Prøv avisen

Danske katolikker er skuffede efter dom

Efter flere års forberedelse tabte en gruppe katolikker en retssag mod staten, som de anklager for diskrimination

To nedslåede katolikker og en advokat sidder i et kontor midt i København og gennemgår en dom fra Vestre Landsret. De er den ene part i retssagen, og de har tabt. "Thi kendes for ret: Sagsøgte, Kirkeministeriet, frifindes", står der på dommens sidste side.

– Jeg er meget skuffet. Jeg vidste godt, at det ville blive en sag op ad bakke. Det er vanskeligt at få medhold i en sag mod staten, men de har ikke engang givet en god begrundelse for dommen, siger den ene katolik Jørn Arpe Munksgaard.

Den anden katolik er Niels Henrik Assing, og advokaten hedder Tyge Trier.

– Efter så meget arbejde er det en utrolig kort dom. Kun to siders konklusion i en så principiel sag, siger Tyge Trier.

– De tager slet ikke stilling til, at selvom man sender sin fødselsanmeldelse med posten, ender den alligevel i folkekirkens system. Der vil vi ikke være, siger Niels Henrik Assing.

I 2001 var de to katolikker med til at stifte foreningen Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark i protest mod, at danskere uden for folkekirken skal kontakte kirkekontoret for at anmelde børns fødsel. I protest mod, at alle over skatten betaler til folkekirkens præstelønninger. Og i protest mod, at begravelser er dyrere for mennesker, som ikke er medlemmer af folkekirken, når de dør – også selvom de har været medlemmer af folkekirken gennem en årrække.

I Kirkeministeriet er man tilfreds med at få ret.

– Jeg er glad for, at der ikke er hold i anklagerne om diskrimination, men jeg vil ikke hovere, fordi det er utrolig vigtigt, at andre trossamfund ikke føler sig diskrimineret i Danmark. Jeg har også meget svært ved at forstå, hvordan i alverden man kan blive krænket af den gode gamle folkekirke-institution. Måske er det, fordi katolikkerne anser kirken for hellig? Det gør vi lutheranere jo ikke. Vi mener ikke, at døde sten er hellige, men at kirken er bygget af levende sten – mennesker. For os er kirken ikke hellig, og det er civilregistreringen heller ikke. De har tabt sagen, fordi der ikke er et stort problem, siger kirkeminister Bertel Haarder (V).

I advokatkontoret kalder katolikkerne dommen for "utrolig" og "lemfældig". De 37 sider fra Vestre Landsret bliver bladret igennem.

– Dommen har indtil videre blåstemplet den særlige danske ordning, hvor folkekirken tager sig af civilregistreringen i Danmark. Blåstemplet, at alle er tvunget til at betale til folkekirkens forkyndelse, selvom præsterne i deres præsteløfte lover at bekæmpe andre religioner, og man godkender, at der kan være en forskelsbehandling, når folk skal begraves. Vi har godtgjort, at en katolik oplevede det som krænkende at komme på et kirkekontor for at anmelde sit barns fødsel, og jeg kan udmærket forstå ham. Der er ganske enkelt ingen saglig begrundelse for, at hele Danmark ikke gør som i Sønderjylland, hvor kommunerne tager sig af civilregistreringen, siger Tyge Trier.

De taler også om Kirkeministeriets nye postboks, hvortil man kan sende en fødselsanmeldelse og på den måde undgå overhovedet at kontakte et kirkekontor.

– Det er en narresut af værste skuffe, siger Jørn Arpe Munksgaard.

Bertel Haarder ved godt, at katolikkerne ikke er tilfredse med hans nye initiativ, som han kalder en ventil for de utilfredse.

– De bliver først glade, når de slipper for, at folkekirken har registreret dem. Det vil være muligt om nogle år. Så kan alle gå på internettet og anmelde fødsler, og både folkekirken og kommunerne har adgang til informationerne. Ingen kan have noget imod det, siger han.

De 37 sider fra Vestre Landsret bliver også læst på Københavns Universitet. Her sidder kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen og gennemgår dommen.

– Det er en klassisk solid dom, som bygger på dansk kirkeretslig tradition, som den blev formuleret indtil for 10 år siden, men den ser ikke fremad og forholder sig ikke til international religionsret, siger hun.

I advokatkontoret taler de tre om fordele og ulemper ved at anke dommen. Ude i horisonten er Menneskerettighedsdomstolen, hvor man har forhåbninger om, at tolerancen over for de særlige danske forhold vil være mindre end i Viborgs Vestre Landsret.

Efter et par timer er sagen afgjort.

– Vi i foreningen kan ikke leve med afgørelsen, og vi har besluttet at anke til Højesteret. Vi anker to punkter. At man skal på kirkekontoret for at registrere fødsler, og at alle betaler til folkekirkens forkyndelse over skatten. Forskellen i begravelsespris kan vi desværre ikke anke, for hende, der har klaget, føler sig for dårlig til at gennemføre endnu en retssag. Men hun føler sig stadig krænket, siger Jørn Arpe Munksgaard.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk