Prøv avisen

Danskere støtter kristen jul i skolen

Når kristne juletraditioner og ritualer har så høj en stjerne i Danmark, skyldes det en dansk norm, som både er religiøs og sekulær, mener religionshistoriker Tim Jensen, Syddansk Universitet. Arkivfoto. Elever fra Christianshavn Skole holder juleafslutning i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Foto: niels ahlmann olesen

Stort flertal ser positivt på salmesang, julegudstjenester og krybbespil i skoletiden. Religionshistoriker er kritisk over for juleaktiviteter

Salmesang, gudstjeneste og teater om Jesu fødsel hører til i skoletiden.

I hvert fald når der står december i kalenderen. Det mener et stort flertal af befolkningen ifølge en ny undersøgelse blandt 1007 danskere.

Med faldende dåbstal, religionsneutrale højtidsfester i store virksomheder og krav om at fjerne konfirmandundervisningen fra skoletiden ser det ellers ud til, at kristendom generelt er trængt i Danmark. Men kristendom er bare bedre stillet i juledagene end på noget andet tidspunkt, mener Inge Adriansen, kulturhistoriker og adjungeret professor med speciale i højtider:

For julen har en særplads hos danskere modsat andre religiøse højtider og fænomener. Julen er en familiefest, der foregår på den mørkeste og koldeste tid af året, hvor der er brug for at samles. Julens budskab opfattes desuden som entydigt godt. Vi får forkyndt en stor glæde, der er til hele folket: En frelser er os født. Det er trygt og varmt og lyder tilmed demokratisk.

LÆS OGSÅ: Kamp om retten til dødshjælp nået op i højesteret

Når kristne juletraditioner og ritualer har så høj en stjerne i Danmark, skyldes det en dansk norm, som både er religiøs og sekulær, mener religionshistoriker Tim Jensen, Syddansk Universitet.

Normen er, at man ikke skal tage religion så alvorligt, at man tager afstand fra den. Vi vil ikke have amerikanske tilstande, hvor vi diskuterer, om det er tilladt med et juletræ i en offentlig bygning. Det er for højtideligt. Når så mange svarer ja, kan det derfor være udtryk for, at de tænker, herregud, det skal vi ikke gå så meget op i, siger han.

Men skoler bør principielt afstå fra at tage elever med til julegudstjeneste, mener Tim Jensen

Dér er jeg uenig med respondenterne. Eksplicit kristne aktiviteter bør ikke finde sted i skoletiden. Ikke engang selvom eleverne kan fritages. Der er forskel på oplysning og en decideret gudstjeneste. Det er for stort et krav at stille til børn, at de skal forholde sig til det, siger han.

Børn kan dog sagtens tåle kristne juleritualer, mener lederen af Nørre Fælled Skole i København, Morten Øster-gaard Jensen. Under stor mediebevågenhed pillede skolens tidligere leder for nogle år siden et par vers ud af Et barn er født i Betlehem.

LÆS OGSÅ: Vi har smidt den religiøse blufærdighed

Det skete angiveligt af hensyn til skolens mange muslimske elever.

Men den praksis er væk, og i dag synger skolen julesalmer, og klasserne kan tage til julegudstjeneste, hvis de ønsker det.

Vi holder den allermest julede juleafslutning med juletræ og salmesang og gang i den, og ingen af vores muslimske familier har noget som helst at udsætte på det. Jeg elsker de danske juletraditioner og dyrker dem som en gennemsnitlig dansker, og det er naturligt for os at have dem på skolen. Det er en væsentligt del af vores kultur, siger Morten Østergaard Jensen.

Opbakningen til kristne juletraditioner i folkeskolen ligger i forlængelse af danskernes fascinerende forhold til folkekirken, mener religionssociolog Lars Ahlin, Aarhus Universitet.

Her i Danmark er folkekirken en absolut naturlig del af det at være dansk. Det handler om, at børnene bliver oplært i en tradition, som forældrene er vant til og parate til at understøtte. Det er meget positivt. I Sverige er det anderledes. Medlemstallet er gået kraftigt ned, mens det blandt etniske danskere er virkelig stabilt. Den svenske kultur hviler heller ikke så meget på kirken som her, og hvis man skal have juleafslutning i kirken i Sverige, er man meget mere forbeholden, siger Lars Ahlin, der selv er født i Sverige.

Både forældre og børn er blevet så fortrolige med religiøse symboler via medierne, at en julegudstjeneste ikke kan virke stødende. Det mener ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier (CUR) Søren Østergaard:

Der er mange prædikestole i tiden religiøse symboler i film og musik og alle steder. Kirkens er bare én af dem. Når der er så mange prædikestole, er det helt okay at lade sine børn sætte sig under folkekirkens prædikestol. Det kan være en trumf for kirken, men det kræver en knivskarp brobygning til de unges verden.