Deres opfattelse af, hvad der er grundlæggende kristne værdier, og ønsket om en styrkelse af velfærdsstaten. Det er ifølge eksperter grunden til, at et markant flertal af de adspurgte præster i en rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad støtter rød blok frem for blå blok.
Kristeligt Dagblad har i en rundspørge til folkekirkens præster spurgt, hvilket parti de agter at stemme på ved folketingsvalget. Blandt de præster, der har svaret på rundspørgen, vil 46 procent sætte deres kryds hos et parti i rød blok. 22 procent støtter en borgerlig regering, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig.
Kristeligt Dagblad har tidligere lavet meningsmålinger blandt landets præster. I 2011 havde præsterne Radikale Venstre som deres foretrukne parti, mens det i 2007 var Socialistisk Folkeparti, der løb med den største tilslutning blandt de adspurgte præster.
Præsternes favorit i år er Socialdemokraterne, der får opbakning fra 21 procent, mens SF følger efter med 9 procent. Venstre ligger på 7 procent, og det samme gør Radikale Venstre. Alle tallene skal ses på baggrund af, at næsten en tredjedel af præsterne som nævnt ikke har besluttet sig.
Den store tilslutning til en regering anført af Socialdemokraterne kan ifølge Anders Berg-Sørensen, lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, skyldes flere ting. Han forsker i forholdet mellem politik og religion og peger blandt andet på grundlæggende kristne værdier som en forklaring på de venstre-orienteredes popularitet blandt præsterne.
”Præsterne støtter partier, der ønsker en økonomisk og social omfordeling af samfundet. Det er præster, der har en kristen etisk holdning, som også er en social etisk holdning. De vil have en politik, der forsøger at modkæmpe ulighed og tager vare på de svage og udsatte. Det er klare værdispørgsmål, som betyder noget for disse præster, og her handler det også om integrations- og asylpolitikken,” siger han.
Spørger man Jørgen Elklit, professor og valgforsker ved Aarhus Universitet, er det overraskende, at præsterne stemmer så meget anderledes end den gennemsnitlige dansker. Han hæfter sig blandt andet ved, at Dansk Folkeparti kun får opbakning fra 4 procent af præsterne, og at Venstre må nøjes med støtte fra 7 procent af præsterne i undersøgelsen.
”Det er udtryk for, at der er nogle værdier, som eksempelvis en styrkelse af velfærdsstaten, der betyder meget for denne gruppe. Det kunne være i kraft af, at mange præster har kontakt til de svagere grupper i samfundet. Men når man hører de præster, der har været skarpe i den poltiske debat, er det ofte nogle, man har forbundet med blå blok. Derfor er det overraskende, at blå blok halter så langt bagefter,” siger Jørgen Elklit.
Præsternes stemmemønster i denne rundspørge er i tråd med tidligere undersøgelser, hvor de fleste også har stemt på rød blok, fortæller lektor Marie Vejrup Nielsen, Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
”Det er egentlig ikke mærkeligt med deres humanistiske og akademiske profil. Det overraskende er, at Socialdemokraterne er så stærkt repræsenteret, og i den grad skiller sig ud fra de andre partier på den fløj. Der er dem, der har svaret Social-demokraterne, og så er der alle de andre partier,” siger hun og uddyber:
”Partiet har en meget synlig kirkeordfører i Karen J. Klint, og så har det været en regering, der har ført en markant og synlig kirkepolitik med indførelsen af ritualet for vielse af homoseksuelle og senest debatten om en ny styring for folkekirken. Det kan selvfølgelig skubbe folk i begge retninger, men det lader til, at præsterne synes om en regering, der har prioriteret kirkepolitikken på denne måde.”