Prøv avisen
De syv dødssynder

Danskerne: Griskhed er den værste dødssynd

Griskhed er den værste dødssynd af dem alle, svarer danskerne i en rundspørge, YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Foto: Iris

Finanskrisen og det aktuelle fokus på ulighed er en stor del af forklaringen på, at griskhed vurderes som den værste af de syv dødssynder af danskerne, siger professor emeritus. Men vi skal huske, at grådigheden findes i os alle, påpeger flere iagttagere

Danskerne er ikke i tvivl. Dovenskab, vrede, hovmod og misundelse kan godt gå hjem og lægge sig.

I en rundspørge foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad peger 38 procent af danskerne på griskhed som den værste af de syv dødssynder. 17 procent svarer utugt, mens 15 procent svarer misundelse. Kun 3-4 procent vurderer, at vrede og dovenskab er blandt de værste dødssynder.

Griskhed og finanskrisen

Når griskhed på den måde troner på førstepladsen, har det at gøre med det indblik, finanskrisen har givet danskerne i den finansielle verdens ubeskrivelige grådighed, mener Steen Hildebrandt, der er forfatter og tidligere professor i organisations- og ledelsesteori på CBS i København.

”Under finanskrisen fik den almindelige dansker et kig ind i den moral og etik, eller mangel på samme, som findes blandt de aktører, der har mest med penge at gøre, nemlig bank- og finansverdenen. Det var ikke et kønt syn, og de helt enorme risici, der bliver taget for at indfri den grådighed og jagte nye overskud, tror jeg har chokeret mange. Desværre er jeg ikke så sikker på, at den finansielle sektor har lært ret meget af finanskrisen,” siger Steen Hildebrandt, der dog ser tegn på en voksende folkelig bevægelse, som ønsker et opgør med den galopperende grådighed.

”Fra Bernie Sanders i USA til Alternativet herhjemme ser vi, hvordan opgøret med grådighed og vækstregimet er ved at vinde fodfæste politisk. Det er udtryk for en markant folkelig afstandtagen fra en offentlighed, som simpelthen ikke vil acceptere finansverdenens grådighed. Med tiden tror jeg, det kan føre til, at det isolerede økonomiske perspektiv, hvor alt handler om penge, vil blive kraftigt modificeret. Her bliver bæredygtighed og ansvar for de kommende generationer nøgleord,” siger Steen Hildebrandt.

En del af biologien

Men grådighed findes ikke kun i finansverdenen. Den er en del af menneskets biologi, påpeger psykologiprofessor Lene Tanggaard.

”Typisk vil psykologien dog ikke bruge et begreb som grådighed, men i stedet tale om begær eller uhæmmet behovstilfredsstillelse. Psykologien er optaget af, hvordan mennesket kan styre eller kontrollere sine drifter eller uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Når det kommer til grådighed, vil det afgørende være, hvornår det går ud over andre eller bliver dysfunktionelt for det enkelte menneske,” siger Lene Tanggaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hun understreger, at det meste af den psykologiske teori med sit udgangspunkt i naturvidenskaben holder sig langt fra moralske eller normative vurderinger. Men sammen med sin kollega på Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, tilhører hun en skole inden for psykologien, som lægger vægt på de moralske fordringer, som findes i enhver kulturkreds.

”Mens den positivistiske, evolutionspsykologiske skole lægger vægt på, at mennesket som andre dyr basalt set af natur er grådigt og voldeligt, vil kulturpsykologer som jeg selv tage udgangspunkt i, at vi er moralske væsener og dermed også psykologisk set kan forholde os til, hvad vi bør og ikke bør gøre som mennesker. Her bliver ordentlighed, værdighed og tolerance udtryk for centrale menneskelige værdier, som den grådige eller voldelige person afviger fra,” siger Lene Tanggaard.

Griskheden er til stede over alt i vores samfund, siger korshærspræst ved Sct. Pauls Kirke i Aarhus Morten Aagaard. Han mener samtidig, at kirken skal være langt bedre til at gøre op med menneskers iboende grådighed.

”I en tid, hvor alt er sporet ind på at få mest muligt ud af ting, at optimere og skabe vækst, er det mere end nogensinde afgørende, at kirken viser en anden vej. Når vi i kristendommen taler om gudbilledlighed, handler det netop om at lade generøsiteten overvinde den grådighed, som findes i menneskets biologi,” siger Morten Aagaard.

Han peger på, at netop kampen imod grådigheden var et omdrejningspunkt i den reformation, vi næste år markerer 500-året for.

”For Luther stod kampen mod grådigheden helt centralt i kristendommen. Der skal en kraft udefra til at stoppe menneskets evige jagt efter rigdom og magt. Derfor appellerede han til hjertets indre omvendelse. Det er fuldstændig det samme, vi har brug for at sige i dag. For grådigheden drukner alt det fine i tilværelsen, hvis vi ikke kæmper imod den,” siger Morten Aagaard.

Når griskhed på den måde troner på førstepladsen, har det at gøre med det indblik, finanskrisen har givet danskerne i den finansielle verdens ubeskrivelige grådighed, mener Steen Hildebrandt.
a rich and powerful poses as Napoleon surrounded by graves Foto: nuvolanevicata - Fotolia