Danskere bruger genbrugsbutikker som skraldespande

Flere tusinde ton affald havner hvert år i de kirkelige genbrugsbutikkers containere, og det koster dyrt at komme af med det

Flere tusinde ton affald havner hvert år i de kirkelige genbrugsbutikkers containere, og det koster dyrt at komme af med det.
Flere tusinde ton affald havner hvert år i de kirkelige genbrugsbutikkers containere, og det koster dyrt at komme af med det. Foto: Ernst van Norde.

Rådden mad, ødelagt køkkengrej og hullede underbukser.

Det er et syn, som ofte møder medarbejderne i Indre Missions genbrugsbutikker, når de sorterer poser med genbrug doneret af danskere.

LÆS OGSÅ: Fra gavmilde hænder til fortærende flammer

Folk kommer nogle sjove ting i vores genbrugscontainere. Vi får tøj og ting ind, som man lige så godt kunne have smidt i skraldespanden. Det kan være gamle madvarer, ubrugelige møbler og hullet undertøj, siger genbrugsleder for de 34 butikker Eigil Bjerg Mikkelsen.

Indre Missions frivillige er langtfra ene om at finde ildelugtende affald og ubrugeligt tøj, når de sorterer sække til genbrug. Kristeligt Dagblad har talt med fem kirkelige organisationer, som driver genbrugsbutikker, og som alle genkender problemet.

Som omtalt i går sender Kirkens Korshær årligt 450 ton tøj til forbrændingen. En del af tøjet er velholdt, men langt størstedelen er lige til at smide ud.

Forstå os ret: Vi er meget taknemmelige for de mange salgbare ting, vi får indleveret. Men vi mistænker, at vi nogle gange bliver benyttet i stedet for genbrugspladser til bortskaffelse af decideret affald, siger udviklingschef i Kirkens Korshær Jesper Rønn-Simonsen.

Det kan enten være private, hvor vi ligger nærmere end genbrugspladsen, og man derfor bare kan stille nogle poser uden for døren uden for åbningstiderne, eller helt små virksomheder, hvor man kan spare erhvervsgebyret på genbrugspladsen. Dermed får vi unødige omkostninger og ulejlighed med bortskaffelse af andres affald, siger han.

I Frelsens Hær modtager man årligt omkring 2000 ton tøj af så ringe kvalitet, at det hverken kan sælges eller eksporteres til fattige lande. Det fortæller informationschef Lars Lydholm. Han kan ikke sætte pris på udgifterne, men det er en dyr affære at brænde så meget affald af.

Vores udfordring er, at nogle kommuner ikke lader os slippe for at betale affaldsafgift. Det koster os i mange tilfælde mange penge at komme af med tøj, som er fuldt af huller og af så dårlig kvalitet, at det er et affaldsprodukt. Folk skal tænke på, at hvis tøjet er så hullet, at de ikke vil gå med det, vil deres nabo nok heller ikke købe det i en genbrugsbutik. Det skal være brugbart, siger han.

Men genbrugsbutikkerne bør snarere glæde sig end beklage sig over, at danskere er blevet mere bevidste om ikke at smide tøj ud. Det mener direktør i kommunikationsbureauet Drømmefabrikken Helle Lundsgaard, som arbejder med livsstil og forbrugeradfærd.

Flere og flere afleverer deres tøj til genbrug, fordi det er god stil. Før i tiden smed folk deres tøj i skraldespanden. Man smider ikke længere tøj ud, men vil hellere lade genbrugsbutikken sortere end lade tøjet gå til spilde, siger hun.

I Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker kender man ikke til problemet, fortæller genbrugsleder Rikke Hovgaard Lorentzen. Her skal folk som et krav aflevere tøjet i butikkerne ikke udenfor eller i en container.

Og så skal der meget til for, at man afleverer noget, man ikke kan stå ved. Har man en container, har mange ingen skrupler så ryger alt med, siger hun.