Julehjælp, sorggrupper, samtaler med ensomme, syge og døende samt besøgstjenester og varmestuer. Det er nogle af de sociale aktiviteter, som et flertal af danskerne mener folkekirken bør involvere sig i. Det viser en spørgeundersøgelse, som Aalborg Stift har fået lavet om danskernes holdning til og viden om folkekirkens sociale arbejde.
Over 1200 danskere har deltaget i undersøgelsen, og her er fire ud af fem generelt positivt stemte over for folkekirkens sociale arbejde. Til gengæld har størstedelen af danskerne en begrænset viden om folkekirkens sociale tilbud i deres eget lokalområde.
Ifølge undersøgelsen kender hver tredje dansker ikke til et eneste kirkeligt socialt tilbud i deres lokalområde, og over to tredjedele kender ikke til tilbud som sorggrupper, besøgstjenester, varmestuer og familiestøtte.
Resultatet overrasker ikke Aalborg Stifts biskop Henning Toft Bro, som ønsker at gøre noget ved kendskabet til kirkens tilbud.
”Vi har mange sociale tilbud i stiftet og får løbende flere, og vores indtryk er, at folk finder dem meget væsentlige, hvilket undersøgelsen også viser. Men vi skal passe på ikke at sidde inden for murene og vente på, at folk kommer til os. Vi skal blive bedre til at række ud til folk, så de forstår, at vi også er kirke mellem søndagene,” siger han og tilføjer, at stiftet derfor har vedtaget en plan for de næste tre år, hvor der blandt andet satses på at få kirkens diakonale og sociale arbejde kommunikeret ud til danskerne.
Problematikken med det manglende kendskab til folkekirkens sociale tilbud var også en af årsagerne til, at Center for Frivilligt Socialt Arbejde sidste år sammen med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter igangsatte en undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner og sognekirker på det frivillige sociale område. Det fortæller konsulent og koordinator for centrets analysevirksomhed og faglige formidling Mette Hjære.
”I vores arbejde stod det klart, at der foregik rigtig meget socialt arbejde i kirkeligt regi, men at kendskabet til de sociale tilbud ikke var ret stort. Det blev aldrig italesat i de fora uden for folkekirken, der kunne være relevante,” siger hun.
Ifølge Mette Hjære vil det kunne hjælpe sognekirkerne, hvis kommuner bliver bedre til at henvise til deres sociale tilbud. Men der ligger også en stor kommunikationsopgave hos kirkerne selv.
”Mange har i dag en opfattelse af, at frivilligt socialt arbejde er noget, som foreninger og organisationer står for. De forbinder det derfor ikke med kirken, hvilket kirken selv skal lave om på.”
Et af de sociale områder, hvor danskerne har mindst kendskab til folkekirkelige tilbud i deres lokalområde, er feriehjælp og daglig støtte til børnefamilier. Kun otte procent svarer, at de kender til den form for tilbud i deres lokalområde. Leder af det landsdækkende projekt Folkekirkens Familiestøtte Leif Sondrup oplever også ofte, at forældre bliver overraskede, når de finder ud af, at de kan få støtte fra kirken til at håndtere hverdagens udfordringer bedre.
”Forventningen er, at folkekirken i højere grad har fokus på en ældre målgruppe, og arbejdet med børn er derfor ukendt for de fleste. Det er en udfordring, for vi kan netop hjælpe de familier, som ikke har tunge nok problemer til at få støtte fra kommunen. Men det kræver, at forældrene får kendskab til de folkekirkelige tilbud, og derfor ligger der en stor kommunikationsopgave foran os,” siger han.