Prøv avisen

Danskerne er delte om lukning af kirker

Til spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at reducere antallet af kirker, svarer 28 procent, at de er enige eller meget enige, mens 31 procent er uenige eller meget uenige. Resten har svaret ”ved ikke” eller er hverken for eller imod. Billedet forestiller Bagsværd Gl.Kirke på Bagsværd Hovedgade, som blev lukket og revet ned trods protester. Foto: Leif Tuxen

Næsten hver tredje finder det nødvendigt at reducere antallet af kirker, viser undersøgelse. Hvis folk blev spurgt om deres lokale kirke, vil svarene ændre sig, mener lektor

Er det lige i overkanten at have godt 2300 sognekirker stående rundtomkring i det danske landskab? Det spørgsmål har danskerne delte meninger om.

Det viser en repræsentativ undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har udført blandt godt 1000 danskere i forbindelse med en netop afsluttet ph.d.-afhandling om kirkelukninger skrevet af Jes Heise Rasmussen, religionssociolog og lektor på læreruddannelsen UCC i København. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at reducere antallet af kirker, svarer 28 procent, at de er enige eller meget enige, mens 31 procent er uenige eller meget uenige. Resten har svaret ”ved ikke” eller er hverken for eller imod.

”Der er tale om tre nogenlunde lige store blokke, hvilket tyder på, at en stor del af befolkningen ikke for alvor har taget stilling til spørgsmålet endnu. Det kan skyldes, at de ikke har haft kirkelukninger tæt inde på livet, hvorfor deres svar ikke bygger på erfaring, men en generel holdning,” siger Jes Heise Rasmussen.

Ser man nærmere på tallene, er det ifølge religionssociologen dog interessant, at unge mellem 18 og 29 lader til at være signifikant mindre tilbøjelige til at lukke kirker end de ældre grupper.

”En forklaring kan være, at det ikke er længere tid siden, at de blev konfirmeret, hvorfor de stadig har en religiøs erfaring og erindring tæt på. Derudover er der mange i den alder, der måske endnu ikke tænker på, hvordan kirkebygningerne finansieres, og hvad de koster. Jeg har i min forskning talt med flere børnefamilier og ældre, som forklarede, at de går mere op i, hvad der skal holde samfundet kørende, og derfor mener, at pengene kan bruges et andet sted,” siger han og tilføjer, at mange dog også fortalte, at de fortsat betragter kirkerne som del af en vigtig velfærdsinstitution, der skal bevares.

Lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen vurderer også, at langt de fleste danskere endnu ikke har forholdt sig til spørgsmålet om kirkelukninger.

”Det interessante er, hvordan de ville svare, hvis det var deres lokale kirke, der skulle nedlægges. For én ting er at sige, at der er for mange kirker. Noget andet er, hvis det pludselig bliver lokalt. Folk kan for eksempel også være enige om, at små skoler er for dyre og bør lukkes, men de vil gerne beholde deres egen,” siger hun.

At der er forskel på holdningen til at reducere antallet af kirker og til at nedlægge sin lokale kirke, kunne man også se, da der for nogle år siden blev varslet kirkelukninger i København. Det siger Henrik Bundgaard Nielsen, der er generalsekretær i Kirkefondet, som inspirerer og vejleder kirker.

”Der var jo folk, der vågnede op i de lokale sognekirker, da der pludselig var udsigt til, at det var deres kirke, der skulle lukkes. Det er nok meget sigende, at danskerne generelt ikke har det store imod kirkelukninger, men når det kommer tæt på og pludselig bliver den kirke, de bor ved eller er døbt og konfirmeret i, så kommer der stærke følelser i den brede befolkning,” siger han og tilføjer, at det vil være interessant at se nærmere på danskernes forhold til kirkelukninger.

”Ud fra et strengt luthersk teologisk synspunkt er kirkebygninger ikke hellige, medmindre de bruges som kirker. Derfor kan man godt lukke dem. Men det synspunkt lader ikke til at være det afgørende for danskerne.”