Prøv avisen

Danske kristne henter inspiration hos kelterne

Gruppen Vindens Vej præsenterer på cd'en "Må din vej gå dig i møde" 15 af de 40 keltiske sange i bogen, som er udsendt sammen med pladen. Gruppen omfatter fem medlemmer, fra venstre: Malene Brask Olsen, Johan Holm Nielsen, Helene Holm Nielsen, Ruben Engelhardt og Torben Borbye Nielsen. -- Foto: Michael Dam.

Voksende interesse for keltisk spiritualitet i Danmark. Det første materiale foreligger nu på dansk

De gamle keltere, som i Irland udviklede deres egen udgave af kristentroen, inddrages i stigende grad som inspirationskilde for danske kristne.

Det er endnu i sin vorden, men nu foreligger det første materiale på dansk, og den keltiske kristentro synes at have alt det, der skal til for at slå an i en tid med interesse for spiritualitet, tilpasset individuelle behov og øget fokus på naturen og menneskets ansvar over for skaberværket.

Med sit natursyn passer den til tidens pilgrimskristne og endnu mere, fordi idéen om det troende menneske på vandring i verden og i sit eget liv også udgør et af grundtemaerne i den keltiske spiritualitet, hvor vandringen – ligesom i den moderne pilgrimsbevægelse – opfattes som en proces hen imod en større forståelse af Gud og sig selv.

Samtidig ligger der i den keltiske kristentro det for nutidsmennesker umiddelbart tiltalende, at den tager udgangspunkt i noget aldeles positivt med en understregning af, at Guds billede er lagt i hvert eneste menneske. Opgaven er derfor at velsigne dette gudsbillede frem i stedet for at fokusere på den arvesynd, som der gennem tiden har været gjort en del ud af i den lutherske kirke.

Den keltiske kristendom – eller iro-keltiske kirke – opstod i Irland i de første århundreder efter Kristi fødsel og bredte sig herfra til blandt andet Skotland, hvor øen Iona mange århundreder senere er blevet et af arnestederne for genoplivelse af keltisk kristendom og kultur.

Det er Torsten Borbye Nielsen, præst og musiker, og kulturso-ciolog Elizabeth Knox-Seith, der med bogen og cd?en "Må din vej gå dig i møde" nu går aktivt ind i arbejdet med at udbrede kendskabet til den keltiske spiritualitet i Danmark. Elizabeth Knox-Seith har oversat et udvalg af keltiske liturgier, som hun blandt andet har afprøvet på retræter og pilgrimsvandringer, og nu senest introducerer i Natkirken i Hellig-aandskirken i København. Bogen omfatter desuden 40 sange, alle med noder. De fleste af sangteksterne er gendigtet på dansk af Torsten Borbye Nielsen, der har brugt dem og liturgien som medarbejder i organisationen I Mesterens Lys.

Torsten Borbye Nielsen er præst i Københavns Frimenighed og har som konservatorieuddannet koncertguitarist indspillet flere cd?er. Deriblandt nu også cd'en til dette materiale, hvor han som del af gruppen Vindens Vej præsenterer 15 af de 40 sange.

At bog og cd følges ad, kan ses som en understregning af, at den keltiske spiritualitet udtrykker sig gennem poesi og musik.

Netop dette fremhæves af Elizabeth Knox-Seith som et af argumenterne for, at den keltiske kristendom spås en fremtid hos nutidsdanskere.

– Liturgien og sangene er båret af en utrolig poetisk kraft, der taler umiddelbart til følelserne og bevæger os. Netop denne side af troslivet tror jeg, at mange søgende har savnet i kirken, og mennesker, der ikke betragter sig selv som religiøse, bliver alligevel berørt af poesien i de keltiske tekster.

Det gælder hele den keltiske spiritualitet, at den er inkluderende og bygger broer til alle kulturer og religioner, da man mener, at Gud åbenbarer sig alle vegne, supplerer Torsten Borbye Nielsen. For det er en pointe i den keltiske spiritualitet, at Gud ikke er bundet til kirke, sogn eller menighed.

Fornyelsen, der tales om, går i første række på en fornyelse af det enkelte menneskes tro, og den keltiske tradition falder derved fint i hak med tidens individuelle tendenser, men Torsten Borbye Nielsen kalder det for en stor misforståelse at se den keltiske tradition i det lys.

– Tværtimod, de keltiske bønner og liturgier er ikke blot det enkelte individs, men bønner for og i fællesskabet. Og det er jo netop den store udfordring for vores tid at finde individuelle udtryk for troen og samtidig bevare det fælles rum.

Centralt i den keltiske teologi står tanken om, at kun en tynd væg eller et tyndt forhæng skiller den fysiske og den åndelige verden. Denne grundlæggende opfattelse af Guds nærhed og tanken om, at det guddommelige er i stadig og tæt kontakt med hele skabningen, gør det naturligt for den keltisk-orienterede kristne, at han eller hun har sin kristendom med i alle gøremål i dagligdagen.

– Den keltiske kristendom opstod jo i den irske bondetradition, og der er bønner, som blev bedt, når køerne skulle malkes, når bonden skulle pløje sin mark, bad han en bøn og så videre. Helt ned i dagligdagens detaljer var Gud med. Her er kristentroen ikke forbeholdt søn- og helligdage, forklarer Elizabeth Knox-Seith.

Denne tætte forbindelse mellem Gud og verden udmønter sig hos den troende samtidig i en nænsomhed over for naturen og det skaberværk, mennesket har fået betroet. Torsten Borbye Nielsen:

– Der er ikke tale om naturromantik, men derimod om en kristentro med en kraftig jordforbindelse. Gennem inkarnationen sagde Gud ja til alle aspekter i livet, i krop, sjæl og ånd, og den keltiske tradition har netop stærkt fokus på Kristus og den treenige Gud.

Jordforbindelsen betyder også, at der lægges vægt på menneskets sociale ansvar. Iona Com- munity, et af de fællesskaber, som i dag bærer traditionen videre, har således gennem årene arbejdet blandt de fattige i Glasgow.

– Enhver form for kristen meditation og bøn må altid kalde til handling, understreger Torsten Borbye Nielsen.

Kalde til handling ind i en verden, hvor mennesket hele tiden er på vej og i opbrud, som det opfattes i den keltiske tradition, der også på dette punkt lyder helt moderne. Men 0pbruddet og rejsen har altid været del af det keltiske. Et grundlæggende element, som går helt tilbage til dengang de keltiske munke drog ud, til fods eller i båd – og lod Gud bestemme kursen – og grundlagde klostre rundt om i Europa og derved fik stor betydning for kristendommens udvikling.

Først og sidst er der velsignelsen. Elizabeth Knox-Seith:

– I vores kirkelige tradition har vi haft meget fokus på det syndige menneske, hvorimod man i den keltiske spiritualitet ser gudsbilledet som det dybeste og sandeste i ethvert menneske.

– Selvom vi har misrøgtet verden, fastholder velsignelsen, at vi er skabt i Guds billede, og gennem velsignelsen er vi med til at kalde det egentlige og dybeste frem, der er at sige om mennesket.

Torsten Borbye Nielsen (red.): Må din vej gå dig i møde. Sange, liturgier og bønner fra den keltiske tradition. 148 sider. 168 kroner. Cd 150 kroner. Udgivet af Kirkefondet og I Mesterens Lys.

steens@kristeligt-dagblad.dk