Prøv avisen

Danskernes kendskab til Bibelen er ringe

Forskere går i rette med den opfattelse, at danskerne er bibelkyndige. Foto: Christian Lindgren/ Denmark

Forskere går i rette med den opfattelse, at danskerne er bibelkyndige. Teologistuderende møder op med ringe bibel-ballast

Der er undersøgelser, som viser, at danskerne i stort tal er fortrolige med de bibelske kernefortællinger om for eksempel skabelsen, Noahs Ark og påsken. Og det kan godt være, at der er en folkeskoleverden, som hævder, at den bibelske fortælling er sprællevende blandt nutidens skoleelever.

Men sagen er, at danskerne ved meget lidt om Bibelen og dens fortællinger.

Det fremfører Else K. Holt, lektor i Gammel Testamente på Aarhus Universitet. Hvert år modtager hun sammen med sine kolleger nye studerende, der brænder for at kaste sig over teologien. Det er bare langtfra Bibelen, der tænder.

De studerende har et meget ringe kendskab til Bibelen og har heller ikke nævneværdig interesse for den. På den måde afspejler de den brede danske befolkning, hvor der generelt ikke er stor interesse for Bibelen, siger Else K. Holt og fortsætter:

Gendigtninger og nyfortolkninger er rigtig gode forsøg på at få gjort danskerne interesserede i det bibelske stof. Men det viser samtidig, at danskerne har brug for en ekstraordinær indføring og noget kendis-effekt for overhovedet at blive interesserede i Bibelen, fremfører Else K. Holt.

LÆS OGSÅ: Bibelen og skolen i sælsomt parløb

Hun mener, at problemet med danskernes bibelkendskab i høj grad ligger i uddannelsessystemet. I særlig grad gymnasieskolen står for skud. Selvom landets gymnasieelever har et års obligatorisk undervisning i religion og kristendommen ifølge gymnasieloven skal fylde 30 procent af religionsundervisningen så medfører det ikke bibelkundskab.

Religionslærerne på gymnasiet kommer fra religionsvidenskab. De har en skoling med sig, hvor de primært er optaget af kristendommens etiske og religionsfilosofiske spørgsmål. Der er ingen eller ringe interesse for de bibelske grundfortællinger, siger Else K. Holt.

Formand for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF Signe Elise Bro giver til dels Else K. Holt ret i kritikken. Men hun ser det ikke som noget problem.

Som religionslærer skal du ruste gymnasieleverne til at agere som globale borgere. Derfor er vores fokus også på, hvordan religioner indgår i samspil med hinanden og de etiske og filosofiske overvejelser. Vi skal ikke danne eleverne til kristne, der er velbevandrede i Bibelen, men til at fungere i nutidens multikulturelle virkelighed, siger Signe Elise Bro.

Det betyder ikke, pointerer hun, at landets gymnasieelever ikke støder på de bibelske grundfortællinger.

Jeg tror ikke på, at en elev forlader det almene gymnasium uden også at have læst Bjergprædikenen. Men vores fokus er et andet sted end teologiens. Som religionslærere har vi fokus på, hvordan de bibelske grundtekster indvirker på samspillet med kulturen og samfundet, ligesom vi ofte sammenligner med andre religioners helligskrifter, fremhæver formanden.Hun medgiver samtidig, at danske gymnasieelever har bibelske huller. Det oplever hun blandt andet i danskfaget.Når eleverne støder ind i litteratur med bibelske referencer, er de meget lidt skolede. De er simpelthen ikke fortrolige med de bibelske for-tællinger. Men igen, det er vores væsentligste opgave at gøre dem kompetente til at begå sig i et samfund med mange religioner i samspil mere end at træne dem i bibelkundskab, påpeger hun.

Billedet af unge med dårligt bibelkendskab er genkendeligt på teologi på Københavns Universitet. Og ifølge Mogens Müller, professor i Ny Testamente på universitetet er det ikke bare et teologisk, men også et samfundsproblem, at danskerne i dag ikke har større bibelkyndighed.

Kristendom og bibel spiller en overordentlig stor rolle i kulturen, både i billeder, film og litteratur. Derfor er det også et vigtigt dannelseselement, at man ved, hvad der står i Bibelen, og hvordan den er blevet til, siger Mogens Müller.

For ham handler det ikke om, at danskerne som i gamle dage skal kunne deres bibel på rygraden.

Det vigtige er, at vi er bekendt med den bog, der ligger til grund for meget af vores tænkning, og vi også har et kritisk blik på den. På den måde er det med til at sikre, at vi ikke havner i bibelfundamentalisme.

Mogens Müller mener imidlertid ikke kun, at studerendes ringe kendskab til Bibelen kan tilskrives gymnasierne. Det er i høj grad skolereformen i 1975, hvor folkeskolen stoppede med at være forkyndende, som er ansvarlig for det.

Da forkyndelsen blev hevet ud af folkeskolen, stoppede bibelfortællingen i skolen også i det omfang, som den indtil havde haft. Det har betydet, at vi har fået en generation, der er vokset op uden at kende til bibelhistorierne, siger Mogens Müller.

Dog mener han ikke, at det i sig selv er begrædeligt.

Før 1975 var bibelfortællinger bærende. Men hvis de står alene, og man ikke evner at forholde sig kritisk til for eksempel en skabelsesmyte og forstår, hvordan den er opstået, så er det i høj grad også et problem.