Prøv avisen
Tro i Vesteuropa

Danskere: Religion er det, som alle de andre har

Danskerne opfatter ikke altid deres egen form for kristendom som religion. Det afspejler sig i ny stor undersøgelse. Her ses et udsnit af danskere på Købmagergade i København. – Foto: Leif Tuxen

Næsten hver anden dansker har et negativt syn på religion, viser ny stor undersøgelse om tro i Europa. Men befolkningerne forstår stadig sig selv som overvejende kristne i både Danmark og resten af de vesteuropæiske lande

Luk øjnene og tænk på ordet religion. Hvilket billede kommer frem på nethinden?

Er det billeder af gudstjenesten søndag morgen, en person i præstekjole eller Jesus på korset? Eller er det snarere billeder af muslimer, der i samlet flok beder fredagsbøn, ortodokse jøder med lange krøller eller paven, der beder en bøn for de fremmødte på Peterspladsen?

En ny stor undersøgelse af vesteuropæernes forhold til religion foretaget af det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center viser, at 47 procent af de adspurgte danskere har en overvejende negativ opfattelse af religion. En lige så stor del af danskerne mener, at religion gør mere skade end gavn i samfundet. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan næsten halvdelen af danskerne være imod noget, som mange gennem deres folkekirkemedlemskab selv er en del af?

Religion er ikke et let definerbart begreb, især ikke i et så sekulært samfund som Danmark. Mange danskere vil nemlig ikke sætte et lighedstegn mellem deres egen tro og andre former for religion. Religion bliver dermed defineret ved, at det er det, som de andre har. Det forklarer Niels Henrik Gregersen, professor i systematisk teologi på Københavns Universitet. Han fortsætter:

”Danskerne kan godt opfatte sig selv som troende og definere sig selv som kristne, uden at det er ensbetydende med, at de opfatter sig selv som tilhørende en religion.”

Niels Henrik Gregersen mener, at danskerne siger fra over for religionen, fordi de forbinder det med noget fremmed og uforståeligt. Derfor synes han også, at tallene siger mere om danskernes forhold til begrebet religion end om deres faktiske forhold til religionen. Samtidig bliver religion i samfundsdebatten ofte sidestillet med ekstremisme, vold og terrorisme begået i Guds navn.

”Vor tids terrorisme er religiøst inspireret. Tidligere har vi haft nazismen og kommunismen, nu har vi islamismen. Det er det, som danskerne reagerer imod,” siger Niels Henrik Gregersen.

Siden terrorister i islams navn fløj passagerfly ind i World Trade Center den 11. september 2001, har der været stort fokus på islam som en destruktiv religion.

Men det danske fokus på islam som religion handler også om, hvordan muslimske indvandrere påvirker det danske samfund. Det forklarer religionssociolog på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

”Igennem de sidste 20 år har vi haft flere og flere historier om, hvad det betyder for det danske samfund, at vi får flere muslimer til landet. Det er en religion, der er relativt ny for danskerne, og derfor bliver den opfattet som anderledes, som noget nyt og fremmed i samfundet,” siger Brian Arly Jacobsen.

Også den danske folkekirke får nogle gange en hård medfart i medierne. For eksempel når der diskuteres vielse af homoseksuelle og kirkeskat. Det har betydning for, hvordan danskerne generelt set ser på religion, mener Brian Arly Jacobsen.

Forfatter og ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal har svært ved at se, hvordan man kan forholde sig til alle religioner over en kam. Men hun hæfter sig ved, at danskerne har vænnet sig til at tænke kritisk om religion, også deres egen. Og dette kan være en forklaring på den udbredte religionsskepsis her til lands.

”I en vestlig sammenhæng er det normalt at tænke kritisk om vores traditioner. Når man så møder andre måder at tro på Gud på, for eksempel inden for islam, hvor der ikke er den samme tradition for selvopgør, så bliver man skeptisk,” siger Iben Krogsdal.

Hun mener ikke nødvendigvis, at det er negativt, at danskere tænker kritisk om egen tradition og religion. For når man åbent, skeptisk og passioneret stiller spørgsmålstegn ved sin tro, udvikler den sig af det.

”Der er noget i kristendommen, som står til alle tider, men som skal formuleres på nye måder, og så er der også nogle forestillinger, som vi ikke længere kan abonnere på. En del af den folkekirkekristne tradition er, at man løbende tager opgør med traditionen. Det kan man sagtens gøre, og det er et sundhedstegn,” siger hun.