Prøv avisen

Danske teologer satte aftryk på Første Verdenskrig

Den danske forfatter, lyriker, katolik og teolog Johannes Jørgensen ses her ved sit skrivebord i hjemmet i Svendborg. Johannes Jørgensen er mindre kendt for sin krigslitteratur, men værker "Klokke Roland" fik ifølge kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen sat sit aftryk på udviklingen af Første Verdenskrig. Foto: A E Andersen/ Denmark

Udgivelsen af to danske bøger i USA i 1917 fik stor betydning for krigens videre forløb, fortæller kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen i et foredrag under Teologiens Døgn i Aarhus

Det er formentligt de færreste, der ved det. Men de danske digtere J.P. Bang og Johannes Jørgensen var i høj grad medvirkende til, at den amerikanske opinion vendte sig mod Tyskland under Første Verdenskrig. Det påpeger Carsten Bach-Nielsen, kirkehistoriker fra Aarhus Universitet. Under overskriften 1914 danske teologers og forfatteres reaktioner på Første Verdenskrig inviterer teologilektoren på lørdag til foredrag i Aarhus som en del af arrangementet Teologiens Døgn.

De fleste kender nokJohannes Jørgensen som naturlyriker, for man har ikke talt så meget om hans krigslitteratur. Men efter at være konverteret til katolicismen skrev han bogen Klokke Roland, hvori han betegner Første Verdenskrig som en kamp mellem den tyske protestantisme på den ene side og den franske katolicisme på den anden. Det var dermed de katolske værdier over for tysk rationalitet, og hans bog blev en verdenssucces. Også en anden dansk digter fik international succes, nemlig teologen og grundtvigianeren J.P. Bang med bogen Hurra og Halleluja om tysk nationalisme og dens fremfærd i Danmark, siger Carsten Bach-Nielsen.

Da Danmark forholdt sig neutralt under krigen, anså de krigsførende nationer dansk litteratur for noget, der måtte være troværdig, fortæller Carsten Bach-Nielsen. Men i virkeligheden var der med Bangs og Jørgensens bøger tale om partsindlæg.

LÆS OGSÅ: Teologi er mere end en videnskab

Da bøgerne i 1917 udkom på det amerikanske marked, fik de afgørende betydning for, at opinionen i USA entydigt vendte sig mod Tyskland og dermed også for verdenskrigens videre forløb. Det er nok lidt overset herhjemme, påpeger Carsten Bach-Nielsen.

Også efter krigen fik danske teologer stor betydning, ikke mindst i fredsarbejdet.

Efter krigen blev den højtråbende retorik gemt væk, og i stedet blev der fokuseret på det mellemkirkelige arbejde. Her var biskop i Haderslev Ove Waldemar Ammundsen fremtrædende. På det her tidspunkt var langt de fleste mennesker jo medlemmer af en kirke, så det var her, folket var, og her man måtte arbejde for fredelig sameksistens, mente han. Det var et teologisk begrundet fredsarbejde, og såvel kirker som kirkelige organisationer sørgede for at få god kontakt til de protestantiske kirker i alle de nye østlande, der opstod efter krigens afslutning. Samtidig blev Sønderjylland et mønstereksempel på forsoning og fredelig sameksistens, hvilket biskop Ammundsen har en stor del af æren for , fortæller han.

Carsten Bach-Nielsen holder foredrag lørdag på Katedralskolen i Aarhus.