Charles Darwin selv så ikke en direkte modsætning mellem sin egen udviklingsteori og kristendom.

Ikke ateist, men agnostiker

Naturvidenskabsmanden, som blev født for 200 år siden, læste til præst, før skæbnen sendte ham ud på den epokegørende rejse. Senere frasagde han sig den kristne tro. Men han var aldrig ateist. Derfor er det forkert og ironisk, når ateister ophøjer Darwin til et ikon for den ateistiske sag.

Det er budskabet fra Nick Spencer i bogen 'Darwin and God', som udkom forleden på Darwins fødselsdag. Spencer er direktør i den britiske teologiske tænketank Theos, og bogen er en del af tænketankens projekt, som handler om at redde Charles Darwin.

"Darwin er noget af en splittende figur i den moderne verden, og det er ganske unødvendigt", forklarer Nick Spencer i et interview med Kristeligt Dagblad.

Darwin var i størstedelen af sin tid teist. Han troede på, at der var noget større, som blot ikke var den kristne gud.

Darwins forhold til Gud og religion

"I en teistisk tilgang passer udviklingsteorien fint sammen med kristendom. Det var også en teori, som Darwin selv havde, selvom han mistede sin egen kristne tro. Han danser ikke triumferende på kristenhedens grav, men forsøger at finde plads til den", understreger Nick Spencer.

Han har været i arkiverne for at studere, hvad Charles Darwin selv sagde om sit forhold til Gud og religion. Nick Spencer understreger, at han i bogen ser på personen Darwin og ikke begrebet darwinisme.

"Der er masser af bøger og artikler om darwinisme men meget lidt om Darwin", forklarer Nick Spencer.

I bogen "Darwin and God" deler Nick Spencer Darwins religiøse liv op i tre faser. Frem til 1836, hvor Darwin returnerede fra sin jordomrejse, var han erklæret kristen. Således var det ham magtpåliggende at modtage nadver, før skibet Beagle tog på den farefulde færd neden om Sydamerikas sydspids. Hans første artikel på færden handlede også om de britiske missionærer i Sydamerika.

Var ved at blive præst

Tilmed var han på vej til at blive præst fra Christ's College i Cambridge, før den naturvidenskabelige ekspedition faldt på plads.

"Han var en ortodoks kristen, men kom fra en ret skeptisk baggrund. Hans far var sikkert ateist, en bedstefar var tilhænger af utilitarisme, og en anden var en fremtrædende skeptisk filosof", forklarer Nick Spencer.

Familien var læger, og den unge Charles Darwin begyndte selv med at studere medicin.

Men det var ikke ham, og hans far frygtede, at han ville fordrive tiden som en doven, forlystelsessyg mand. Derfor fik han nærmest vredet armen rundt og blev presset til at studere til præst.

"Darwin selv var ikke begejstret. Vi ser, at han er tøvende, og han studerede nogle tunge teologiske værker. Men han blev overbevist om, at han var ortodoks kristen. På et tidspunkt skriver han tilmed, at han tror, at alt i Bibelen bogstaveligt er sandt. Jeg er dog skeptisk, for Darwin var geolog, før han var biolog, og det er usandsynligt, at han ikke kendte teorier om jordens skabelse; derfor kunne han næppe tro bogstaveligt på skabelsesberetningen", forklarer Nick Spencer.

Agnostiker eller ateist?

Næste fase er perioden fra 1836 til 1851. Her får hans egne udviklingsteorier ham til at afvise den kristne tro.

"Han når den konklusion i 1840'erne, at han er teist, og teist med en kristen smag. I 1851 oplever han så sin 10 år gamle yndlingsdatter Annies død. Det er det sidste søm i kisten. Han kan ikke forstå den kristne tro og dens verdensopfattelse længere", forklarer Nick Spencer.

Darwins tvivl påvirker derimod ikke hans hustru Emma, som forbliver troende hele sit liv. I hans sidste årti tager agnosticismen over. Han tvivler på sine egne mentale evner til at forstå de store spørgsmål om universet.

"Han bliver agnostisk i ordets fulde betydning, men han har aldrig været ateist", understreger Nick Spencer.

Dermed tager han afstand fra den tanke, at man skal vælge mellem darwinisme og religion, og at Gud ikke kan bevises.

Verden bør erkende ham som agnostiker

Darwin er blevet associeret med ateisme på en måde, som ikke er retfærdig set i lyset af hans egen tænkning. Han er en nuanceret og respekteret tænker, som ikke sidder komfortabelt i nogen lejr. Han er ikke noget ateistisk ikon, men han er absolut heller ikke et kristent ikon, for han mister sin tro, understreger Nick Spencer.

Han forklarer også, at Darwin var meget privat om sin tro og tvivl. Allerede før han drog på sin store rejse, var der udviklingsteorier, som var mere en pseudovidenskab tæt forbundet med ateisme og ønsket om at omstyrte den etablerede orden. Det var en vogn, som Darwin ikke ville spændes for.

"Derfor er det ironisk, at Darwin er blevet et ikon i moderne ateisme, nu når han ikke selv var ateist", opsummerer Nick Spencer.