Prøv avisen

Danskernes tro er på det jævne

Morten Thomsen Højsgaard er en af redaktørerne af bogen "Gudstro i Danmark", som udkommer i dag. Det er også i dag, han tiltræder som ny kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad. -- Foto: Scanpix.

Interview: Folkekirken danner stadig klangbunden i de fleste danskeres liv -- men folkekirken kommer efterhånden til at vænne sig til konkurrence med skærpet profil til følge

Uanset hvor mange gange, man citerer Nietzsche for den berømte sætning "Gud er død", så bliver det ikke sandt af den grund. Gud lever i bedste velgående, også i Danmark. Nu dokumenterer antologien "Gudstro i Danmark" netop troens levedygtighed. Ikke som den traditionelle tro, men som en individualiseret kristendom, som bevidst eller ubevidst ligger som en klangbund under de fleste danskeres liv.

Men hvorfor efter mange år, hvor sekularisering og spådomme om troens død som følge af fornuft og videnskabs fremmarch.

Det er nogle af de spørgsmål, som har optaget redaktørerne af "Gudstro i Danmark", lektor Hans Raun Iversen, Teologisk Fakultet i København, og Morten Thomsen Højsgaard, som tiltræder som ny kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad i dag. Ud over redaktørerne har en række eksperter skrevet om forskellige områder af danskernes tro. Bogen er den første i en række, der udgives som følge af Københavns Universitets tværfaglige satsningsområde: Religion i det 21. århundrede.

– Fire ud af fem danskere siger, at de tror på Gud. De tror på mange forskellige måder, men troen fylder. Ikke bare hos den enkelte, men også som symbol, i samfundet, i politikken og internationalt. Derfor bliver forskning i religion også ved med at være interessant, siger han.

– Vores undersøgelser viser, at det næsten er umuligt at sætte danskerne i bås som "troende prototyper". Hovedparten vil helst ligge inde mod midten. Derfor bliver danskernes tro lidt "på det jævne". Til gengæld er jeg nu heller ikke sikker på, at man kan sige, at danskerne nogensinde har troet på den samme Gud, siger han.

Til gengæld mener han, at man kan uddrage nogle strukturelle fællestræk i den tro, som danskerne mener, de selv har sammensat.

Med danskernes tro på Gud, men samtidige tro på, at religion er en adskilt del fra samfundslivet, medgiver Morten Thomsen Højsgaard at det kan være svært for udefrakommende at afkode de religiøse signaler i Danmark.

– Det er svært at generalisere, men i mødet med muslimerne får kristendommen og danskheden en identitet. Og jo, det kan være svært for blandt andet muslimerne at finde ud af de religiøse koder. Vores forskning går ud på, hvordan virkeligheden ser ud. Selvom idealet her er, at man adskiller religion fra det offentlige rum, så er realiteten, at religionen blandes ind i mange flere sammenhænge, end de fleste er opmærksomme på. Politikerne bestemmer over folkekirken, der gives statstilskud til kirken, og i det offentlige rum skorter det ikke på kors, kirketårne og klokkeringning.

Islam, mere selvbevidste frikirker og nyreligiøse bevægelser betyder også konkurrence til den næsten altdominerende danske folkekirke. Højsgaard understreger, at det vil vare længe, før folkekirken slipper sit religiøse og kulturelle tag i danskerne.

– Man vil ikke som i USA tale om, at den frie kirke er god for konkurrencen mellem trossamfund, men vi vil se noget af den tendens. Folkekirken er blevet mere opmærksom på mission, dåbsoplæring, kurser i kristendom for voksne og så videre. Profilen vil blive skærpet, så man kan se forskel på folkekirken og andre trossamfund, men jeg tror ikke, at rummeligheden vil forsvinde. I hvert fald ikke så længe, folkekirken er under en form for politisk kontrol, siger Morten Thomsen Højsgaard.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Morten Thomsen Højsgaard

Født 1973. Ph.d. i religionssociologi og cand.mag. i kristendomshistorie og historie. Ekspert i religion på nettet. Medredaktør af blandt andet "Gudstro i Danmark", som udkommer i dag. Udover kirke- og tro-redaktørstillingen er Morten T. Højsgaard også netredaktør på www.kristendom.dk, som lanceres i morgen.