Mundvigene på den gule smiley vender stadig nedad, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø i mange sognekirker. Selvom menighedsråd laver personalepolitik, stresspolitik og forebygger mobning som aldrig før, er problemet presserende nok til at fylde en stor del af dagsordenen, når præster fra hele landet i dag mødes til det årlige fagforeningsmøde i Kolding. Præsteforeningens årsberetning 2010 forud for årets møde taler sit eget sprog:
"Når Præsteforeningen fokuserer skarpt på arbejdsmiljøet, er det, fordi vi langtfra er i mål. Præsteforeningen hører alt for ofte fra præster, der oplever stress og konflikter i det daglige arbejde, som samlet set er hæmmende for arbejdsglæde og truende for præstens helbred."
Og noget er der om snakken. Alene i 2009 førte en foruroligende række af kirkekonflikter til præstefyringer og sogneflugt: I januar sidste år blev en sognepræst fra Nordjylland afskediget, efter at samarbejdet med organisten og kirkesangeren var gået i hårdknude. I maj valgte et samlet menighedsråd i Odense at gå af efter "samarbejdsvanskeligheder" med præsten, som har været ansat i kirken i godt 25 år. Og i Egernsund i Sønderjylland forlod en præst sit embede efter blot et halvt år, fordi menighedsrådet efter sigende pressede præsten i en missionsk retning – og stemningen mellem sognets stridende parter blev beskrevet som hadefuld.
Det er ikke, fordi folkekirken har sat kikkerten for det blinde øje. I 2002 fik kirken sin første undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som konkluderede, at der var konflikter i hvert fjerde sogn, og at mange præster følte sig stressede. Siden har omkring hvert fjerde menighedsråd gjort en konkret indsats for at forbedre trivslen; service-hjemmesiden Kirketrivsel.dk er blevet lanceret; folkekirken har nedsat et arbejdsmiljøråd og Kirkeministeriet er positivt stemt over for en ny undersøgelse af kirkens psykiske arbejdsmiljø. I Roskilde er 35 præster indgået i et toårigt projekt med teamsamarbejde, og i Viborg Stift har fire provstier eksperimenteret med femdages arbejdsuger for at aflaste præsterne.
Landets præster vil i dag diskutere virkningen af de forskellige initiativer og i samme omgang komme ind på præsternes boligpligt. Tjenesteboligen er nemlig ofte en del af problemet omkring det belastede arbejdsmiljø.
"Der kan være uoverensstemmelser mellem præst og menighedsråd om, hvordan embedsboligen skal vedligeholdes, og hvornår boligen kan benyttes til tjenstlige handlinger. Det kan være belastende for mange præster, at præsteboligen gør det svært at adskille privatlivet fra tjenesten," fortæller Præsteforeningens næstformand, Peter Hedegaard.
Roden til konflikter ligger nærmest i selve folkekirkens opbygning. Mens præsten er ansat af Kirkeministeriet, er organister og gravere ansat af menighedsrådet, som er demokratisk valgt og derfor ikke kan fyres. Det faktum, at de ansatte har forskellige chefer og arbejder på forskellige vilkår, giver grobund for problemer. Derfor kan man ikke forvente en konfliktfri kirke, men kirkens ansatte og menighedsråd kan blive meget bedre til at håndtere konflikter, siger Peter Hedegaard.
"Selvfølgelig kan vi ikke undgå kriser. Hvis der er to præster, syv menighedsrådsmedlemmer, en graver, en kirketjener og en organist, er det meget svært at drible uden om hinanden i dagligdagen. Og der skal meget lidt til, før der opstår gnidninger, og en situation spidses til. Men en konflikt i kirken er en konflikt for meget. Det har ufattelige menneskelige omkostninger med kriser i folkekirken. Vi skal jo have overskud til at hjælpe folk i den dybeste nød, og det kan man ikke, hvis folk hader hinanden på kryds og tværs. Og har sognekirkens ansatte først fået et dårligt ry, er det ødelæggende for hele kirken, siger han.