. Initiativtageren var en vis Åge Schmidt, der allerede i 1922 havde stukket spaden i jorden et par steder i Shilo og siden havde arbejdet ihærdigt på at sikre støtte til en udgravning fra blandt andet Winston Churchill, der var minister for de britiske kolonier, general Allenby, der havde erobret Palæstina-området i 1917-18, og ikke mindst Lord Balfour, der var en stor fortaler for oprettelsen af en jødisk stat.
En succesfuld udgravning af Shilo ville passe perfekt ind i et sådant formål. Hvis man kunne afdække arkæologiske levn fra en israelitisk kultpraksis på dette sted, ville det kunne bevise Israels antikke tilknytning til landet. I virkeligheden vil kun en udgravning af Jerusalems tempelplads kunne overgå, hvad der eventuelt lå og ventede under århundreders tilsanding og senere bygninger.
Desværre blev den danske ekspedition ikke succesfuld. Det lykkedes godt nok at afdække en stor befæstningsmur fra perioden, før der var noget, der hed ”Israel” (ca. 1550-1500 f.Kr.), nogle markante stenkar fra israelitisk tid og andre genstande, men inden ekspeditionen for alvor kom i gang med ruinhøjens højeste sted, blev Hans Kjær ramt af dysenteri. Selvom han hurtigt blev fragtet til et hospital i Jerusalem, stod hans liv ikke til at redde.
Det gjorde den danske udgravning heller ikke, og på trods af et senere forsøg på at nå frem til brugbare resultater blev den ikke en succes set ud fra ønsket om at afklare, om israelitisk gudsdyrkelse havde fundet sted her ifølge arkæologien.
Det er dén udgravning, der nu er genoptaget under ledelse af en amerikansk institution med tilknytning til den evangelikale højrefløj. De arbejder under opsyn af de israelske antikvitetsmyndigheder og har tidligere stået for en mangeårig udgravning i landet.
Men ønsket om at finde stedet for telthelligdommen, der rummede pagtens ark, har straks ført til kritik. Ikke mindst fra én af Israels fremmeste arkæologer, Israel Finkelstein. Ud over at være kendt for en såkaldt ”minimalisme”, der ikke finder overensstemmelse mellem den gammeltestamentlige kronologi og det arkæologiske materiale, har han selv foretaget en udgravning på Shilo fra 1981-84.
Finkelstein fandt godt nok her tydelige tegn på, at Shilo havde været hjemsted for en offerkult. Et stort depot med benrester fra dyr, der indgik i den israelitiske offerkult, blev fundet. Men ifølge Finkelstein kunne disse benrester ikke dateres til israelitisk tid, men til perioden forud, hvor de oprindelige kanaanæere beboede området.
Det er den datering, den nye udgravning nu vil teste. Og mere til: De vil som de første grave ned gennem lagene på toppen af højen, der indtil nu har ligget uberørt og beskyttet af resterne af en bygning fra senere kristen tid.
Det er endnu for tidligt at sige, i hvilken retning den nye udgravning kommer til at pege. Var der kun kanaanæisk eller også israelitisk kult på stedet? Med sikkerhed kan vi dog sige, at udgravningen kommer til at få stor opmærksomhed i de kommende år, og den vil uden tvivl afføde debatter, hvor bølgerne kommer til at gå højt. Sådan må det være, når vi har en udgravning, der samler to så omstridte emner som Bibelens troværdighed og Israels ret til landet.
Det bedste vil være, hvis den amerikanske udgravningsleder tager sig selv på ordet, når han siger, at han respekterer, at alle udgravede data ”er, hvad de er”, på trods af sit ønske om at finde stedet for pagtens ark, og i øvrigt fremlægger dem ad de sædvanlige forskningskanaler. Det vil give basis for en fornyet debat om Israels ældste historie, der kan vise sig at blive mere spændende end selv Spielbergs bedste.
Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL