Danske religioner skal anerkendes af nye fagfolk

Alle medlemmer af udvalg, der anerkender nye trossamfund, har anmodet minister om tilladelse til at træde tilbage, fordi et ligestillingskrav ikke blev lovfæstet i lov om trossamfund uden for folkekirken. Det er udtryk for, at man ønsker at behandle religion og frimærkeklubber på samme måde, siger teologilektor

Det kommer nye ansigter i det udvalg, som skal behandle ansøgninger fra trossamfund, der ønsker anerkendelse. De fire medlemmer af det eksisterende rådgivende udvalg vedrørende trossamfund har nemlig anmodet kirkeministeren om tilladelse til at træde tilbage. Udtrædelsen kommer, efter Folketinget i denne uge vedtog en ny stor lov om trossamfund uden for folkekirken, som ifølge Grundloven fra 1849 kræver regulering ved lov.

Beslutningen er truffet, fordi et krav til trossamfund om ”demokratisk organisering” er blevet sløjfet i den nye lov. Det oplyses i en udtalelse til Kristeligt Dagblad af formand for udvalget siden 1998, professor i religionsvidenskab Armin Geertz. Siden 2013 har hans udvalg haft den praksis, at trossamfund, der ønskede at blive godkendt, skulle leve op til visse krav om blandt andet ligestilling. For eksempel skulle kvinder og mænd have lige ret til at besidde poster i bestyrelser og menighedsråd. Dette krav var også med i det oprindelige lovforslag, men blev droppet, da man blev klar over, at det formentlig ville gå ud over blandt andet den katolske kirke.

Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet, har fulgt sagen. Han mener, at ligestillingskravet er udtryk for, at flere i udvalgsarbejdet vedrørende den nye trossamfundslov har fundet, at ligestilling vejer tungere end religionsfrihed.

”Det handler nok om, at flere i det udvalg, der har formuleret lovforslaget (ikke det rådgivende udvalg, red.), repræsenterer det meget udbredte synspunkt, at religion og frimærkesamlerklubber skal behandles på samme måde. Derfor tænker de, at man kan trække alle mulige holdninger og normer ned over disse trossamfund, herunder ligestilling i deres organisationsform,” siger han.

Hans Raun Iversen mener desuden, at det er naivt at forestille sig, at Folketinget ville vedtage en lov, der fjerner anerkendelsen af den katolske kirke som trossamfund i Danmark. Det ville simpelthen være ødelæggende for det politiske diplomati.

”Den katolske kirke har stor anerkendelse og høj status i verden. En ansvarlig regering ville aldrig lukke den katolske kirke ud i kulden, fordi den ville vide, at den på et tidspunkt skulle ned og forsvare dette over for italienske kollegaer i EU,” siger han.

Professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen mener, at ligestillingskravet blev afgørende for det afgående udvalg, fordi ligestilling er blevet en vigtig værdi i alle samfundets institutioner. Derfor har der været et ønske om, at det også skulle gælde for trossamfund.

”Det bunder formentlig i udvalgsmedlemmernes personlige vægtlægning af ligestillingskravet som en helt afgørende værdi i samfundet som helhed. De så det som noget, trossamfundene i videst muligt omfang skulle underlægges ligesom andre institutioner,” siger han.

Kravet om ligestilling har indtil nu været rettet mod trossamfundenes ”ydre” ledelse. Man har aldrig ønsket at tvinge nogen til for eksempel at ansætte kvindelige præster eller imamer, hvis dette var i uoverensstemmelse med trossamfundets teologiske ståsted.

Således har kravet om ligestilling kun været tiltænkt bestyrelser og menighedsråd, men den sondring mellem ”ydre” og ”indre” er ikke naturlig for alle trossamfund, mener Kurt E. Larsen.

”Det er en meget idealistisk, dansk og folkekirkelig tankegang, at man kan adskille den åndelige og den verdslige ledelse. I folkekirken tænker man, at Kirkeministeriet styrer de ydre anliggender og præsterne de indre. Sådan tænker andre trossamfund bare ikke. For den katolske kirke vil ydre forhold også have betydning for de indre,” siger han.

Professor MSO i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg var med i det udvalg, der formulerede lovforslaget, som blev vedtaget torsdag. Han var en del af det mindretal, der ikke ønskede at stille krav om ligestilling til trossamfund.

”Vi var enige på mange områder, men ikke lige her. Jeg er jo også tilhænger af ligestilling, men valgte at sætte hensynet til en dansk frihedstradition højere, fordi den vil kunne få en række trossamfund, der i dag er udelukket, til at søge om anerkendelse. Jeg kan sagtens forstå det rådgivende udvalgs holdning, og jeg synes, at det taler til deres ære, at de først melder ud nu her, at de trækker sig. De har ikke forsøgt at påvirke den politiske proces,” siger han.

Afgående udvalgsmedlemmer, lektor i religonsvidenskab Marie Vejrup Nielsen og juraprofessor Jens Elo Rytter ønsker ikke at udtale sig, før Kirkeministeriet har besvaret udvalgets anmodning om at træde tilbage.