Hvis man er en del af et trossamfund, der mener, at kvinder ikke hører hjemme på prædikestolen, har man pådraget sig uheldig opmærksomhed hos Udlændingestyrelsen, der kan komme og kigge ens organisation efter i sømmene.
Det fremgår af bemærkningerne til et nyt lovforslag, som har til formål at bremse økonomiske donationer til religiøse foreninger fra personer, der menes at ville undergrave demokratiet. Herunder dem, der vil underkende ligestillingen mellem kønnene.
I det 61 sider lange udspil til loven fremgår det, at hvis man ikke går ind for kvindelige forkyndere i sin forening, vil det kunne føre til, at ”Udlændingestyrelsen beslutter at undersøge organisationen nærmere”.
Det skurrer i ørerne hos flere danske trossamfund, som af teologiske årsager ikke har kvindelige prædikanter. Især fordi det af alle styrelser er lige netop Udlændingestyrelsen, der skal stå for screeningen af foreninger, der har eksisteret i landet i adskillige generationer.
”Det synes jeg umiddelbart virker lidt fremmedgørende. I Luthersk Mission fejrede vi 150-årsjubilæum forrige år, og vi har som organisation aldrig haft nogen sager, hvor vi har været i clinch med loven,” siger Søren Skovgaard Sørensen, der er generalsekretær i Luthersk Mission, hvor man ikke har kvindelige præster, selvom man har kvinder i organisationens øverste organ, generalforsamlingen.
Det skyldes, at man i Luthersk Mission med egne ord ”skelner mellem lære- og hyrdeopgaven”. Han mener, at lovgivningen rammer ved siden af:
”At vi på den måde skal mistænkeliggøres, det har jeg lidt svært ved at forstå. Vi bliver stigmatiseret, fordi man er bange for religion. Og netop det, at det er Udlændingestyrelsen, der skal undersøge os – jeg føler lidt, vi er blevet sat i en forkert bås."
Det samme gælder i det jødiske trossamfund, hvor der som hovedregel ikke er kvindelige rabbinere. Trosretningen har været i Danmark, siden Christian den Fjerde inviterede jødiske familier hertil i 1600-tallet.
”Det lyder lidt mærkeligt, at det er Udlændingestyrelsen, der skal kigge os efter i sømmene, selvom vi har været her i 400 år. Vi er jo ikke udlændinge, men ganske almindelige danske statsborgere. Jeg kan i øvrigt heller ikke se, hvad forkynderens køn har med økonomiske tilskud at gøre,” lyder det fra Henri Goldstein, der er formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.
Peter Lodberg, der er professor mso i systematisk teologi på Aarhus Universitet, kan godt forstå, at foreningerne føler sig ramt af den symbolik, der ligger i udspillet.
Han har ikke hørt, at Udlændingestyrelsen skulle have fået særlig ekspertise til at vurdere religiøse minoriteter, og han forholder sig også skeptisk til, at lovgivning, der tydeligvis er skrevet for at bremse islamisme, rammer så bredt.
”Fra lovgivers side bør man sige åbent, at det er islamisterne, man vil til livs. Og så må man tage højde for, at de trossamfund, der har været i Danmark i århundreder, selvfølgelig skal betragtes som danske, ikke udenlandske,” siger han.
Peter Lodberg ser Udlændingestyrelsens rolle i bedømmelsen af trossamfund som en del af en større problematik, hvor alle trossamfund, der ikke er den evangelisk-lutherske folkekirke, bliver opfattet som decideret udanske.
”Sammenbindingen mellem det lutherske og det nationale er blevet forstærket i de senere år. Det bliver holdt i live af, at folkekirken af nogle politiske partier bliver betragtet som det sidste værn mod globaliseringens multikulturelle konsekvenser. At folkekirken ses som garanten for den kulturelle sammenhængskraft,” siger Peter Lodberg.
”Det har den konsekvens, at vi i Danmark har svært ved at acceptere religiøse minoriteter i deres egen ret. Det bliver særlig tydeligt i den politiske debat. Og når det så bliver til lov, kan man virkelig se det,” siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger i en kommentar:
”I Danmark har vi heldigvis frihed til at tænke og tro, hvad vi vil. Det er grundlæggende. Men I øjeblikket ser vi, at der er kræfter, der vil undergrave de demokratiske principper.”
”Derfor vil regeringen i foråret fremsætte lovforslag om forbud mod modtagelse af donationer fra visse personer, organisationer, foreninger med videre. Meningen er at beskytte vores frihedsrettigheder. Ikke at genere modtagere i Danmark – herunder trossamfund, som forhåbentlig også vil nyde godt af denne beskyttelse. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis nogen føler sig generet, men jeg håber, at de kan se, at det også er deres frihedsrettigheder, vi er ude på at beskytte”.