Det giver mig noget med hjem. En indre ro. Jeg bliver ladet op af det.
Sådan siger Laust Henriksen, kirkegænger i Nørre Løgum Kirke i Sønderjylland, når han bliver spurgt, hvad det betyder for ham at gå i kirke. Tidligere gik han primært i kirke til højtiderne, men for nogle år siden begyndte han at gå mere regelmæssigt i sin lokale sogne-kirke. Og Laust Henriksen er ikke den eneste, der er begyndt at gå mere i kirke.
LÆS OGSÅ: Flere går aldrig i kirke
Midt i debatten om messefald og tomme kirker, viser en opgørelse fra analyseinstituttet TNS Gallup et ganske andet billede: Antallet af danskere, der i løbet af en uge kommer i en kirke,er steget til 113.000 i 2011. Det er en stigning med en tredjedel fra 86.000 i 1995, hvor analyse-instituttet begyndte at undersøge danskernes kirkegang med spørgsmålet: Hvor ofte går De i kirke? Der er dog det forbehold i tallene, at i løbet af perioden er gruppen af adspurgte blevet udvidet fra de 13-årige og opefter til også at omfatte de 12-årige. Desuden foretager TNS Gallup løbende tilpasninger i målemetoderne ud fra befolkningstallet.
Udviklingen i perioden 1995-2011 har været meget konstant, og der er ikke på noget tidspunkt været markante dyk i kirkegangen. Tværtimod vil der, hvis man tæller dem med, der går sjældnere i kirke end ugentligt, kunne være helt op til 213.000 besøg i løbet af en given uge, viser beregninger fra TNS Gallup. I den anden ende af skalaen viser tallene også, at antallet af danskere, som svarer, at de aldrig går i kirke, er steget. Til sammenligning har et af landets store folkelige trækplastre, Superligaen i fodbold, i gennemsnit et tilskuertal på godt 42.000 danskere om ugen.
Lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen vurderer, at danskernes kontakt med kirken er særdeles stabil og oven i købet stigende.
Vi ved, at kirkebesøg er en af de ugentlige kultur-begivenheder, som trækker flest danskere, så besøgs-tallet er helt sikkert højt. Det mest bemærkelsesværdige ved de nye tal er, at billedet er utroligt stabilt gennem de seneste 17 år. De bekræfter den almindelige antagelse om, at det store fald i kirkegangen fandt sted før 1970. Uden tvivl har danskernes kirkegang også været sti-gende i de senere år. Det viser blandt andet undersøgelsen Danskernes Værdier. Ud fra de tal, vi kender, er det stadig svært at fastslå det helt eksakte kirkegangstal om søndagen uden direkte at tælle i kirkerne. Men det er karakteristisk i de senere år, at højmessen ikke læn-gere er det store fokus-punkt, og at kontakten med kirken er spredt ud på gudstjenester og aktiviteter i ugens løb, siger Hans Raun Iversen.
Religionssociolog på Københavns Universitet Peter B. Andersen er medarbejder på undersøgelsen Danskernes værdier, som er blevet opdateret løbende siden 1981.
Danskernes kirkegang er bemærkelsesværdigt stabil, og i de seneste år har der faktisk været en svag, men stabil stigning i kirkegangen generelt, viser vores undersøgelser. Ud over de meget trofaste kirkegængere er der også en stor del af danskerne, som kun kommer et par gange om året, og ikke kun i forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. Men den gruppe er åbenbart blevet lidt mindre, og sammenlagt med affolkningen af landets yderområder kunne det godt være forklaringen bag de mange messefald, siger Peter B. Andersen.