Dåben er vigtig for slægten

DÅBENS KULTURHISTORIE: Nyt dansk forskningsprojekt dokumenterer, at dåben har fået en fornyet rolle som familiens traditionsbærer, og dåbsfesterne indrettes efter økonomisk formåen

Lone Hindø (tv.) og Bodil Olesen, fotograferet ved døbefonten i Spørring Kirke, der formentlig daterer sig tilbage til kirkens opførelse i sidste halvdel af 1100-tallet. Deres nye forskningsprojekt dokumenterer, at dåben langtfra er en tom og udhulet tradition. Der bliver tænkt over dåben og gjort mange overvejelser, og dåbsfesten har afgørende betydning for hele familien. -- Foto: Lars Aarø/Fokus.
Lone Hindø (tv.) og Bodil Olesen, fotograferet ved døbefonten i Spørring Kirke, der formentlig daterer sig tilbage til kirkens opførelse i sidste halvdel af 1100-tallet. Deres nye forskningsprojekt dokumenterer, at dåben langtfra er en tom og udhulet tradition. Der bliver tænkt over dåben og gjort mange overvejelser, og dåbsfesten har afgørende betydning for hele familien. -- Foto: Lars Aarø/Fokus.

Det er mere og mere sjældent at blive budt til dåbsfest med "suppe, steg og is". Den klassiske menu med forret, hovedret og dessert er hastigt på vej ud til fordel for buffet, brunch eller pølsebord. Denne udvikling illustrerer, at vore dages dåbsfester i høj grad indrettes efter børnefamiliernes økonomi i modsætning til tidens trend i kirkebryllupper, der i visse tilfælde næsten ikke kan blive dyre og pralende nok.

Samtidig har dåben fået en fornyet rolle som traditionsbærer i familierne. Hovedparten af børnene døbes i en dåbskjole, som er gået i arv fra tidligere generationer, ofte langt tilbage, og nye traditioner med arvedåbskjoler anlægges.

Det er nogle af de foreløbige resultater af det første danske forskningsprojekt om dåbens nutidige kulturhistorie, som sognepræst og tidligere rådmand i Århus, Lone Hindø, har arbejdet med siden slutningen af 2002.

Projektet støttes af Kirkeministeriets kompetencefond og foretages i samar-bejde med museumsinspektør og historiker Bodil Olesen, Kvindemuseet i Århus, der er tilknyttet som konsulent.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i omfattende interview med Lone Hindøs dåbsforældre i de tre sogne nord for Århus – Trige, Ølsted og Spørring – hvor hun har været præst de sidste seks år. De foreløbige resultater bygger på 63 interview. I alt vil 100 døbte børn og deres forældre indgå i undersøgelsen, som ventes afsluttet næste år og muligvis resulterer i en bog. I øvrigt planlægges på Kvindemuseet en udstilling af gamle dåbskjoler, når kronprinsparrets førstefødte døbes.

– Her vil det ikke så meget være dåbskjolerne som kjoler, der vil interessere os, men mere historien bag kjolerne og de forskellige generationer, der har haft tilknytning til dem, forklarer Bodil Olesen.

Det var erfaringerne fra hendes eget præstearbejde, der satte Lone Hindø i gang med forskningsprojektet.

Hun opdagede, at stadig flere af hendes sognebørn bestilte tid til dåb ved den tidlige fromesse med den begrundelse, at dåbsgæsterne så bagefter kunne fortsætte derhjemme med brunch eller dåb om eftermiddagen med kaffe bagefter og i et par tilfælde om aftenen.

– Dette forandrede mønster gjorde mig nysgerrig, og det viser, at familierne i dag holder deres dåbsfest, som man har lyst til, og hvad der passer til den enkelte families pengepung. I modsætning til bryllupper, hvor vi ligefrem kan opleve, at unge par vælger kirken fra og går på rådhuset i stedet for, fordi de ikke har råd til et stort kirkebryllup, som de synes er nødvendig, så ser vi det modsatte i forbindelse med dåben. Her fastholdes kirken, og så tilpasser man det andet. Det vigtigste er, at børnene døbes, og da det er dyrt med en "suppe-steg-og is-fest" til 30-40 personer, så vælger man en billigere løsning.

