Prøv avisen

Danskerne ser mildere på blasfemiparagraf end politikerne

Et næsten enigt Christiansborg ophævede for to uger siden blasfemiparagraffen. Men befolkningen er langt mere splittet. Foto: Jens Dresling/ritzau

Et næsten enigt Christiansborg ophævede for to uger siden blasfemiparagraffen. Men befolkningen er langt mere splittet i forhold til den historiske paragraf. Det viser, hvor følsom og kompleks den sjældent brugte lov har været, siger ekspert

Religionspolitisk var den 30. maj i år en historisk dag.

Efter 150 år var blasfemiparagraffen fortid. Det stod klart, da Venstre denne majdag erklærede, at partierne i regeringen var blevet enige om at stemme for Enhedslistens forslag om at ophæve paragraffen.

Men ifølge mange danskere var det ikke nødvendigvis den rigtige beslutning. 32 procent af danskerne mener, at Danmark bør fastholde et forbud mod blasfemi i lovgivningen, 37 procent er afvisende over for en bevarelse, mens 30 procent har svaret ”ved ikke” på spørgsmålet.

Det viser en meningsmåling foretaget blandt 1009 danskere af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad.

Det er interessant, at en så relativt stor del af danskerne ønsker at bevare et forbud mod blasfemi i lovgivningen. Det mener lektor Henrik Reintoft Christensen, der forsker i religion og politik ved Aarhus Universitet.

”Jeg tror, at mange af dem, der vil afskaffe paragraffen, gerne ville vente til et bedre tidspunkt, hvor klimaet ikke er så polariseret, som de mener, det er nu. For det sender i høj grad et signal, om man afskaffer den eller ej. Andre vil bevare den af hensyn til religiøse mindretal eller af hensyn til deres egne religiøse følelser,” siger Henrik Reintoft Christensen, der også bider mærke i, at så mange svarer ”ved ikke”.

”I dette tilfælde tror jeg rent faktisk, at det kan skyldes, at folk er i tvivl, og ikke, at de er ligeglade. Det er svært at overskue konsekvenserne af en afskaffelse,” siger han.

I Folketinget endte det med, at kun Socialdemokratiet stod uden for det selskab, der ophævede den historiske paragraf.

Også forskningskonsulent ved Aarhus Universitet Signe A.E. Larsen, der har forsket i blasfemiparagraffen, hæfter sig ved, at danskerne generelt lader til at være større tilhængere af paragraffen end politikerne.

”Spørgsmålet omkring blasfemiparagraffen er i høj grad følelsesbetonet, og ens holdning til paragraffen går på tværs af partiskel. Den nye undersøgelse afspejler også den interne uenighed, vi har set i partierne frem mod afskaffelsen. I Venstre var der splittelse, Alternativet måtte tage en afstemning blandt medlemmerne, og et parti som De Konservative er først for nylig blevet tilhængere af en afskaffelse. Socialdemokratiet er stadig for at bevare paragraffen, men har jo selv tidligere stillet forslag om at afskaffe den,” siger Signe A.E. Larsen.

Hun peger på, at blasfemiparagraffen og tilslutningen til den afhænger af tiden, den diskuteres i.

”I den nye måling er tilslutningen til paragraffen faldet i forhold til tidligere målinger, men når så mange alligevel ønsker at beholde den, kan det for eksempel skyldes, at PET advarede mod en afskaffelse. Holdningen til blasfemiparagraffen bliver ofte symbolpolitisk, og historisk har blasfemidebatten også altid taget meget farve af tidens øvrige politiske agendaer,” siger Signe A.E. Larsen.

De Konservatives retsordfører, Naser Khader, har igennem hele forløbet op til regeringens beslutning om at ophæve blasfemibestemmelsen presset på for en afskaffelse. Han glæder sig over, at et flertal af de adspurgte ikke har ønsket at beholde loven.

”Og hvis ønsket om at bevare paragraffen handler om, at man er bange for terror, så er jeg uenig. Erfaringerne fra andre lande har jo vist, at terrortruslen ikke er øget med en afskaffelse,” siger Naser Khader og tilføjer:

”Hvis det derimod handler om, at tilhængerne af en blasfemilovgivning vil respektere religiøse symboler, forstår jeg det godt. Jeg synes heller ikke, at man nu skal brænde Bibelen eller Koranen af, blot fordi det er tilladt. Det er blot spørgsmålet, om staten skal sanktionere det,” siger Naser Khader.