Prøv avisen

Danske kirkefolk nervøse for misbrug af FN-papir

- Foto: wikimediacommons

FN-resolution om hån mod religion lægger et moralsk ansvar på de lande, der knebent har stemt den igennem, mener tidligere missionærer

Når muslimske lande vedtager en resolution for at beskytte religion mod forhånelse, så har de også et særligt ansvar for selv at overholde den.

Det er meldingen fra flere tidligere danske missionærer i lande, hvor islam er den største religion eller en stor minoritet. Men optimismen er ikke stor, for erfaringen antyder, at en sådan resolution i stedet bruges til yderligere undertrykkelse af mindretalsreligioner.

Organisationen for den Islamiske konference (OIC) udgør 56 ud af de 80 lande, der har stemt for en FN-resolution til bekæmpelse af forhånelse af religion. Nærmere bestemt en beskyttelse mod diskrimination, hån, intimidering, had og tvang. Resolutionen er ikke bindende.

- Men når de muslimske lande stemmer for den resolution, så må de jo også forpligte sig til at leve op til den i forhold til blandt andet kristne og jødiske mindretal, siger Harald Nielsen, der har arbejdet med religionsdialog i en årrække.

Ikke desto mindre fremgår det år efter år af det amerikanske Udenrigsministeriums kortlægning af religionsfrihed, at for eksempel Saudi-Arabien og Pakistan hører til de steder, hvor friheden til at tro virkelig halter.

Tidligere missionær i Pakistan Lorens Hedelund frygter dog, at resolutionen bliver brugt omvendt.

- Den pakistanske blasfemilov, som i forvejen bruges helt vilkårligt mod mindretal, vil få endnu bedre levevilkår, siger han.

Leif Munksgaard, tidligere missionær i Libanon og Qatar, nærer samme tvivl til loven som Lorens Hedelund.

- Bortset fra Libanon, hvor der faktisk er en seriøs diskussion om dette emne, så vil den i andre muslimske lande kun blive brugt til at gøre det sværere for religiøse mindretal. Vi kan jo godt stikke dem i næsen, at de skal efterleve deres egne ord, men hvor kristne er et lille mindretal, vil de stadig, i for eksempel Saudi-Arabien, være de små hunde, der skal logre hele tiden. Og vi gør intet ved det!

Mogens Mogensen, tidligere missionær i Nigeria og ekstern lektor ved Aarhus Universitet, er lidt mere optimistisk. Han hæfter sig ved, at færre og færre lande bakker den type resolutioner op.

- Men der var da en del hykleri i de muslimske landes reaktion mod Muhammed-tegningerne, for de ting, der er skrevet, sagt og tegnet om jøder og kristne i Mellemøsten er jo langt grovere. Resolutionen kan sikkert bruges, hver gang emnet kommer op. Så kan man sige, at "et flertal i FN siger, at ...". Jeg tror dog ikke, at der er grund til at ringe med alarmklokkerne.

Islamkender og professor Jørgen Bæk Simonsen regner ikke med, at resolutionen får den store betydning. Den vil blot lægge sig i rækken af ikke-bindende FN-papirer.

- Jeg tror, at OIC først og fremmest skal dokumentere over for deres mere konservative bagland, at de forsvarer de muslimske landes interesser. For hvis ingen kommer med en definition af forhånelse, hvad skal man så bruge det til?

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk