Gråhårede mænd med briller hilste imødekommende på kvinder med tørklæder, da der i fredags og i lørdags var oplæg og debat om religiøse bygninger og religionskritik i det offentlige rum, først i Trinitatis Kirkes sognehus og så i Institut Sankt Joseph i København. En lang række muslimske og kristne ledere mødtes for at skabe relationer de to grupper imellem og tale om udfordringerne i et samfund, hvor flere religioner skal kunne trives side om side.
Det var femte gang, Kristent Muslimsk Samtaleforum holdt en konference for kristne og muslimske ledere. Kåre Schelde Christensen, som er en del af foreningens styringsgruppe samt generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde, bød velkommen "i håbet om endnu en gang at skabe en frugtbar dialog og stof til eftertanke". Mens det egentlige "topmøde" holdtes i lørdags, var fredagen en "studiedag".
"Med studiedagen håber vi at få taget hul på en debat, som går bagom debatten for og imod nybyggeri af kirker og moskéer, men ind i substansen og processen omkring opførelsen, de eksterne og interne interessenter, der måtte være, når bygningerne skal opføres, og hvad der rent faktisk skal foregå indenfor. Måske vil det også vise sig, at kristne og muslimer står over for nogle af de samme problemstillinger," sagde han.
Første oplægsholder var formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, og hun havde valgt at brede sit oplæg ud til ikke blot at omhandle religiøse bygninger i det offentlige rum, men religion i det offentlige rum i det hele taget.
"Jeg vil gøre gældende, at religionen ikke kun skal have plads til offentlig gudstjeneste, men at der også skal være plads til religiøse begreber og symboler i det offentlige rum. Det vil sige retten til religionsudøvelse defineres bredere end ret til at holde søndagsgudstjeneste eller fredagsbøn. Med talen om total adskillelse er man ikke indstillet på at give denne plads. Man vil være fri for religion i offentligheden," sagde hun.
En af de deltagere, der ikke kom som repræsentant for noget bestemt, jurist og forfatter Safia Aude, benyttede også tiden til at networke med kristne og muslimer. Hun var godt tilfreds med Inge Lise Pedersens tale, for, som hun forklarede, ville hun hellere debattere religion i offentligheden end de religiøse bygninger i sig selv.
"Debatten om dem er bare et eksternt tegn på, at der er noget galt. Når der er blevet plads til at være religiøs i det offentlige rum, vil det med bygningerne falde på plads af sig selv," sagde hun.
For den katolske biskop, Czeslaw Kozon var både aftenens debat om religiøse bygninger i det offentlige rum og hele konferencens emne af stor vigtighed.
"Konferencen er en mulighed for at lære hinanden at kende og være i dialog, for der opstår nemt fordomme blandt religiøse mennesker, hvis man aldrig mødes," sagde han og fortsatte:
"Både i offentligheden og religionerne imellem skal vi behandle hinanden ordentligt. Men det betyder ikke, at vi ikke må være kritiske over for hinanden i form af en god og sund debat."
Mogens S. Mogensen, der er konsulent inden for det interkulturelle og interreligiøse felt, så de religiøse bygninger som symbol på hele samfundets måde at forhold sig til religion på.
"Når vi har religionsfrihed, skulle man måske tro, at vi har frihed til at bygge bygninger, hvor vi mødes for at dyrke vores religion. Men så enkelt er det ikke, og det er ikke kun et spørgsmål om lovgivning, det udgør kun toppen af isbjerget. Hvilken plads, vi tildeler religion og religiøse bygninger i den enkelte religion, har at gøre med vores følelser, værdier og traditioner. Religiøse bygninger er symboler, der markerer religionens plads i samfundet," sagde han.
De efterfølgende oplæg om moskébyggeri på Amager ved læge og formand for Muslimernes Fællesråd Asmat Mojaddedi, om kirkebyggeri i Sydhavnen ved provst Sten Wenzel-Petersen og om moskébyggeriet på Vibevej i Københavns Nordvestkvarter ved talsmand Majid Sairafianpour, viste, at det var et fælles mål for de tre projekter at være præget af gennemsigtighed og åbenhed over for det omgivende samfund. Under den efterfølgende debat blev stemningen mere løssluppen, og der blev flere gange med et smil på læben snakket om, hvorvidt man ikke bare kunne finde en grund, hvor både kirke og moské kunne opføres side om side. Kommentarer som "hvis vi får en moské, kan vi jo heller ikke gemme bomber i kældrene" og "den kirke, vi gerne vil bygge, skal ikke være noget småluset noget, der ligner en gammel cigar," føg gennem lokalet og resulterede i latterbrøl fra alle de deltagende.
Henimod slutningen af aftenen, rejste en mand sig og præsenterede sig som fotograf. Han opfordrede deltagerne til at komme og se en udstilling med billeder af moské- og kirkebyggerier, som han håbede på at kunne lave udendørs, for som han sagde:
"Det er vigtigt, at vi ikke bliver døde poeters klub, der sidder herinde og taler. Her er vi enige om alt, men vi skal også ud på gaden og debattere videre."
mennesker side 10
