Prøv avisen

Danskerne ser stadig lukkede kirker som hellige rum

Absalons Kirke på Vesterbro blev sat til salg i marts 2014. Tiger-milliardæren Lennart Lajboschitz købte i oktober 2014 kirken og forvandlede den til et moderne forsamlingshus. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Vi vil hellere have gamle kirker revet ned end solgt til en ikke-kristen religiøs gruppe, viser undersøgelse

Forestil dig, at din lokale sognekirke står foran en lukning. Hvad så du den helst blive brugt som? Hvis du svarer som størstedelen af danskerne, vil denne mulighed sandsynligvis stå langt nede på listen: at lade kirken blive overtaget af en ikke-kristen religiøs gruppe.

Det siger Jes Heise Rasmussen, der skriver ph.d.- afhandling om kirkelukninger på Københavns Universitet. I den forbindelse har han stillet godt 1000 danskere ovenstående spørgsmål, og det overraskede ham, at mange hellere så kirken revet ned end solgt til en anden religiøs gruppe:

”Det viser, at mange i høj grad ikke er ligeglade med, hvad der sker med kirken. Selvom bygningen i teologisk forstand ikke har en kristen betydning efter en lukning, så knytter en stor del af befolkningen den stadig til og identificerer den med kristendom eller i det mindste værdier, der betyder, at andre religioner ikke skal benytte bygningen. Religion smitter i den forstand af på mursten.”

I undersøgelsen kunne deltagerne vælge tre svar. Hvor kun syv procent vil give kirken til en anden religiøs gruppe, ønsker knap 20 procent den brugt som restaurant eller boliger. 16 procent mener, den skal sælges til højestbydende, og lige så mange, at den skal rives ned, hvis det bedst kan betale sig. 40 procent foretrækker, at den overtages af kommunen, og næsten lige så mange, at den holdes kørende eller tages ud af brug og vedligeholdes.

Men egentlig er det lige meget, hvad en lukket kirke bruges til. For når en kirkebygning tages ud af drift, har den ikke længere en teologisk betydning, siger professor emeritus i teologi på Aarhus Universitet Viggo Mortensen.

”I den lutherske tanke er kirken menneskene, og det er ordet, der helliger huset. Men det slår igennem i denne undersøgelse, at mennesker stadig forbinder kirken med bygningen. Det tyder på, at når ordet har lydt i kirken i så mange år, så har det smittet af på bygningen, så den også har fået en grad af hellighed. Endda så hellig, at nogle hellere vil rive den ned end lade andre guder rykke ind.”

Professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen finder det interessant, at unge og ældre stort set svarer ens.

”Det betyder, at de unge ikke er mere sekulariserede end de ældre, men også gerne vil holde kirken kørende. Til gengæld er der en svag tendens til, at den yngre gruppe er mere åben for at lade kirken blive solgt til en anden religion. Det kan skyldes, at de er mere tværreligiøse og tænker mere positivt om religion som helhed,” siger han.