For generelt inviteres mange med til dåbsfesterne. Antallet af dåbsgæster ligger helt oppe på 36 i gennemsnit, viser Lone Hindøs undersøgelse.

– Ved dåben samles familie og venner om slægtens nye barn. Mange familier bor i dag spredt ud over hele landet eller uden for landets grænser, og derfor har dåbsfesten i dag fået ekstra betydning som en af de begivenheder, hvor hele familien samles. Det gælder også i de familier, hvor der har været skilsmisser, men hvor parterne alligevel kan finde sammen ved denne lejlighed, og det er en af forklaringerne på, at festerne bliver så store.

Lone Hindø får i sine samtaler med dåbsforældrene mange forskellige begrundelser for, hvorfor de vil have deres barn døbt.

– Især ved det første barns dåb bliver der gjort mange overvejelser og tænkt virkelig meget over, hvorfor barnet skal døbes. Selvom det siges på mange forskellige måder, når man spørger forældrene om deres begrundelser, så er jeg ikke i tvivl om, at dåben vælges, fordi forældrene vil have, at deres nyfødte "skal høre Gud til". Dåben er for disse mennesker hverken en tom tradition eller et ligegyldigt ritual.

– Forældrene gør sig også mange overvejelser over, hvem der skal være faddere og bære barnet. At blive spurgt, om man vil være gudmor eller gudfar, opfattes af de fleste som en gave og betyder i mange tilfælde, at de resten af livet får et tættere forhold til barnet.

1960'ernes og 1970'ernes opbrud er i dag afløst af en tilbagevenden til familie og traditioner, konstaterer Bodil Olesen.

– Vores generation satsede på vennekredsen frem for familien, men det har vist sig, at vennerne ikke kan erstatte familien. Derfor oplever vi i dag, at flere og flere fætter- og kusinefester også har børnene med, så de kan opleve, at de rent faktisk er del af en stor familiemæssig sammenhæng.

Betydningen af familietraditioner understreges af, at langt hovedparten af de dåbsbørn, der indgår i undersøgelsen, er blevet døbt i en arvedåbskjole, som har været i brug i slægten i flere generationer.

– Det gælder for ikke færre end 84 procent, og det er virkeligt overraskende og viser, hvor vigtig en begivenhed dåben er for slægten, konstaterer Lone Hindø og Bodil Olesen.

Samtidig oplever de, at unge familier, hvor traditionen har været afbrudt, nu tager den op igen, og ofte syes dåbskjolerne af moderens konfirmations- eller bryllupskjole.

En af de ældste dåbskjoler, der indgår i undersøgelsen, blev syet i 1896, og den er blevet brugt ved dåb af ikke færre end 32 børn – senest i 2003. De gamle dåbskjoler er ofte skrøbelige og pakkes nænsomt ned med silkepapir fra dåb til dåb, så de ikke lider overlast. I mange tilfælde har de fået udvidet ærmerne eller sat nye på, fordi de ikke længere kan passe nutidens dåbsbørn.

Det skyldes ganske enkelt, at børnene døbes senere og senere. I 1600-tallet skulle et barn døbes senest otte dage efter fødslen, i dag er dåbsbørn i gennemsnit tre en halv måned gamle.

steens@kristeligt-dagblad.dk

DÅBSFAKTA

De foreløbige resultater af Lone Hindøs forskningsprojekt viser, at:

84 procent af børnene er blevet døbt i en arvedåbskjole, som går igen i slægten. 10 procent er iført en ny dåbskjole, 6 procent har andet tøj på.

64 procent af dåbsforældrene byder på buffet ved den efterfølgende private dåbsfest, som enten holdes derhjemme eller i et fælleshus, 25 procent vælger det klassiske måltid med forret, hovedret og dessert.

Mange kirker giver barnet en dåbsgave. Ofte en børnebibel og/eller et dåbslys.

I 1642 blev det besluttet, at børn i landsbyer skulle døbes senest otte dage efter fødselen, i købstæderne fire dage. Ved Danske Lov af 1683 blev det otte dage overalt i landet. I dag er børnene i gennemsnit tre en halv måned gamle.