”Præster skal selvfølgelig forkynde evangeliet inde i kirken. Men de skal altså også leve det udenfor. Og de må derfor meget gerne være mere tydelige i den danske debat. Der er ganske enkelt for få modige præster. De skulle efter min mening være lige så modige som paven, der for eksempel flyver til Lesbos og tager nogle af flygtningebørnene med sig tilbage.”
Sådan sagde tidligere kirkeminister Marianne Jelved (R), der torsdag aften var en af fem paneldeltagere i et debatmøde om folkekirken arrangeret af Folkekirkens Hus i Aalborg.
Mødet var en optakt til menighedsrådsvalget og et forsøg på at skabe diskussion og interesse for det som, ordstyrer og domprovst Niels Christian Kobbelgaard kaldte ”den største folkelige bevægelse i Danmark” med knap 4,4 millioner medlemmer.
Og blandt paneldeltagerne var der flere, der gav Marianne Jelved ret.
”Jeg savner, at folkekirken er mere fyldig i det offentlige rum. For hver gang den lader høre fra sig, så føler jeg mig klogere. Kirken er god til at give os et åndeligt input og belyse livets mangfoldighed, så vi indser, at alt ikke kan gøres op i en cost-benefit-analyse,” lød det fra Jakob Axel Nielsen, der er tidligere sundhedsminister (K) og direktør i ejendoms- og udviklingsselskabet Calum.
Omkring 60 mennesker var dukket op til debatten, hvor de blandt andet også kunne høre de fem paneldeltagere være ret enige om, at det samtidig er folkekirkens styrke, at den er så rummelig.
”I dag er der så meget ekstremisme forbundet med religion mange steder, men vores styrke her i landet er, at vi kan have dialogen. At vi kan være uenige inden for folkekirken, uden at den af den grund bliver delt op,” sagde Inge Kjær Andersen, der er medlem af bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd.
Hun var dog mere skeptisk over for idéen med at gå mere ind i den offentlige debat.
”Jeg ved fra mit eget menighedsråd, at det vil ligge os meget fjernt at melde noget ud. Vi forholder os til det nære og de opgaver, vi har lokalt,” sagde hun.
Og hendes udmelding fik da også en af de fremmødte i salen til at tage ordet.
”Jeg er meget enig i jeres syn på, at folkekirkens rummelighed er dens styrke. Men jeg kan også se problemerne ved at skulle være mere offensiv i debatten. For folkekirken er jo netop kendetegnet ved sin bredde, så hvad står den egentlig for? Det er jo diffust – og udogmatisk,” sagde han.
Blandt tilhørerne var også studenterpræst i Aalborg Hanne Dahl, som efterlyste helt konkrete bud fra paneldeltagerne.
”I siger i virkeligheden alle det samme: Det er godt med rummeligheden og skidt med den manglende synlighed. Men hvad gør vi for at få folk til at stille op til menighedsrådene?”, spurgte hun.
”I får folk til både at stille op og stemme, når mennesker oplever kirken som nærværende. I skal komme ud med jeres budskaber og afmystificere det, der foregår i kirken,” lød svaret fra Jakob Axel Nielsen, der også beskrev sig selv som en ”fremmed fugl” i selskabet, fordi han ikke er troende.
”Og det er jeg ked af, at jeg ikke er. For jeg synes, kirken kan give mig et rum, hvor jeg kommer til at tænke over, om jeg lever mit liv rigtigt. Man kan sige, at fladpandetheden fjernes i kirken,” sagde han.
På en af stolene i salen sad også Dorthe Møller og tog flittige notater på sin blok. Hun var meget glad for, at netop en person som Jakob Axel Nielsen var i panelet, for hun kunne genkende sig selv i meget af det, han sagde.
”Jeg har netop sagt ja til at sidde i et menighedsråd. For første gang. Jeg er ikke troende, men vil faktisk gerne være det, for jeg elsker at være i kirken og nyder det fællesskab, jeg er en del af. Og jeg savner lidt den tro, jeg havde som barn, og den tryghed, det gav. Men jeg forstår ikke altid, hvad præsterne siger. Deres sprog er ofte meget fremmed for mig, og jeg glæder mig til at komme et skridt længere ind i det gennem mit arbejde i menighedsrådet,” forklarede Dorthe Møller, der i øvrigt har løst sognebånd til den lille kirke i Hulsig ved Skagen, hvor hun fremover skal sidde i menighedsrådet.
Hun var netop også taget med til mødet i Aalborg for at blive lidt klogere på den virkelighed, der nu bliver hendes.
”Og jeg glæder mig til at blive involveret. Folkekirken er helt klart noget, vi skal værne om og bevare.”8J